Evaluerer lærere hinandens undervisning, giver det bedre resultater.
Evaluerer lærere hinandens undervisning, giver det bedre resultater.

Canadisk undervisningskoncept skal indføres i Danmark

Velfærd

04/05/2015 07:00

Professionshøjskolen Absalon

Hele Verden vender for tiden blikket mod Ontario i Canada, der har løftet undervisningen i Folkeskolen bemærkelsesværdigt ved indførsel af metoder, som UCSJ nu vil indarbejde i skolerne i foreløbig Holbæk og Odsherred. “Kompetencecirkler” kaldes proj

Resultaterne i Canada har været overbevisende siden landet i 2003 besluttede at hæve niveauet i 4000 folkeskoler, der på det tidspunkt i alle Pisa-undersøgelser viste, at skolerne lå middelmådigt til at være så gode, at de i dag er blandt de bedste i Verden. Det ses blandt andet ved, at præstationerne i matematik og engelsk er 15 procent bedre end før reformerne, og ved langt flere unge fra folkeskolerne nu tager gymnasiet. Samtidig er lærernes engagement blevet styrket væsentligt.
Denne type resultater kan man kun drømme om i Danmark, og derfor har AP Møllers uddannelsesfond besluttet at støtte et nyt projekt, der skal kopiere nogle af elementerne fra successen i Ontario og indføre dem i danske folkeskoler. Omkring 4 mio. kroner har fonden givet til projektet, som skal indføres i Odsherred og Holbæk Kommuner, der hver især selv bidrager med et endnu større beløb.

Kompetencecirkler
Bag ansøgningen står kommunerne sammen med University College Sjælland (UCSJ) og Professionshøjskolen UCC, der har valgt at kalde metoden for “kompetencecirkler. En metode, der skal sætte lærerne i stand til i fællesskab at professionalisere undervisningen.
Ove Christensen, der er projektleder i Education Lab hos UCSJ fortæller, at en del af projektet handler om at komme ind på lærernes møder og få øget den pædagogiske fokus.
- Forskningen viser, at mange af møderne i lærernes fag-teams handler om at koordinere fælles projekter og praktiske ting i det daglige, og at meget lidt af tiden går på at diskutere pædagogik. Da forskningen også kan fortælle os, at diskussion af pædagogik mellem lærerne højner undervisningskvaliteten, så det er naturligt at sætte ind netop her, siger han og forklarer, at det har været en af de vigtigste årsager til succesen med Otario-modellen.

Uddanner facilitatorer
For at få øget fokus på pædagogikken vil den normale tilgang være at sende lærerne på kursus i pædagogik og samarbejde. Men den metode vender projektet sig imod, fordi undervisning sætter kursusdeltageren i en passiv tilstand som modtager i stedet for som bidragsyder. I stedet uddanner professionshøjskolerne i projektet en række ”facilitatorer”, der skal sikre, at en fælles læringsproces lærerne imellem kommer i gang.
- En facilitator skal kende processerne og stille spørgsmål, såsom: Hvilke kompetencer mangler I, hvorfor får underviser B bedre resultater end underviser A, og hvad kan jeg selv gøre for at sikre, at jeg lever op til gruppens og mine egne pædagogiske idealer, forklarer Ove Christensen og oplyser, at facilitatorerne er ansat i professionshøjskolerne UCSJ og UCC, der dermed kan bruge specialisternes kompetencer og erfaringer andre steder end i de nævnte kommuner..

Netværks-tankegang
Kompetencecirklerne tager deres udgangspunkt i en netværks-tankegang, der er inspireret den internationale ”professional learning communities” og ”professional learning networks” tankegange, der også har inspireret folkeskolereformen, der netop lægger op til at lærerne i fællesskaber skal lære af hinanden. For de 1200 skolelærere og pædagoger i Odsherred og Holbæk bliver der nu sat ekstra fokus på den del af reformen, oplyser Ove Christensen.
- Kompetencercirklerne vil gå langt ind og påvirke lærernes hverdag. De vil få udviklet deres samarbejde, således at man ikke længere er alene, men løbende udvikler sig og lærer af andre gennem pædagogiske refleksioner og samtaler, siger han og understreger, at det grundlæggende handler om at overføre mere viden til eleverne. I den sammenhæng gælder det om at sikre, at lærerne er dygtige til at støtte op over for eleverne, men også er dygtige til at skabe selvkritiske elever, der ønsker at udvikle sig.
- I virkeligheden gør lærerne jo meget af det i forvejen, men vi sætter det i et nyt system, hvor vi får luget ud i de metoder, der ikke virker så godt, og får fremmet det, der virker, forklarer han.

Aktionslæringsmodellen
En af de metoder, som anvendes i den gensidige træning er aktionslæringsmodellen, der handler om, at lærerne skal finde på nye idéer til at underviser på. Disse idéer afprøves så i de enkelte klasser, hvorefter den diskuteres i gruppen og tilpasses. Og nogle gange deltager lærerne også i hinandens undervisning for at give feedback.

Starter til august
Projektet er i begyndelsen af 2015 gået i gang - i første omgang med ledelserne, da det er en del af tænkningen, at lederne skal arbejde professionelt med kompetencecirkler. Efter sommerferien inddrages andre dele af organisationen. Først med et pilotprojekt med enkelte lærere og siden med alle lærere og pædagoger. Og Ove Christensen er overbevist om, at det vil give resultat.
- Det centrale i projektet er, at man ikke får en underviser, men en facilitator, der ikke overtager ansvaret, men lader ansvaret blive hos lærerne selv. Det er voldsomt motiverende, for alle vil gerne gøre deres arbejde godt, og de fleste reagerer positivt på, at andre støtter op og stiller spørgsmål.
- Men det er da et kulturskift for lærerne, at de skal have aflært, at udvikling kræver er noget med kurser og undervisning. Her kommer udviklingen i kraft af deltagelse i gruppen og kritisk stillingtagen til egne metoder.
Ove Christensen er overbevist om, at forløbet vil blive positivt modtaget i personalet på skolerne, fordi der ikke er tale om en ekstra opgave, men en professionalisering af arbejdet.
- De ansatte undervisere har jo i forvejen afsat tid til kompetenceudvikling, så det her bliver jo en del af deres skema – ikke noget, der bliver lagt oven i, fortæller Ove Christensen.

Projektet fortsætter
Selvom projektet slutter i sommeren 2017, så er det planen, at kompetencecirklerne skal fortsætte derefter. En del af projektet går nemlig ud på at uddanne lokale ressourcepersoner, der kan træde ind i rollen som facilitator.
- Når man laver et udviklingsprojekt, så virker det normalt i en begrænset periode, så det vigtigste er altså at få sikret langtidsvirkningen i form af en kulturændring, der fuldstændig ændrer den måde, som vi udvikler undervisningen på. Bliver det en fast praksis at dyrke de pædagogiske refleksioner, så bliver både lærerne og skolerne stærkere. Det er målet med det her projekt, der har vist sig at virke i Canada, USA og mange andre af de steder, hvor man har taget fat på det, så selvfølgelig kan det også lade sig gøre i Danmark.

Mest Læste

Annonce