Vær ikke tilskuere til ny teknologi - børn og bytes forandrer pædagogisk identitet

Teknologien forandrer relationer mellem pædagoger, børn og forældre. Fx kan forældre meget lettere følge med i institutionens liv, men der findes også en slagside i form af mindre personlig kontakt. Digitale dilemmaer skal italesættes.

Det handler blandt andet om dannelse og evnen til kritisk refleksion, når University College Sjælland i fremtiden vil øge sit fokus på anvendelsen af ny teknologi på pædagoguddannelsen.

Der er brug for at udfordre vanetænkningen. For ude i praksis vil de nyuddannede pædagoger blive mødt af både muligheder, problemstillinger og dobbeltheder inden for helt nye områder, som vil være med til at definere deres faglighed og identitet.

Mange pædagoger er omgivet af mere teknologi, end de tænker på til hverdag. Udover institutionernes egne computere, digitale whiteboards, spillekonsoller og projektorer medbringer børn og unge deres egne smartphones og tablets, og samtidig afprøver flere institutioner nye registreringsmetoder og kommunikationsveje. Samlet set betyder det, at der findes mere teknologi i institutionerne end nogensinde før.

Teknologierne indholder altid en dobbelthed

I første omgang vil det naturligt medføre en række tekniske spørgsmål, som kræver sine svar, men herudover – og mere dybtliggende – avler det teknologiske indtog en række faglige dilemmaer.

Er brugen af teknologi pacificerende eller involverende? Hvem er teknologien først og fremmest til gavn for? Og så videre. Dilemmaer som der ikke findes entydige svar på, men som er vigtige for de fagprofessionelle at kunne forholde sig til for at kunne indgå i en kvalificeret diskussion om både teknologiens påvirkning af dagligdagen og fagets udvikling.

- “Det er en vigtig diskussion for de fagprofessionelle og dermed også for de studerende og os som professionshøjskole. Uanset om det drejer sig om brugen af sociale medier, iPads som læringsmiddel eller noget helt tredje findes der altid en dobbelthed, som man skal kunne forholde sig konstruktivt og kritisk til”, siger Jonas Sprogøe, som er forsker på UCSJ og tilknyttet det EU-støttede projekt “VIOL - Velfærdsteknologi, Innovation, Omsorg og Læring”.

UCSJ sætter i projektet i 2014 fokus på, hvordan studerende og uddannelser, professioner og arbejdspladser kan få sat velfærdsteknologiske dilemmaer i fokus.

De bedste intentioner kan have negative konsekvenser

Jonas Sprogøe nævner som eksempel softwareprogrammet Garageband, som kan bruges til at komponere musik. Programmet er oplagt at inddrage i musikundervisningen, og det rummer uden tvivl en hel verden af spændende og opdaterede muligheder. Men med mulighederne følger der også dilemmaer - fx hvis den producerede musik bliver oploadet på sociale medier som YouTube og Facebook.

- “Her skal pædagogerne virkelig være opmærksomme. Udover risikoen for at krænke ophavsrettigheder er der alle spørgsmålene og de skrevne og uskrevne regler om adfærd på nettet – ikke mindst når det gælder børn og unge. De bedste intentioner fra en pædagogs side kan vise sig at medføre negative konsekvenser. Et langt stykke ad vejen handler det om sund fornuft, men på mange områder er der behov for læring, forberedelse og diskussion for at kunne navigere professionelt i dette spændingsfelt”, siger Jonas Sprogøe, og tilføjer at det hele ikke handler om problemer men i langt højere grad om evnen til at forholde sig kritisk og konstruktivt.

Relationer bliver påvirket - positivt eller negativt

Således handler forskerens primære fokus om, hvordan anvendelsen af ny teknologi i praksis kan og skal præge de didaktiske overvejelser på UCSJ. Og alene italesættelsen af emnet kan indeholde en værdi i sig selv.

- “Jeg fornemmer, at der både i praksisfeltet og på uddannelsen er lidt berøringsangst. Men det er der ikke noget underligt ved, for inddragelse af ny teknologi har ikke haft så stort fokus på det pædagogiske område, som det er tilfældet på fx sundhedsprofessionerne og læreruddannelsen”, siger Jonas Sprogøe.

Teknologien kan også tænkes at udfordre noget så dybtliggende som pædagogernes faglige identitet. For ingen kan eksakt vide, hvordan de fagprofessionelles roller vil ændre sig i takt med udviklingen.

Som eksempel på et af de grundlæggende områder, hvor der formentlig vil ske forandringer, kan nævnes de nære og vigtige relationer mellem pædagog og de børn og forældre, der er tilknyttet de forskellige institutioner. Det er nærliggende at forestille sig, at relationerne vil blive påvirket – positivt eller negativt – når der kommer teknologi ind i hverdagen.

Det gælder fx kommunikationen med forældre, hvis denne i højere grad kommer til at foregå digitalt. At forældre let kan se dagens program, se billeder fra institutionens aktiviteter eller aftale et møde via nettet giver umiddelbart en række fordele – men måske findes der også en slagside i form af manglede nærhed og mindre personlig kontakt.

Påvirk teknologierne - vær ikke tilskuere

- “Det er evnen og lysten til at kunne forholde sig til sådanne dilemmaer, der i højere grad skal integreres i pædagoguddannelsen. De studerende vil stå langt stærkere, når de kommer ud i praksis og skal have deres første job, hvis de under uddannelsesforløbet har haft lejlighed til at beskæftige sig med ny teknologi og konsekvenserne deraf. Det vil også sætte dem i stand til reelt at kunne påvirke og udvikle teknologierne og deres anvendelse, så de ikke kun er tilskuere – men kompetente og proaktive aktører”, siger Jonas Sprogøe.

Yderligere oplysninger: 

Fakta om projekt VIOL - "Velfærdsteknologi - Innovation, Omsorg og Læring": I projekt VIOL sætter University College Sjælland fokus på, hvordan velfærdsteknologi vil påvirke fremtiden inden for de fagområder, professionshøjskolen beskæftiger sig med. Projektet iværksætter aktiviteter, som skal danne grundlag for, at alle UCSJs studerende i løbet af deres studietid vil modtage undervisning i velfærdsteknologi. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond.

Læs også andre artikler om VIOL-projektet:

Kontakt:

  • Kathrine Krageskov Eriksen, forskningsprogramleder, University College Sjælland, tlf. 7248 2646, kke@ucsj.dk
  • Jonas Sprogøe, adjunkt, University College Sjælland, tlf. 7248 1495, josp@ucsj.dk

 

University College Sjælland på DenOffentlige.dk University College Sjælland er en af de syv professionshøjskoler, som blev etableret i august 2007. Vi er godt 600 medarbejdere, 7.500 fuldtidsstuderende og 3.400 i efteruddannelse....
Aktivitet: Artikler: 73 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige