Danmark er gået glip af 7.000 job

Regeringen lovede at fremrykke offentlige investeringer for 12 mia. kr. i 2009 og 2010, men indtil nu er der kun brugt 5 mia. kr. Hver milliard, der fremrykkes, skaber 1.000 nye job, vurderer DØR.

7.000 bygningskonstruktører, håndværkere, IT-folk, bankfuldmægtige og andre kunne være i job i dag, hvis regeringen havde fulgt sin kriseplan. Ifølge planen ville regeringen sætte offentlige investeringer i gang for i alt 12 mia. kr. i 2009 og 2010.

Nu viser de nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik, som FTF har gennemgået, at der her et halvt år inde i 2011 stadig kun er blevet udmøntet knap fem af de 12 mia. kr., som regeringen havde planlagt i offentlige investeringer.

Det Økonomiske Råd vurderer overfor FTF, at hver milliard i fremrykkede investeringer svarer til 1.000 nye job. Dermed er Danmark gået glip af 7.000 af de job, som det var meningen at skabe. En væsentlig del af Danmarks krisepolitik er dermed aldrig blevet realiseret.

Ikke engang halvt opfyldt
Danmarks økonomiske krise begyndte i efteråret 2008, og i foråret 2009 satte regeringen ind med flere krisepakker, bl.a. frigivelsen af de opsparede SP-midler (Den særlige pensionsopsparing).

I 2009 forventede regeringen også, at den ville iværksætte offentlige investeringer for sammenlagt 12 mia. kr. i 2009 og 2010 og dermed bidrage til at forbedre den private beskæftigelse og bremse den stigende ledighed. Det fremgår bl.a. af Økonomisk Redegørelse fra december 2009.

Regeringens lovede mål for de offentlige investeringer er imidlertid ikke end gang blevet halvt opfyldt viser de nye tal. Og ifølge Nationalregnskabet fra Danmarks Statistik er Danmark nu officielt i en recession, da der er været negativ økonomisk vækst i to kvartaler i træk. Vores nabolande og næsten alle andre EU-lande har derimod igen fået skabt positiv økonomisk vækst på dette tidspunkt, viser en ny opgørelse, som Nationalbanken offentliggjorde i sidste uge.

Det er Det Økonomiske Råds økonomiske model SMEC, der kan vise, at hver milliard i offentlige investeringer svarer til 1.000 nye job. Antallet af nye job afhænger af, hvad investeringerne placeres i. Ifølge DØR kan der derfor skabes endnu flere nye job for pengene, hvis der primært investeres i meget arbejdskraft-krævende aktiviteter som byggerier, mens antallet af nye job bliver mindre, hvis der primært investeres i nye maskiner og andet ”hardware”. Samtidig er der en vis forsinkelse på den fulde effekt af de offentlige investeringer. DØR regner med, at en øget investering på 1 mia. kr. vil give 700 job det første år og først munde ud i den fulde effekt på 1000 job, det andet år.

Fremrykning af offentlige investeringer regnes af mange – og også af Det Økonomiske Råd - for en af de mest sikre måder at stimulere beskæftigelsen på. Fordi man er sikker på, at pengene bliver omsat i samfundet.

Samme sikkerhed for at skabe nye job har man ikke, når man forsøger at stimulere det private forbrug. Det gjorde man i 2009 bl.a., da man frigav Den Særlige Pensionsopsparing og Skattepakken fra april 2009, som man bevidst brugte til at øge familiernes rådighedsbeløb.

Med den slags økonomiske stimuli er beskæftigelseseffekten imidlertid også afhængig af forbrugernes psykologi og krisebevidsthed. Hvis mange mennesker på grund af krisen vælger at spare deres ekstra midler op eller afvikle gæld, får samfundet ikke den ønskede effekt på forbruget og beskæftigelse.

FTF/Flemming Andersen, Kommunikationschef

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: