Det friske græs ligger klar til at blive forarbejdet i græsproteinanlægget på Ausumgaard i Vestjylland, hvor en centrifuge udskiller selve proteinet. Foto: Ausumgaard

EU-støtte skubbede fire idéer i gang: Nu er de en del af landbrugets grønne revolution

Fire forsøgsprojekter med udnyttelse af grøn biomasse blev i 2016 sat i gang med 6 mio. kr. fra EU’s Regionalfond. De er nu en del af landbrugets omstilling mod mere bæredygtighed, og et af projekterne er blevet til Danmarks første græsproteinfabrik.

For fire år siden var det bare en idé, som skulle testes af i regionalfondsprojektet ”Innovationssamarbejder om udnyttelse af grøn biomasse”. Men idéen viste sig at være bæredygtig og blev i et innovativt samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner forvandlet til et færdigt koncept for Danmarks første græsproteinfabrik.

I september i år blev konceptet til virkelighed, da fabrikken til 30 mio. kr. blev indviet på herregården Ausumgaard ved Hjerm i Vestjylland. Her forarbejder anlægget lokalt høstet kløvergræs til koncentreret proteinmasse, der kan træde i stedet for importerede sojaprodukter i husdyrfoder til svin og andre énmavede husdyr, som ikke selv kan nedbryde græsfoder i deres maver.

Symbiose: Lokal råvare – alt bliver brugt

Anlægget indgår i en større symbiose på Ausumgaard:  Restproduktet fra proteinproduktionen bliver til energi via et stort biogasanlæg, som er opført ved fabrikken. Og råvaren er lige ved hånden – græsset kommer fra lokale marker.

"På længere sigt kan teknologien revolutionere produktionen af foder til grise og kyllinger, og så er det ganske enkelt en kæmpegevinst for vores klimadagsorden at gøre produktionen af protein mere bæredygtig. Vi benytter en råvare, der er lige ved hånden, vi slipper for at importere soja, og vi producerer energi,” siger Kristian Lundgaard-Karlshøj, der ejer Ausumgaard.

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har støttet byggeriet af fabrikken med 14,6 mio. kr. Hovedaktionær er Ausumgaards mangeårige samarbejdspartner, Vestjylland Andel, et af landets største grovvareselskaber, som har deltaget, siden projektet var nyt og lysegrønt.

"Vi er Danmarks største producent af økologisk foder, og vi har længe ledt efter en erstatning for soja, som vi primært henter i Kina. Soja fra Kina er ikke bæredygtigt – både på grund af klimabelastningen og den generelle forsyningsusikkerhed, der er omkring import fra Kina,” siger administrerende direktør i Vestjylland Andel Steen Bitsch.

Sådan trækkes protein ud af græs

  • Kløvergræs og lucernegræs høstes lokalt og indleveres til græsproteinfabrikken ved Ausumgaard.
  • I en centrifuge udskilles protein, som kan benyttes i foder til enmavede husdyr som svin, kyllinger, fiskog geder.
  • I processen dannes et restprodukt, pulp, som kan bruges som græsfoder til køer, fordi der stadig er meget protein tilbage i græsset.
  • Restprodukterne, brunsaft og pulp, kan anvendesi biogasanlægget.
  • Der forskes lige nu på Aarhus Universitet i benyttelse af græs i fx bygningsmateriale.

Investor: Et nyt forretningsområde

Vestjyllands Andel har i alt investeret omkring 55 mio.kr. i græsproteinfabrikken og et tørreri i Skive, der tørrer proteinet, så det kan lagres.

Yderligere tre græsproteinfabrikker er på tegnebrættet i Vestjyllands Andel, og på langt sigt tror Steen Bitsch på, at protein produceret på basis af dansk græs – i første omgang til foder, men på langt sigt også protein til fødevarer - bliver en gylden mulighed for indtjening for landbruget.

"Jeg er overbevist om, at vi i landbruget kommer til at producere væsentlig flere plantebaserede produkter, end vi tidligere har gjort. Det her bliver et nyt forretningsområde, og vi undersøger lige nu muligheden for også at producere humanprotein på græs. Hele området er på vej fremad, og derfor er vi med i projektet,” siger Steen Bitsch.

