Dødstruler mod ansat på Jobcenter

Politik

07/08/2014 14:04

Suleman Haider

En sag mellem Viborg Kommune og en 43-årig borger udviklede sig i går dramatisk. Efter flere samtaler over telefonen mellem den 43-årige mand og Jobcentret i Viborg blev det for meget for manden, der over middag truede en navngiven ansat i jobcentret på livet.

»Hun fik via vagten i familieafdelingen at vide, at hun havde fire timer og to minutter tilbage at leve i,« fortæller vicepolitikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi, Mogens Vibæk-Nielsen, der betegner truslerne som alvorlige.

Manden blev ved tretiden i går eftermiddag anholdt i sit hjem, hvor politiet fandt forskellige våben, som det indtil videre tyder på, at manden har tilladelse til.

»Den tilladelse kan dog hurtigt bortfalde, hvis de bliver brugt til trusler.«Den 43-årige blev i går sat bag tremmer, han erkender alt, men der var ikke grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør, så han blev løsladt igen her til formiddag.

 

Mest Læste

Annonce