Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Så tæt på kantstenen skal du holde, når du parkerer

Bil og motor

06/12/2023 14:27

J. Bøgen

Har du også tænkt over det?

Vi ved, at der er en del regler, vi skal være opmærksomme på, når vi parkerer vores bil - særligt hvis vi parkerer den i siden af en vej.

For eksempel skal du være sikker på, at der ikke er nogen gule streger på kantstegen, og du skal også huske 10 meter-reglen. Du ved, den med, at du skal parkere mindst 10 meter fra hjørnet af et vejkryds.

Det er blandt andet meget relevant at have styr på, når vi snakker parallelparkering, men der er faktisk en anden afstand, du måske ikke tænker over.

For hvad siger loven egentlig når det kommer til afstanden til selve kantstenen?

De fleste vil nok parkere så tæt på stenen som muligt for ikke at få skrammet bilen af de, der kører forbi, imens man holder parkeret, men man vil jo heller ikke ridse fælge eller risikere at gøre skade på dækket ved at ramme den skarpe kandt.

Heldigvis er der nogle mennesker, der har styr på alt det med færdsels- og parkeringsregler, og vi har rakt ud til en af dem for at få svar på spørgsmålet omkring afstand til kantstenen.

Sådan er reglerne

Dennis Lauge er chefkonsulent i FDM, og adspurgt om regler for afstand til kantsten, er han meget klar i spyttet:

Der er nemlig ikke nogen konkrete lovregler for, hvor tæt eller hvor langt man skal holde fra kantstenen.

"Det tætteste vi kommer er færdselslovens § 28, der fastslår, at ved standsning eller parkering skal køretøjet anbringes i vejens længderetning ved kørebanens yderkant eller om muligt uden for denne. I sidste ende vil det være op til en dommer at skønne, hvorvidt bilen er anbragt ved kørebanens yderkant eller 'for langt væk'," forklarer han videre.

Så faktum er altså, at der ikke er nogen egentlig lov, du kan bruge som pejlemærke i forhold til, om din parallelparkering nu også er langt nok inde mod kantstenen.

Det skal dog her nævnes, at man til køreprøver skal kunne lave en parallelparkering, hvor dækkene er maksimalt 30 centimeter fra kantstenen, så man kan eventuelt bruge den huskeregel.

Mest Læste

Annonce