Anlægget på Ausumgaard blev indviet i september af fødevareminister Mogens Jensen og med en lang række interesserede gæster på besøg.

Blandt dem var projektleder Michael Støckler fra den nye klynge for fødevarer og bioressourcer Food & Bio Cluster Denmark, som var med til at igangsætte græsproteinfabrik-projektet tilbage i 2016.

Michael Støckler fremhæver græsproteinfabrikken som et godt eksempel på, at støtte fra EU’s Regionalfond kan være helt afgørende for udvikling af en idé til et koncept.

"De fire projekter er generelt en solstrålehistorie. De blev igangsat som forarbejder og er alle kommet videre som konkrete projekter, som bidrager til nye, spændende måder at udnytte grøn biomasse på. Græsproteinfabrikken fik dengang en million til at udvikle et koncept, og da det var på plads, var det nemmere at skaffe investorer,” siger projektlederen.

Herregården Ausumgaard kom med i projektet, da konceptet var udviklet, og der skulle bygges en fabrik i fuld skala. Gårdejer Kristian Lundgaard-Karlshøj er enig i, at det er vigtigt med risikovillig kapital på et tidligt tidspunkt i idéfasen.

"Den første million har helt sikkert været afgørende for at skubbe projektet i gang i sin tid,” siger Kristian Lundgaard-Karlshøj, som roser Food & Bio Clusters evne til at skrue et godt partnerskab sammen.  

Fabrikken er udviklet af ingeniørvirksomheden R&D Engineering på basis af konceptet, som forskere fra Aarhus Universitet og SEGES stod bag. ”Og det samarbejde skal EU have æren for at have skruet sammen,” tilføjer Lundgaard-Karlshøj.

Fire projekter om græs og græsprotein

De tre andre innovationssamarbejder i EU-projektet, som også arbejder med udnyttelse af grøn biomasse, har opnået følgende resultater:

  • Virksomheden Biomass Protein og en række partnere fik i projektet 2 mio. kr. til at udvikle et kommercielt koncept for en græsproteinfabrik. Udviklingsarbejdet foregår i den grønne industripark GreenLab i Skive, og det er gået så godt, at Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram netop har bevilget 8 mio. kr. til næste skridt mod målet: En rigtig fabrik. ”Teknologien i dette projekt er ikke det samme som i fabrikken på Ausumgaard, og i projektet arbejdes der nu på at kunne trække protein ud til fødevareprodukter,” siger projektleder Michael Støckler.
  • I GrassBot2-projektet har virksomheden Agro Intelligence sammen med to andre virksomheder og forskere fra Aarhus Universitet udviklet en robot, der kan opsamle græs på våde, dyrkede marker. Løsningen imødekommer et behov i landbruget, der ikke kan bruge konventionelle landbrugsmaskiner på de våde marker, i mindre grad bruger kvæg til afgræsning samt har behov for våde marker til at løse miljø- og klimaudfordringerne med.
  • Endelig har et innovationssamarbejde mellem en række fødevareproducenter og forskere fra DTU og Aarhus Universitet ført til udvikling af prototyper på fødevareprodukter (fx kosttilskud, proteindrikke og -barer samt veganer-postejer, -pølser og -færdigretter), der indeholder græsprotein.Læs mere om ”Innovationssamarbejder om udnyttelse af grøn biomasse” i Erhvervsstyrelsens projektdatabase.

På Ausumgaard har græsproteinfabrikken nu været i gang siden september, produktionen er stadig under indkøring, men kvaliteten af det udvundne græsprotein ser ud til at være bedre end forventet, siger administrerende direktør Steen Bitsch fra Vestjylland Andel.

Han kører forbi græsproteinfabrikken til og fra arbejde i Herning hver dag og glæder sig. For ham er det ikke blot en forretningsmulighed, men også et projekt, som er centralt for landbrugets grønne omstilling.

"Ligesom resten af samfundet er vi i landbruget interesseret i at bidrage til mere bæredygtighed i produktionen. Det er derfor, at vi i Vestjyllands Andel over en årrække har investeret mange millioner i nye teknologier, blandt andet produktion af græsprotein,” siger Steen Bitsch.

Resultaterne fra de fire innovationssamarbejder fremlægges på et online-seminar den 26. oktober, der samtidig markerer afslutningen på EU-projektets fireårige arbejde. 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også