Billede af Rådhustorvet i Randers by. Foto: Randers Kommune

Efter 8 år i jobcenterforløb: 28-årig autistisk mand presses mod førtidspension af kommune

Social

22/06/2021 10:42

LTT

“RANDERS JOBCENTER... ÉT AF DANMARKS MEST INKOMPETENTE…” sådan begynder et opslag på Facebook skrevet af privat Socialrådgiver Maj Thorsen. Hun langer i et længere Facebook-opslag ud efter Randers jobcenter.

Sagen er den, at Mikkel på 28 år har ADD (Attention Deficit Disorder - forstyrrelse af opmærksomheden) og autisme, han har i de sidste knap otte år været i jobcenter-regi. Til det mener Maj Thorsen at alarmklokkerne hos jobcenteret burde ‘bimble og bamle’. “Mikkel kan ikke tåle uafklarethed og uforudsigelighed i sit liv, qua autisme. Jobcenterforløbet har nu været snart 8 år, og især de seneste 7 måneder har været et mareridt. Når en autist oplever en belastningsreaktion, så vil der være behov for længere og længere restitutionsperioder for at komme tilnærmelsesvist tilbage til samme niveau. Og nogle kommer aldrig tilbage igen til vanlige niveau.” Fortæller Maj Thorsen til DenOffentlige.

Jobcenteret har fejlet overfor Mikkel
Maj Thorsen har oplistet en lang række punkter, der fortæller om den 28-årige Mikkels forløb med Randers jobcenter. Hun mener, at jobcenteret har fejlet overfor Mikkel og udsat ham for kritisable forhold. 

Drager tvivl om diagnoser
Hun fortæller i sit opslag om flere hændelser der har været forkastelige, i forhold til Mikkel og hans tilslutning til jobcenteret. Hun skriver blandt andet, at de diagnoser Mikkel har fået stillet i 2018, er der fra kommunens sagsbehandler samt af jobcenterets ledelse draget tvivl om. I flere referater der er udarbejdet omkring Mikkels sag i jobcentret, har kommunen beskrevet at der er ‘diskrepans’ (misforhold mellem diagnoserne, og dét han kan præstere). Oplyser Maj Thorsen. Der bliver altså stillet spørgsmål til Mikkels diagnoser, som er diagnosticeret af professionelt fagfolk. “Mikkel har været omkring en af Danmarks bedste autisme-eksperter. Et forløb betalt af jobcentret, og det var vi glade for. Jobcentret udtalte selv, at forløbsrapport var god og brugbar. Men centrale dele af rapportens dybdegående analyse af Mikkels skånehensyn, ressourcer og udfordringer er siden blevet tilsidesat af jobcentret, hvilket har medvirket til en alvorlig helbredsmæssig forværring.” Fortæller Maj Thorsen til Den Offentlige.

Overhørte alle signaler
Mikkel startede i praktik, hvor han af jobcenteret blev presset for meget op i tid, og derfor fik en ny belastningsreaktion, som altså er pådraget af pres fra jobcenteret. “Mikkel blev presset alt for meget i sin første praktik ift. øgning af tid. Uagtet at han ikke var diagnosticeret på det pågældende tidspunkt, så er der dokumenteret talrige udtalelser fra Mikkel om, at han ikke kunne klare/overkomme dagligdagslivet ved siden af sin praktik.” Maj Thorsen fortæller videre at jobcenteret overhørte alle signaler. “Der var allerede på det tidspunkt en alvorlig søvnforstyrrelse. Men jobcentret overhørte de pågældende udtalelser, og væltede ham til sidst med en udmelding om, han nok skulle raskmeldes, hvilket slet ikke var i overensstemmelse med omstændighederne.” Skriver Maj Thorsen til DenOffentlige 

Afviser Mikkels ønske
Rehabiliteringsteamet har nu sagt nej til et minifleksjob på 4 timer til Mikkel. Det højeste ønske, som Mikkel har og som han opfylder betingelserne for, det det er formålsløst at forsøge yderligere udvikling. Mikkel skal istedet i yderligere forløb uden slutdato. Lige præcis dét, en autist ikke kan tåle. Skriver Maj Thorsen på Facebook.

På vej mod 'nul arbejdsevne'
Mikkel er nu sygemeldt, og har af egen læge fået ordineret den stærkeste sovemedicin. Maj Thorsen mener at Mikkel nu er på vej mod ‘nul arbejdsevne’ og at han desværre på sigt måske må på en førtidspension foranlediget af Randers Jobcenter. Maj Thorsen har i de seneste fire år, haft sager i mere end 50 forskellige kommuner, men aldrig før været vidne til et sådan fejlfyldt sagsforløb.

Dybt alvorlig
“Jeg har haft sager i mere end 50 kommuner/jobcentre landet over de seneste knap 4 år, og har været vidne til mange dybt alvorlige fejlfyldte sagsforløb. Aldrig har jeg oplevet noget lignende Mikkels forløb, hvor et jobcenter både drager en borgers diagnoser i tvivl (uden noget som helst grundlag for det) samt udarbejder kreative dokumenter, for at bakke op om egen tese om, om at der er diskrepans. Det er virkelig meget, meget groft.” Fortæller hun til DenOffentlige. Ifølge Maj Thorsen er Jobcenteret selv med til at ødelægge borgeres arbejdsevne og skubbe dem i retning af en førtidspension frem for et flexjob. “Det ligger i lovgivningen, at jobcentrets formål er at bistå borgere med at komme ud på arbejdsmarkedet. Denne her sag, er sammen med flere af mine andre sager, et eksempel på at jobcentrene selv medvirker til at ødelægge arbejdsevne, og istedet skubber borgerne mod en førtidspension, frem for et fleksjob.” Skriver hun til DenOffentlige

DenOffentlige har forholdt Randers kommunes kommunikationsafdeling problematikken. De skriver i et skriftligt svar: 'Det er meget svært at have en kommentar til noget, vi ikke ved hvor kommer fra, og dermed er der heller ikke mulighed for at vide, hvad sagerne handler om.'

 

Mest Læste

Annonce