Regeringen har kun fundet 5 ud af 17 milliarder til 2020-planen

21/08/2012 07:22

AGENDA

Der skal 60.000 flere i arbejdsstyrken frem mod 2020, ifølge regeringens reform-planer. Men efter sammenbruddet i trepartsforhandlingerne og udskydelsen af reformer, mangler der 47.000 personer. Af Anna Kristin Møller og Morten Bjørn Hansen


En ventet reform af kontanthjælpen er udskudt, trepartsforhandlingerne brød sammen og skattereformen bidrager ikke så meget som ventet til statskassen.
Regeringens reformproces er kommet haltende ud af startblokken, og en status på 2020-planen, som DA har foretaget, viser, at statsfinanserne har behov for mindst 12 milliarder yderligere i budgetforbedringer og godt 47.000 flere ud i arbejdsstyrken, hvis enderne skal mødes.
 

Mangler finansiering
Ifølge regeringens 2020-plan skal der samlet findes 17 mia. kroner, for at skabe balance mellem indtægter og udgifter på det offentlige budget i 2020. Det var forudsat, at 14 ud af de 17 milliarder kroner skulle findes ved at gennemføre strukturreformer, herunder en trepartsaftale om øget arbejdstid. Strukturreformerne skulle øge arbejdsstyrken med 60.000 personer.

De sidste tre milliarder kroner ville regeringen finde ved at gennemføre besparelser i forsvaret og på EU-budgettet.
Regeringen har fundet et flertal til at gennemføre en skattereform, der vil øge arbejdsstyrken med 10.500 personer i 2020.
Der er også mandater til at ændre førtids- og fleksjobordningen, således at arbejdsstyrken frem mod 2020 vil vokse med yderligere 2.300 personer.
Samlet anslås de to reformer at øge arbejdsstyrken med knap 13.000 personer og samtidig styrke statsfinanserne med knap 5 milliarder kroner. Der er derfor stadig et stykke vej op til 17 mia. kroner. 17 milliarder kroner, som regeringen allerede har øremærket. 8 milliarder kroner skal bruges på at lade det offentlige forbrug vokse med 0,8 procent i årene 2014 til 2020, 2 milliarder kroner skal bruges på uddannelse og endelig skal 7 mia. kroner anvendes til grøn omstilling, job- og vækstinitiativer og andre velfærdsopgaver.
”Der mangler stadig en hel del. Regeringen har en bunden opgave, der går ud på at finde 8 milliarder kroner for at have plads til en udgiftsvækst på 0,8 pct. om året og sikrer balance på de offentlige finanser i 2020. Den opgave er endnu ikke løst. Dernæst har regeringen et ønske om at skaffe frie midler til nye initiativer. Den del er man så slet ikke kommet i gang med,” siger Torben M. Andersen, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Velfærdskommissionen.
Hvis ikke man kan finde pengene, skal man, ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, enten fravige princippet om balance i de offentlige budgetter i 2020, mindske de offentlige udgifter eller hæve skatterne.
”Men det har historisk set været vanskeligt at begrænse den offentlige sektors vækst, og det er problematisk at hæve skatter, der i forvejen er høje,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Det koster at vente
Reformerne planlagt i 2020-planen skal indfases gradvist frem mod 2020. Det betyder, at jo længere der går før reformerne gennemføres, jo større skal de være i omfang.
En udskydelse af reformprocessen vil således i sig selv have omkostninger.
Regeringen forventer, at den planlagte reformudvidelse af arbejdsstyrken med 60.000 personer, samt en forventet forbedring i de generelle økonomiske konjunkturer, samlet vil øge beskæftigelsen med 180.000 personer frem mod 2020.
”Men en beskæftigelsesstigning i den størrelsesorden kan ikke lade sig gøre fra den ene dag til den næste. Det kan kun ske gradvist over en årrække, hvis økonomien skal tilpasse sig. Udskyder man reformprocessen, som skal være med til at udvide arbejdsstyrken, så har økonomien måske kun meget få år til denne tilpasning, og dermed kan udfordringen blive svær at møde,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Der er heller ikke udsigt til at hverken den demografiske eller den økonomiske udfordring løser sig af sig selv.
”Udfordringen har ikke ændret sig afgørende. Konjunktursituationen tegner ikke lysere, end den gjorde i maj, da 2020-planen blev fremlagt,” siger Torben M. Andersen, der tilføjer.
”Det er svært at pege på en enkelt stor strukturreform, der kan redde regeringens økonomiske plan. Det ligger i kortene, at der skal gennemføres mange mindre strukturreformer, der samlet giver en stor effekt.”
En af disse reformer er den bebudede reform af kontanthjælpen, som fik stor pressemæssig bevågenhed i forbindelse med Carina-sagen. Om regeringens reformplaner sagde beskæftigelsesminister Mette
Frederiksen (S) blandt andet følgende i et interview med Berlingske:
”Det er vigtigt, at vi med reformerne får understreget den balance, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at vi skal have et socialt sikkerhedsnet, som vi kan være bekendt.”
Det var ventet, at regeringen ville gennemføre en kontanthjælpsreform senest lige efter sommerferien i år, men statsminister Helle Thorning (S) har for nylig i et interview med Berlingske sagt, at kontanthjælpsreformen vil blive præsenteret i løbet af det kommende år.


Skattereform med minus
En skattereform skulle efter planen have givet 3 milliarder kroner til statskassen. Det gør den næsten, men kun fordi man i aftalen har indregnet planlagte besparelser på forsvaret på 2,7 mia. kroner og planlagte besparelser på EU-budgettet på en mia. kroner som en del af skatteaftalens finansiering. Besparelser som ifølge 2020-planen skulle medfinansiere til at udvide det offentlige forbrug.
”Da man ikke kan bruge de samme penge to gange, betyder det efter min vurdering, at skatteaftalen i sig selv bidrager negativt til finansieringen med minus 300 millioner kroner,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, der tilføjer.
”Der kan godt være fornuft i at gennemføre reelle skattelettelser, for vi har i Danmark meget høje skatter. Men hvis den offentlige sektor samtidig skal udvikles, som forudsat i regeringens 2020-plan, så mangler der indtil videre en meget stor del af finansieringen.”

Mest Læste

Annonce