Jørn Neergaard Larsen er ny beskæftigelsesminister

BLÅ BOG: Ny beskæftigelsesminister kommer direkte fra arbejdsgivernes højborg

Politik

28/06/2015 16:24

Nick Allentoft

Jørgen Neergaard Larsen er ny beskæftigelsesminister. De røde ryster i bukserne, mens de jubler i blå blok.

Det kom som lidt af en overraskelse for mange, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hev den tidligere direktør for Dansk Arbejdsgiverforening Jørgen Neergaard Larsen ind som ny beskæftigelsesminister. 

Så sent som i april kaldte han Danmark for et "taberland" i et interview til DR Nyheder. 

Ny regering

Vil du vide mere om den nye regering? Få overblikket lige her - og kig også tilbage på tidligere nye regeringer. 

- Hvis man sammenligner os med for eksempel Sverige, så er der ét punkt, hvor Danmark virkelig kommer til at fremstå som et taberland. Og det er vores høje antal af voksne i den arbejdsdygtige alder, der bliver forsørget af det offentlige, sagde han dengang. 

Så det er en skikkelse, der deler vandene blandt politikerne på Christiansborg.

Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance skrev på Twitter, at det er "rigtig godt med en vidende mand på den post". Fra den anden side af folketingssalen skrev SF's Jonas Dahl at, "En beskæftigelsesminister, der ser på DK som et "taberland", er bekymrende". 

Navn: Jørgen Neergaard Larsen. 

Alder: 66 år. 

Fødested: 11. februar 1949 i Nørre Vedby, Nørre Alslev.

Bopæl: Holte. 

Uddannelse:

1968: Student fra Maribo Gymnasium. 

1968-69: Kalø Sproghøjskole.

1975: Cand. jur fra Københavns Universitet. 

Erhvervskarriere:

1975-77: Sekretær og fuldmægtig ved Roskilde Universitetscenter.

1977-82: Fuldmægtig i Miljøministeriet.

1982-96: Administrerende direktør i Djøf.

1996-2015: Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Tillidserhverv: Jørgen Neergaard Larsen har i sin karriere varetaget flere tillidserhverv. Han er blandt andet medlem af regeringens vækstforum, revisionsudvalget i ATP, Det Økonomiske Råd samt formand for revisionsudvalget i PFA Pension. 

Kilder: Dansk Arbejdsgiverforening. 

/ritzau/

Mest Læste

Annonce