Voldtægtsofre skal ikke længere melde overgreb inden 72 timer

Der gøres op med, at voldtægtsofre skal nå at melde et overgreb inden for 72 timer for at få erstatning.

Et bredt flertal i Folketinget har stemt for at sikre seksuelt misbrugte børn og voldtægtsofre en mere retfærdig behandling.

Det betyder, at gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn ikke længere kan blive forældet.

- Seksuelle overgreb og særligt overgreb mod børn er en utilgivelig forbrydelse, som kan efterlade ofret med evige ar på sjælen, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i en pressemeddelelse.

- De forældelsesfrister, der har været i disse sager, har været med til at forhindre ofrene i opnå retfærdighed. 

Desuden forhøjes niveauerne for tortgodtgørelse i alle sager om seksuelle krænkelser.

Tidligere var det et krav, at man skulle anmelde sager om voldtægt og seksuelt misbrug af børn inden for 72 timer for at få offererstatning fra staten. Men det ophæves snart.

I 2015 anslog det Kriminalpræventive Råd, at omkring 3600 personer hvert år udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg, og af dem anmelder kun godt 400 overgrebet.

Folketinget har desuden besluttet at ophæve forældelsesfristerne med tilbagevirkende kraft for erstatnings- og godtgørelseskrav i sagerne om myndighedssvigt.

Sagen om drengene fra børnehjemmet Godhavn er blevet nævnt som et eksempel på en gammel sag, der nu vil kunne tages op igen. Desuden har der været flere sager om kommuners erstatningspligt over for krænkede børn og unge.

Forældelsesfristen afskaffes også, når det gælder gerningsmandens strafansvar. Men det sker ikke med tilbagevirkende kraft.

Afskaffelsen af forældelsesfristen er en del af et lovforslag fra Søren Pape Poulsen.

Det har været på vej, siden ministeren i 2016 præsenterede udspillet "Retfærdighed for ofre", der indeholder en lang række øvrige ændringer i både strafferetten og regler om erstatning.

Det træder i kraft fra 1. april.

/ritzau/

 

Emneord: Seksuelle krænkelser, Seksuelle overgreb, Voldtægt, Det Kriminalpræventive Råd, Søren Pape Poulsen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6495

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 08.02.18 Marianne M Jørgensen
    Voldtægtsofre skal ikke længere anmelde inden for 72 timer

    Det var dog på tide. At man får en lovgivning der tager højde for ofres måder at agere på i fht. deres overgreb. At det kan tage et offer 10 år - eller mere, før de kan tale om det.Sådan er det. !!! Det eneste man kan klandre er... at det ikke er med tilbagevirkende kraft :-(

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også