Ulla Astman vil også være formand for regionerne

Feltet af kandidater til at blive formand for Danske Regioner er udvidet til tre, da Ulla Astman stiller op.

Socialdemokraten Ulla Astman, der er regionrådsformand i Region Nordjylland, melder sig klar som kandidat til at tage over som formand for Danske Regioner, når Bent Hansen (S) stopper.

Dermed er der tre kandidater til posten. Samtlige af dem er kvinder.

- Jeg har tidligere sagt, at man ikke bør dele poster ud før kommunal- og regionsvalget 21. november. Men da der allerede nu er flere ude på dansegulvet, har jeg besluttet ikke at være bænkevarmer, siger Ulla Astman i en pressemeddelelse.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

- Jeg vil gerne være formand for Danske Regioner, hvilket selvfølgelig dels kræver, at jeg bliver genvalgt i Nordjylland, dels at det bliver mit parti, der kan besætte formandsposten, siger hun videre.

Tidligere har både Region Hovedstadens regionrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), og Region Syddanmarks regionrådsformand, Stephanie Lose (V), meddelt, at de gerne vil have fingre i posten.

Regionerne kunne ved årsskiftet fejre tiårs jubilæum. De fem regioner afløste i 2007 de 14 amter og har som hovedopgave at styre sundhedsvæsenet.

46-årige Ulla Astman har været formand for regionsrådet i Nordjylland i ti år.

Hvis hun bliver valgt som formand for Danske Regioner, vil hun fokusere på samarbejdet med kommuner frem for politikerne på Christiansborg.

- Jeg vil ikke sidde og drikke kaffe hver dag på Christiansborg, men jeg vil opprioritere indsatsen i forhold til en række andre samarbejdspartnere. Det handler for eksempel om vore titusinder af medarbejdere, og det handler om patientorganisationerne.

- Derudover vil jeg kæmpe for at få et forbedret forhold til Kommunernes Landsforening. Et forhold, der har været lidt køligt, efter at fusionsplanerne mellem os led skibbrud, siger Ulla Astman.

Næste kommunal- og regionsrådsvalg er i november. Herefter skal Danske Regioner vælge sin formand.

/ritzau/

 

 

Emneord: Ulla Astman, Region Nordjylland, Danske Regioner, Formandsopgør, Formandsvalg, Formandspost, RV17, 230117
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5547

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige