Af Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer
Jeg tænker tit på, hvorfor der ikke er nogen på Christiansborg, der går målrettet efter gratis/billige initiativer til gavn for personer med handicap. Det er som om ordet handicap, starter en regnemaskine i Finansministeriet.
Sådan behøver det ikke at være, og det vil jeg forsøge at illustrere her.
Jeg vil give nogle gode ideer til (næsten) gratis fremme af muligheder for personer med handicap. Mit håb er selvfølgelig, at en eller flere af dem bliver realiseret i den kommende sæson på Christiansborg.
1. Flere passagerer med offentlig transport
Der er mange personer med handicap, der ikke kan rejse med tog uden at have behov for assistance. I dag har vi en ledsageordning hos DSB. Det betyder, at man kan medtage en ledsager uden omkostninger, men det gælder kun, hvis rejsen krydser mellem to regionale trafikselskaber. Hvis rejsen foregår inden for det samme regionale trafikselskab, skal man betale billet for sig selv og sin ledsager. Konsekvensen er, at man bliver hjemme, fordi omkostningerne er for store. Altså mister DSB eller den lokale togbane en passager.
Det burde være således, at ledsageordningen gælder alle former for transport uanset afstand. Det er bedst for samfundet, og skaber lige muligheder for den enkelte person med handicap.
2. Bedre oplysning på stationer
Der er mange steder, hvor man i dag benytter lavgulvs-tog, hvor højden på indgangen til togvognen er den samme som platformen på stationen.
Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvor man holder på platformen i sin kørestol, hvis man ønsker den mindste afstand mellem platformen og togvognen. Afstanden kan variere pga. platformens udformning.
Et skilt, der anviser den bedste placering for kørestolsbrugere og personer, der bruger rollator, vil derfor fremme tilgængeligheden og sikkerheden. Det vil også skabe bedre forudsætninger for kommunikationen mellem togpersonalet og den rejsende, fordi man kan orientere sig omkring skiltet.
3. Lad buschaufføren hjælpe
Alle bybusser er siden 2001 købt og indrettet for at sikre tilgængelighed for personer med forskellige former for handicap. Det betyder, at næsten alle bybusser i dag kan medtage rejsende med handicap.
Det er imidlertid ikke muligt at lægge rampen til en kørestol ud uden hjælp, så den kan benyttes af kørestolsbrugere. Det betyder, at en kørestolsbruger altid skal have en ledsager med, hvis vedkommende skal benytte en bybus.
For første koster det ekstra at skulle medtage en ledsager i bussen. For det andet er det ikke alle, der har adgang til at kunne få en ledsager med (det er ikke er omfattet af hjemmehjælpen m.v.).
Det vil derfor være en samfundsøkonomisk gevinst, hvis chaufføren – og måske uddannede faste pendlere - i bussen kunne lægge rampen ud, så det er muligt at køre ind i bussen. Det må chaufføren ikke i dag. Det er tåbeligt og krænkende at have adgangsforhold, der er i orden, men som ikke kan benyttes pga. manglende hjælp fra chaufføren.
Kære Kristian Pihl Lorentzen
Med ovenstående konkrete forslag sender jeg stafetten videre til dig, Kristian Pihl Lorentzen (medlem af Folketinget for Venstre).
Det er ikke hver dag, at medlemmer af Folketinget får mulighed for at skabe forandring uden omkostninger.
Men ovenfor har du tre konkrete forslag, som er lige til at tage med dig i den politiske kamp for større lighed i samfundet. Vil du gøre det – og hvor hurtigt vil vi se et resultat?
