Proppen er for alvor røget af flasken med biogas. Efter flere år hvor udbygningen af nye miljøvenlige biogasanlæg mest var sivende, ses nærmere en eksplosion af biogasanlæg.
En langtrukken EU-godkendelse af drift- og anlægstilskud har endelig sat fart i mere end en fordobling af biogasproduktionen de næste par år.
I dag har anlæggene størst økonomisk fordel i at opgradere biogassen og afsætte den via naturgasnettet.
Ifølge en ny kortlægning fra Danmarks største naturgasselskab, HMN Naturgas I/S, vil den samlede mængde biogas, der sendes ud gennem naturgasnettet ved nytår 2016 derfor være fem gange større end nu. Opgraderingen betyder, at CO2'en hives ud, så der bliver en mere tæt biogas med en brændværdi tæt på naturgas.
Det fælleskommunale HMN Naturgas I/S, som sender den største mængde biogas ud i naturgasnettet, har netop passeret 10 millioner kubikmeter svarende til en CO2-besparelse på omkring 20.000 tons.
Selskabet forsyner cirka 2/3 af landets naturgaskunder og står for distributionen af naturgas i Midt- og Nordjylland, hovedstadsområdet og Nordsjælland.
- Det her er kun den spæde begyndelse. Siden januar 2014 har vi sendt biogas ud i nettet fire forskellige steder i landet. Og vi sætter i år og næste år sammen med andre energiselskaber gang i yderligere projekter, siger formand for HMN Naturgas I/S, Ole Bjørstorp.
De eksisterende projekter med opgraderet biogas er pt på 32 millioner kubikmeter. Men i slutningen af 2016 ventes de tre danske distributionsselskaber – HMN Naturgas I/S, DONG Gas Distribution A/S og NGF Nature Energy - tilsammen at sende cirka 180 millioner kubikmeter biogas i nettet. Det sparer årligt atmosfæren for 360.000 tons CO2.
- Biogas er et vigtigt element i politikernes plan om, at Danmark fra 2050 ikke skal bruge fossile brændsler. At opgradere biogas via naturgasnettet er en samfundsøkonomisk måde at nedbringe CO2-udledningen på. Det flugter samtidig med ønskerne om, at naturgasnettet i stigende grad skal bruges til grønne gasser som biogas og brint, siger Ole Bjørstorp, der er borgmester i Ishøj.
Miljøvenligt genbrug af gylle og husholdningsaffald er et andet stort plus ved biogas.
Alligevel har Danmark i en årrække haltet efter lande som Sverige, Holland og Tyskland, der længe har sendt biogas ud på naturgasnettet.
I stedet har Danmark udelukkende brugt biogas til lokal el- og varmeproduktion. Men det giver et stort energitab, fordi varmen ikke udnyttes i sommerhalvåret, og biogassen kan ikke gemmes i de perioder, hvor der ikke er brug for den.
- Det er glædeligt, at vi ser en snarlig fordobling af produktion af biogas, hvoraf det meste nu kommer på nettet, hvor det spiller en vigtig rolle. Biogas skifter fra lokal kraftvarmekilde til at være en vigtig brik i det samlede danske energisystem.
- Vi har i Danmark brug for nye alternative energikilder både i transportsektoren og til energikilder, der kan supplere de mange vindmøller, siger Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas.
Ifølge chefkonsulent Bodil Harder fra Energistyrelsens Biogas Taskforce, der skal understøtte udbygningen med biogas, er en vigtig årsag til det aktuelle ryk af nye anlæg, at anlægsstøtten kræver, at de skal skal være i drift senest august 2016.
- Der er derfor fortsat stærkt brug for politiske initiativer til at holde låget af ketchupflasken, hvis udbygningen skal fortsætte. Den politiske målsætning er, at vi skal bruge 50 procent af husdyrgødningen i 2020 i biogasanlæg. Den her nye udbygning vil kun sende os fra syv til måske 15 procent, siger Bruno Sander Nielsen.
/ritzau/
