Dong brugte kvart milliard på at jagte ny kapital

Energigiganten brugte 263 millioner kroner på at få investorer til at skyde milliarder ind i selskabet.

Energiselskabet Dong har brugt en formue på at få Goldman Sachs og to danske pensionskasser ind som aktionærer.

Regningen til rådgivere, konsulenter, advokater, revisorer og banker beløber sig til 263 millioner kroner, oplyser Dong til Berlingske.

Beløbet svarer til godt to procent af de 13 milliarder kroner som Dong får ind i frisk kapital fra den amerikanske investeringsbank samt ATP og PFA.

Dongs kommunikationschef, Karsten Anker Petersen, erkender, at det har været dyrt at få udvidet selskabets ejerkreds.

- Det er et anseligt beløb, men vi er tilfredse med, at det er lykkedes at holde omkostningerne nede på omkring to procent af kapitaludvidelsen. Et kig på lignende transaktioner i Norden viser et omkostningsniveau omkring tre procent, siger han til avisen.

De store udgifter til finanseksperter skyldes muligvis, at det har været vanskeligt at opspore investorer, som var interesserede i at blive medejere af Dong.

Berlingske henviser til Jyllands-Posten mandag, der med baggrund i en aktindsigt skrev, at kun fire investorer var klar med et såkaldt "indikativt" bud på at købe aktier i Dong i første omgang.

Ud over Goldman Sachs, ATP og PFA meldte PensionDanmark sig ifølge Jyllands-Posten også med et bud, men det blev afvist af Dongs hovedaktionær, Finansministeriet.

Hverken Dong eller ministeriet ønsker at oplyse, hvor mange bud der blev modtaget, skriver Berlingske.

/ritzau/

 

Emneord: DONG, Regning, Goldman Sachs, Finansministerieta
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også