Ægte bæredygtighed er ikke kun natur

”Vi har tre overordnede pejlemærker for alt, hvad vi gør: Grønt, sikkert og billigt”. Chef for HOFORs afdeling for forretningsudvikling, Lotte Bøjer, opsummerer visionen for arbejdet i Hovedstadens nye forsyningsselskab, og fortsætter: ”Vi dækker områderne vand, spildevand, bygas, fjernvarme og fjernkøling for Københavns Kommune og syv omegnskommuner. Den nye struktur, vi har fået efter sammenlægningen, hvor vi råder over enorme mængder af data, betyder, at vi i langt højere grad end før kan indgå som sparringspartner og videnleverandør og være med til at skabe løsninger, der ikke bare fungerer på det tekniske plan, men også på det samfundsøkonomiske: Hvor gode byrum, større trivsel og påvirkning af adfærd i mere miljørigtig retning også indgår”. Blandt løsningerne, som HOFOR har været med til at lave, er f.eks. skaterramper, der fungerer som afvandingskanaler ved skybrud, nye kanalforløb i byrummet og store underjordiske opsamlingsbassinger til spildevand, som sikrer, at vandet i havnebadene forbliver rent.   Grænseoverskridende HOFOR er en sammenlægning af Københavns Energi og vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk samt spildevandshåndteringen i alle kommunerne, undtagen Brøndby og Vallensbæk. Fremadrettet er der planer om at lade endnu flere omegnskommuner indgå i det fælles selskab. Lotte Bøjer forklarer: ”Vand stopper som bekendt ikke ved kommunegrænserne, og når vi f.eks. skal lave løsninger, der forebygger oversvømmelser ved skybrud, har vi dels brug for at kunne trække geografiske data og informationer om infrastruktur, der går på tværs, og samtidig indgå i dialog om muligheder og ønsker i de respektive kommuner”.   Big Data Begrebet Big data, og hvordan det kan sikre øget videndeling, har gennem længere tid været et populært tema. I HOFOR er optimal videndeling helt afgørende. Lean-konsulent i selskabets ESDH-team, Jørgen Wiwel fortæller: ”Vi råder over meget store mængder data, og udfordringen har været at få dem samlet, så de kan supplere og understøtte hinanden”.   ESDH står for Elektroniske Sags- og Dokumenthåndtering, og er det system, offentlige institutioner benytter til journalisering, sagsbehandling og arkivering. For at opnå fuld fordel af fusionen blev HOFORs ESDH-løsning et omdrejningspunkt:    ”Vi indgik et samarbejde med vores ESDH-leverandør, ScanJour, om at få samlet data i en løsning med åbne standarder, der giver mulighed for at integrere til andre systemer”, forklarer Jørgen Wiwel og fortsætter:   ”Det nye ESDH-system er placeret i HOFORs Dokumentationsafdeling, hvor GIS; Geografisk InformationsSystem, også ligger, og hvor alle medarbejdere, der har det som deres primære beskæftigelse at arbejde med dokumentation, er blevet samlet i én organisatorisk enhed. På den måde er vi gået væk fra den hidtidige silo-opdeling med decentrale dokumentationsenheder og har nu skabt de optimale forudsætninger for videndeling på tværs”.    Om Dokumentationsafdelingens arbejde suppleres Jørgen Wivel af afdelingens leder, John Pind: ”Med vores nye ESDH-system søger vi at arbejde mere kontekstbestemt med vores data, nærværende for den enkelte medarbejder og understøtte videndeling på tværs af en samlet virksomhed”.   Fremtidssikring  Den tekniske løsning og det organisatoriske greb har desuden, i følge Lotte Bøjer, endnu en årsag: ”Behovet for at udnytte data til at skabe bedre forsyningssikkerhed og beskyttelse af miljøet, vil kun blive større fremadrettet. Vi tror på, at der vil blive behov for yderligere konsolidering i branchen for at skabe fremtidssikre løsninger, og det vil kræve flere samarbejder på tværs af kommuner og måske flere sammenlægninger af selskaber. For at blive gearet til det, har det været meget vigtigt, at de løsninger, vi fandt frem til, både havde den nødvendige fleksibilitet og samtidig var skalérbare, så vi kan fortsætte udviklingen så nemt, hurtigt og økonomisk forsvarligt som muligt”.      HOFOR har i sin nuværende organisation cirka 800 medarbejdere og en årsomsætningen omkring 4 milliarder kroner.  1 milliard kroner bruges årligt på investeringer i rør, ledninger og vindmøller.