Fremtidens Offentlige Lederskab

Tænk om treparts-forhandlingerne kan give bolden op til en fundamental forandring i den offentlige sektor. Tænk om forhandlingerne kan skabe de første krusninger til en bølge af fornyelse og forandring i hele den offentlige Regeringsgrundlaget lægger op til en moderniseringsreform baseret på faglighed, tillid, ledelse og afbureaukratisering. Med trepartsaftalens kommissorium er bolden givet op.

Moderniseringsreformen skal sikre, at de vigtige opgaver fællesskabet skal løfte de kommende år løses med kvalitet og effektivitet. Der skal sikres ”value for money” for de op mod 350 mia. kr. der bruges årligt. Og der skal også findes 5 mia kr. som delvis finansiering af de nye initiativer på 13 mia til sundhed, uddannelse og velfærd de kommende år.

Alt dette kræver innovation, det kræver nye former for politisk lederskab, nye styrings- og ledelsesformer.

Her er opgør med ”New Public Management” afgørende.

NPM bidrog til at løse 70ernes udgiftseksplosion. Men NPM kan ikke løse nutidens og fremtidens udfordringer. Misforstået brug af udlicitering, kontraktstyring, konkurrence, dokumentation, målepunkter og metodekrav er ved tage livet af jobcentre, uddannelser, sygehuse og ældreservice.
Nye måder at involvere ledere, medarbejdere og borgere på efterlyses fra alle sider.

Flere og flere steder aner man nu markante krav om samarbejde om innovation, skabelse af offentlig-private partnerskaber og en åbenhed og videndeling på tværs af sektorer og institutioner. Der er interesse for eksperimenter, camps, laboratorier. Der er uventet stor interesse for udfordringsretten og frikommuneforsøg.
Det er et klart opgør med de seneste årtiers fokus på regelstyring og målinger.

Bekræftelsen af, at vi lever i opbrudstider ser vi eksempelvis ved usædvanligt debatoplæg, som en bred kreds af danske ledelses- og forvaltningsforskere med Jacob Torfing, Carsten Greve, Kurt Klaudi Klausen og Lotte Bøgh Andersen i spidsen, har udsendt. Her giver de bolden op til en afgørende debat om en ny forvaltningspolitik.

Hovedbudskabet er et farvel til NPMs forsimplede forudsætning om medarbejdere drevet af økonomiske incitamenter – henimod en styringstænkning baseret på, at offentlige ledere og medarbejdere præges af lige dele altruisme og egennytte, faglighed og personlige værdier

En reformation under etablering

Preben Melander tager i en ny bog ”Ledelsesreformationen” et andet perspektiv på den offentlige sektor.
Ifølge Melander - læs interview med Melander her - er det en afgørende udfordring, at globaliseringen med et både økonomisk og kulturelt lægger stigende pres på Danmark og den offentlige sektor som den afgørende udfordring. Danmarks lave magtdistance, relativt ligelige indkomstfordeling og tradition for dialog om løsning af fælles anliggender er under voldsomt pres.
Melander opfordrer direkte til en gennemgribende ”lederskabsreformation” (meld dig under fanerne i denne debat- og netværksgruppe). Kun gennem et fundamentalt opgør med revolutionerende fornyelse kan vi gøre os forhåbning om at løse udfordringerne i og omkring den offentlige sektors måde at fungere på, mener Melander. . Melanders engagerede opråb peger som inspiration på de store folkelige kræfter højskole- andels- og fagbevægelsen frisatte fra midten af 1800-tallet til 1930erne.
Jeg er meget enig, og først og fremmest er opgaven, at vi i fællesskab etablerer et helt nyt ”mind-set”. ”Ledelsesreformationen” er inspireret af bl.a. det italiensk-amerikanske par Hardt og Negris berømte værk Imperiet og af den tyske filosof Jürgen Habermas og hans skelnen mellem systemet og livet – hvor sidstnævnte altid bør have forrang. Melander taler for en kulturrevolution når det gælder lederskab - drevet af det enkelte menneskes og grupper af menneskers behov for at finde mening og tage ansvar for sig selv og fællesskabet.

Lad moderniseringsreformen være en målsætning frem for et svar
Begge perspektiver kan vise sig nyttige der, hvor vi står. Torfing og cos. argumentation for, at der skal nye ledelses- og styringssystemer som gavner innovation og samarbejde til erstatning for New Public Management. Men også Melanders påpegning af, at der er brug for en meget mere grundlæggende tilgang, i form af en ny kultur baseret på fælles ansvarlighed - en ”lederskabsreformation.”
Sidstnævnte taler for, at regeringen skal arbejde sig væk fra de traditionelle forventninger til den Moderniseringsreform, som den har lovet. Lige nu forventer rigtig mange af os svar og konkrete handleplaner, men det er måske slet ikke vejen frem til løsninger. Måske skal Regeringen i stedet lægge målet for reformen frem: At nedsætte det offentlige forbrug samtidig med at der gennem forskellige former for innovation sikres en markant forbedring af produktivitet og kvalitet frem mod 2020.
Derefter kan man involvere offentligt ansatte og samfundet i øvrigt til i fællesskab at udforme de forandringer i styring, ledelse og opgaveløsning, der skal til. Her er førnævnte udspil fra forvaltningsforskerne fantastisk inspiration til videre udvikling.
På denne måde kan de to typer af forskeranbefalinger forenes: Der arbejdes involverende og skabes det nødvendige lokale ejerskab til moderniseringsreformen. Og via involveringen udvikles på basis af ”post-NPM principperne” nye og bedre måder at styre, lede og arbejde på.

Kan trepartsforhandlingerne bane vejen?

De forestående trepartsforhandlinger er en enestående mulighed for at løfte denne opgave.
En solid aftale kan sikre respekt og opbakning bag de økonomiske målsætninger den offentlige sektor skal bidrage til at indfri.
Samtidig kan medarbejdere og ledere bidrage med afgørende viden om hvad der virker og hvor effektiviseringsmulighederne er.
Det vil for alvor sætte noget i gang, som involverer bredt og spreder ansvar, vilje og engagement ud over både den offentlige sektor og samfundet som sådan.

Emneord: Jacob Torfing, Lotte Bøgh Andersen, Carsten Greve, Kurt Klaudi Klausen, Offentlig ledelse, Ledelse og styring

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også