- Jeg ser frem til fortsætte med at have fokus på temaer som international sikkerhed, transatlantiske forhold, EU og globalisering, skriver Anders Fogh Rasmussen.

Anders Fogh stifter konsulentvirksomhed

Politik

01/10/2014 09:12

Nick Allentoft

Den tidligere statsminister og Nato-chef vil rådgive regeringer, globale organisationer og store koncerner. Tidligt i 2014 tog Fogh en snak med sin rådgiver om fremtiden. Onsdag så Foghs nye konsulentvirksomhed lyset.

Den tidligere Nato-generalsekretær og statsminister Anders Fogh Rasmussen stifter sin egen konsulentvirksomhed, Rasmussen Global, skriver han på Facebook.

- Efter 13 år som statsminister i Danmark og som Natos generalsekretær, starter jeg nu Rasmussen Global op. Den nye virksomhed vil tilbyde råd om strategi til regeringer, globale organisationer og store koncerner, skriver Anders Fogh Rasmussen på sin Facebook-profil. 

Samtidig planlægger Fogh Rasmussen at skrive en bog om nøgleudfordringer i det 21. århundrede.

- Mens jeg arbejder på min bog, vil jeg også holde foredrag og undervise i geopolitik og lederskab, skriver den nu tidligere generalsekretær i Nato. 

- Jeg ser frem til fortsætte med at have fokus på temaer som international sikkerhed, transatlantiske forhold, EU og globalisering, skriver Anders Fogh Rasmussen.

Samtidig vil Fogh Rasmussen arbejde sammen med sin tidligere spindoktor Michael Ulveman. Denne har i dag kommunikationsbureauet Ulveman & Partners.

Anders Fogh Rasmussen havde tirsdag sin sidste officielle arbejdsdag som Natos generalsekretær. Posten overtages nu af den tidligere norske statsminister Jens Stoltenberg.

Den afgående danske generalsekretær, som tiltrådte i august 2009, er blevet forlænget to gange på posten, senest i vinter med to måneder, så han kunne stå i spidsen for det Nato-topmøde, som fandt sted i Wales i begyndelsen af september.

Topmødet blev historisk i den forstand, at alliancen dér kunne søsætte et markant forbedret beredskab og militære initiativer i blandt andet Østeuropa som følge af konflikten med Rusland.

Anders Fogh Rasmussen har selv peget på, at Nato er stærkere, end da han overtog roret for fem år siden, og styrkerne er mere kampberedte, og samarbejdet er udvidet "så langt væk som Australien, Japan og Sydkorea."

Fogh finder konsulent-inspiration i USA Det er amerikanske eksempler på springet fra politiker til konsulent, der har bekræftet Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i, at der er et marked for hans nye konsulentvirksomhed Rasmussen Global, hvis eksistens han offentliggjorde onsdag.

- Det er vist ikke set herhjemme før, at en politiker tager springet til selvstændig rådgivningsvirksomhed, men det er meget udbredt i USA, og jeg er blevet bekræftet i, at der er et marked for det, siger Anders Fogh Rasmussen i et interview med Euroman.

Rasmussen Global vil tilbyde råd om strategi til regeringer, globale organisationer og store koncerner, skriver Anders Fogh Rasmussen på sin Facebook-profil.

Samtidig planlægger Fogh Rasmussen at skrive en bog om nøgleudfordringer i det 21. århundrede.

- Mens jeg arbejder på min bog, vil jeg også holde foredrag og undervise i geopolitik og lederskab, skriver den nu tidligere generalsekretær i Nato.

- Jeg ser frem til fortsætte med at have fokus på temaer som international sikkerhed, transatlantiske forhold, EU og globalisering, skriver Anders Fogh Rasmussen.

Offentliggørelsen af konsulentvirksomheden med base i Danmark kommer dagen efter, at Fogh havde sidste arbejdsdag som Natos generalsekretær.

Fogh diskuterede fremtidsplaner i starten af året med sin rådgiver Michael Ulveman for at få hans vurdering af nogle løse fremtidstanker. Derfor har Rasmussen Global heller ikke stået og samlet støv på en hylde, mens virksomheden ventede på at se offentlighedens lys.

- Det har ligget og modnet i nogle måneder. Jeg har haft travlt som Nato-generalsekretær, så det er ikke noget, jeg har kunnet bruge lang tid på, og jeg har været meget opmærksom på, at det ikke skulle kollidere med mit Nato-job.

- Men jeg har længe haft et ønske om et sporskifte, og det er også grunden til, at jeg ikke har søgt nogen stillinger noget sted, siger Anders Fogh Rasmussen til Euroman.

 

/ritzau/

Mest Læste

Annonce