Undersøgelse af akutafdelinger: Region nord og syd får bedste resultater

Velfærd

11/01/2018 08:16

Nick Allentoft

Patienter er mere tilfredse, men der er fortsat problemer med ventetid og smertelindring på danske akutcentre.

Der er sket en lille stigning i tilfredsheden med patienternes besøg på de danske akutcentre og -klinikker. 

Men samtidig har de svært ved at komme kroniske problemer med ventetid og manglende smertestillende medicin til livs.

Det viser den årlige LUP Akutmodtagelse 2017, der er en landsdækkende undersøgelse af patienters oplevelser med akutmodtagelser.

Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, er overordnet set tilfreds med udviklingen.

- At løfte den service og tryghed, som borgerne bliver mødt med, har været rigtig vigtig for vores personale, og derfor er det meget tilfredsstillende, at cirka to tredjedele af patienter har været tilfredse, siger han.

Undersøgelsen er dog langt fra udelukkende god læsning.

Ligesom tidligere års undersøgelser har vist, er der fortsat store problemer med ventetiden på de danske akutcentre og -klinikker.

68 procent af patienterne har således oplevet ventetid fra ankomsten til undersøgelsen, og 71 procent er utilfredse med manglende information om, hvor lang tid man skal vente.

- Sådan er det på en akutmodtagelse. Der kommer folk ikke planlagt og kommer ofte i klumper, og derfor opstår der nogle gange ventetid.

- Mange føler, at de ikke får information nok om, hvor lang ventetiden er, men det er jo svært for vores personale, for de ved jo ikke, om der pludselig kommer en, der er alvorligt syg, som de er nødt til at tage først, siger Bent Hansen.

Derudover mener 35 procent af de adspurgte patienter, at det hvidkitlede personale uddeler for lidt smertestillende medicin.

- Det, at give smertelindring, kræver ofte, at der har været en læge inde over og vurdere patientens situation.

- Det er derfor en kompleks situation, personalet nogle gange er i, så det er nok en rigtig god idé at blive bedre til at informere om, hvorfor man ikke kan give smertelindring, og at det har et behandlingsformål, at man ikke altid giver det, siger Bent Hansen.

 

Undersøgelsen bygger på svar fra 7606 patienter, der i august og september var patient på 43 klinikker og modtagecentre i landets fem regioner.

 

FAKTA om undersøgelsen - ifølge kompetencecenter for patientoplevelser

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelser (LUP Akutmodtagelse) 2017 er baseret på spørgeskemasvar fra 7.606 patienter, der har haft et akut ambulant besøg i en akutmodtagelse eller akutklinik uden efterfølgende indlæggelse i perioden fra den 23. august til den 12. september 2017.

Udvalgte resultater fra LUP Akutmodtagelse 2017

  • 69 % af patienterne i akutmodtagelserne og 77 % af patienterne i akutklinikkerne er i høj grad eller i meget høj grad tilfredse med deres besøg alt i alt.
  • For akutmodtagelserne er der en positiv udvikling i resultaterne fra 2016 til 2017 på 11 ud af 18 spørgsmål, og der er ingen spørgsmål med negativ udvikling. For akutklinikkerne er der fremgang på ét spørgsmål og tilbagegang på ét spørgsmål fra 2016 til 2017.
  • De to spørgsmål, som patienterne i både akutmodtagelser og akutklinikker vurderer mest negativt, omhandler information om ventetid.

De fleste patienter er tilfredse med deres besøg

69 % af patienterne i akutmodtagelserne og 77 % af patienterne i akutklinikkerne er i høj grad eller i meget høj grad tilfredse med deres besøg, mens 12 % af patienterne i akutmodtagelserne og 8 % af patienterne i akutklinikkerne slet ikke eller i ringe grad er tilfredse med besøget (spm 20).

For akutmodtagelserne er der en positiv udvikling i patienternes samlede tilfredshed fra 2016 til 2017, mens den samlede tilfredshed i akutklinikkerne er uændret.

Spørgsmål med højeste og laveste gennemsnitsscorer

De tre spørgsmål, som patienter i både akutmodtagelser og akutklinikker vurderer mest positivt, omhandler personalet og information under besøget. Det drejer sig om, i hvilken grad personalet lytter til patienternes beskrivelse af deres sygdom/skade (spm 9), den mundtlige information er forståelig (spm 10) og patienterne får svar på de spørgsmål, de stiller (spm 11).

De to spørgsmål med den laveste gennemsnitsscore for både akutmodtagelser og akutklinikker omhandler information om ventetid. Det gælder spørgsmålene om, i hvilken grad patienterne ved modtagelsen informeres om, hvornår de kan forvente at blive undersøgt (spm 5) og i hvilken grad patienterne informeres tilstrækkeligt om udviklingen i ventetid, fra ankomst til undersøgelse (spm 6).

Disse to spørgsmål er kun blevet stillet til de 68 % af patienter i akutmodtagelser og de 61 % af patienter i akutklinikker, som oplevede ventetid fra de ankom, til de blev undersøgt.

Sammenhæng mellem ventetid og tilfredshed

Patienter, som har oplevet ventetid, svarer generelt mere negativt på spørgsmålene i spørgeskemaet end patienter, der ikke har oplevet ventetid. Dette gælder for både akutmodtagelser og akutklinikker.

Udvikling i patienternes oplevelser fra 2016 til 2017

For akutmodtagelserne er der en positiv udvikling i resultaterne på 11 ud af 18 spørgsmål, og der er ingen spørgsmål med negativ udvikling fra 2016 til 2017. For akutklinikkerne er der fremgang på ét spørgsmål og tilbagegang på ét spørgsmål.

De 11 spørgsmål med fremgang i akutmodtagelserne omfatter – udover spørgsmålet om samlet tilfredshed – 10 spørgsmål under temaerne ‘Din modtagelse og information om ventetid i akutmodtagelsen’ og ‘Personalet og information under dit besøg’. Den største fremgang findes på spørgsmålet om, i hvilken grad patienterne informeres tilstrækkeligt om udviklingen i ventetid, fra ankomst til undersøgelse (spm 6).

I akutklinikkerne er det også spørgsmål 6, hvor der er fremgang fra 2016 til 2017. Spørgsmålet med tilbagegang i akutklinikkerne er spørgsmålet om, i hvilken grad patienterne informeres om henvendelsesmuligheder efter besøg (spm 18).

Forskelle mellem akutmodtagelser og akutklinikker

På 11 ud af 18 spørgsmål svarer patienter i akutklinikker mere positivt end patienter i akutmodtagelser. I 2016 gjaldt det 14 ud af de 18 spørgsmål. Selvom der fra 2016 til 2017 har været fremgang i resultaterne for akutmodtagelserne på 11 spørgsmål, er resultaterne for akutklinikkerne altså fortsat mere positive end resultaterne for akutmodtagelserne.

På trods af at akutklinikkerne har en højere gennemsnitsscore på hovedparten af spørgsmålene, er det de samme spørgsmål på tværs af akutmodtagelser og akutklinikker, der har de højeste og de laveste gennemsnitsscorer. Dette kan tyde på, at det – på trods af den forskellige organisering – er nogle af de samme udfordringer, som akutmodtagelserne og akutklinikkerne møder.

Forskelle på afdelingsniveau

Gennemsnitsscorerne på de enkelte spørgsmål for hhv. akutmodtagelser og akutklinikker, dækker for nogle spørgsmål over relativt store forskelle mellem de enkelte akutmodtagelser/akutklinikker. Dette kan indikere, at der er et udviklingspotentiale for afdelinger med lave gennemsnitsscorer.

For akutmodtagelserne er det blandt andet de to spørgsmål, der scorer lavest i undersøgelsen (spm 5 og 6 vedr. information om ventetid), hvor der er en relativt stor forskel afdelingerne imellem.

For akutklinikkerne er det spørgsmålet om, i hvilken grad der er adgang til mad og drikke (fx i venteværelse eller automat) (spm 15), hvor forskellen mellem afdelingen med den laveste og afdelingen med den højeste gennemsnitsscore er størst.

Regionale forskelle

Den positive udvikling, der har været i resultaterne på landsplan for akutmodtagelser fra 2016 til 2017, genfindes i de enkelte regioner, bortset fra Region Midtjylland. Der har været fremgang på flest spørgsmål i Region Nordjylland og Region Syddanmark, hvor der har været en positiv udvikling på hhv. 12 og 10 spørgsmål. For akutmodtagelserne er der blandt andet regionale forskelle i resultaterne på alle spørgsmålene under temaet ’Din modtagelse og information om ventetid i akutmodtagelsen’. Dvs. at det formentlig primært er her, der kan være læring at hente på tværs af regioner.

For akutklinikkerne har Region Syddanmark og Region Midtjylland gennemsnitsscorer over landsgennemsnittet på hovedparten af spørgsmålene, mens Region Hovedstaden har gennemsnitsscorer under landsgennemsnittet på hovedparten af spørgsmålene. Med hensyn til udviklingen fra 2016 til 2017 har resultaterne for akutklinikkerne primært rykket sig i Region Nordjylland, hvor der har været tilbagegang i resultaterne på 11 spørgsmål over det seneste år.

Temaafsnit: Patientinddragelse

Rapporten indeholder et temafsnit, der sætter fokus på patientinddragelse. Som noget nyt er der i spørgeskemaet et kommentarfelt, hvor patienterne kan uddybe deres oplevelser med inddragelse i forhold til at deltage i beslutninger om undersøgelse og behandling (spm 14). Patienternes kommentarer indgår i dette tema. Derudover bidrager viden fra seks interview med sundhedspersonale med at belyse sundhedspersonalets perspektiv på, hvilke muligheder og barrierer der kan være for at lykkes med inddragelse af akut ambulante patienter. En case om, hvordan Akutafdelingen på Sjællands Universitetshospital Køge har arbejdet med patientinddragelse, afslutter temaet.

I temaafsnittet fremføres en række opmærksomhedspunkter, som er vigtige i forhold til inddragelsen af patienter, fx at personalet lytter til patientens forventninger vedrørende ønsker til specifikke undersøgelser/behandlinger og afstemmer forventninger med patienten, samt at personalet sikrer god information til og kommunikation med patienten gennem hele forløbet.

Mest Læste

Annonce