I dag har regeringen i udspillet ”Faglært til fremtiden – bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser på vej” offentliggjort sit bud på, hvordan den vil forny landets erhvervsuddannelser. De 12 fællesindgange bliver til fire hovedområder, og der kommer helt nye ensartede grundforløb på et år, hvor de unge, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse, først i slutningen af forløbet skal vælge uddannelsesvej.
”Unge, der vælger en erhvervsuddannelse, vælger en vej med mange gode job- og karrieremuligheder. Skal de unge have øjnene op for det, skal kvaliteten af uddannelserne forbedres. Vi vil skabe erhvervsuddannelser med et højt fagligt niveau og et attraktivt socialt miljø. Det skal gøre dem til førstevalg for mange flere unge,” siger undervisningsminister Christine Antorini.
Regeringen foreslår i sit udspil, at eleverne skal have flere timer sammen med deres lærere – nemlig minimum 25 timer om ugen fra 2015. Det tal stiger til 26 i 2016. Og så skal lærerne have pædagogisk efteruddannelse, og de skal udvikle sig fagligt gennem kortere ophold på virksomheder.
”Vores unge skal blive så dygtige, de kan. Derfor skal de være mere sammen med deres lærere, for det styrker deres læring. Vi vil indføre talentspor, så de dygtigste unge kan tage fag på højere niveau, og det skal blive langt nemmere at bygge ovenpå en erhvervsuddannelse ved at uddanne sig videre for eksempel via eux,” siger Christine Antorini. Frafaldet skal blandt andet mindskes ved at indføre adgangskrav og ved at skabe et mere attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø. De ældre skal have en særlig voksenuddannelse, hvor man tager højde for de kompetencer, de har opnået gennem erhvervserfaring eller tidligere uddannelse. Regeringen vil også se på mulighederne for at skabe campusmiljøer og fusionere uddannelser.
”Med en målrettet erhvervsuddannelse til voksne sikrer vi, at voksne kan gå fra ufaglært til faglært på kortere tid, fordi vi tager højde for de erfaringer, de har fra tidligere arbejde og uddannelse. Vi sikrer naturligvis samme høje faglige niveau som hos de unge,” siger Christine Antorini.
Udspillet indeholder blandt andet forslag til:
- En enklere struktur på landets erhvervsuddannelser. I dag er der 12 fællesindgange, hvor eleverne allerede fra begyndelsen skal vælge erhvervsuddannelse. Fremover bliver der blot fire hovedområder, med et grundforløb på et år og gradvis specialisering. Det indebærer, at det tekniske grundforløb forlænges og det merkantile grundforløb forkortes i forhold til i dag. Grundforløbet opbygges, så eleverne får længere tid til at bestemme sig for den rigtige uddannelse.
- Adgangskrav til både erhvervsuddannelser og gymnasial uddannelse. Eleverne skal have mindst 02 i dansk og matematik ved afgangsprøven i 9. eller 10. klasse. Elever, der har uddannelsesaftale med en virksomhed, eller som via en forudgående ungdomsuddannelse opfylder kravet, kan også komme direkte ind. Der bliver også mulighed for optagelsessamtaler og forsøg med betinget optag.
- Mere og bedre undervisning gennem blandt andet undervisning i mindst 25 timer om ugen og bedre kobling mellem skoleforløb og virksomhedspraktik, kompetenceløft af lærere samt ledelses- og institutionsudviklingsprogram.
- Bedre mulighed for videre uddannelse via flere højniveaufag og eux.
- Tilpasningen på det merkantile område omfatter også nye muligheder for at opnå højere niveauer på hovedforløbet og eux (studentereksamen sammen med erhvervsuddannelse).
- Målrettet nyt 10. klassetilbud (EUD 10), der forbereder eleverne til en erhvervsuddannelse.
- Ny beskæftigelsesrettet fleksuddannelse på to år for de unge under 25 år, der ikke er i stand til at tage en almindelig ungdomsuddannelse.
- Ny erhvervsuddannelse for voksne – en attraktiv og målrettet vej til at gå fra ufaglært til faglært for elever, der er fyldt 25 år.
- Vejledningen fokuseres, så indsatsen målrettes dem, der har størst behov for vejledning.
- Fortsat indsats for flere praktikpladser. Blandt andet inviteres arbejdsmarkedets parter til at drøfte praktikpladssituationen – herunder initiativer, der fremmer den praktikpladsopsøgende indsats, og som sikrer eleverne i videst mulige omfang kommer i virksomhedspraktik.
I alt prioriteres ca. 3 mia. kr. i perioden 2014-20 til initiativerne i reformen af erhvervsuddannelserne.
Regeringens udspil skal medføre, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i 2020. I 2025 skal tallet være oppe på 30 procent. Derudover skal flere, der påbegynder, også gennemføre. I dag er det næsten halvdelen, der falder fra undervejs, men i 2020 skal 60 procent gennemføre og i 2025 skal det være 67 procent. Regeringen vil desuden måle på, at tilliden og trivslen på erhvervsskolerne øges.
Regeringen begynder nu de politiske forhandlinger omkring indholdet af reformen. Målet er, at der bliver indgået en politisk aftale inden jul.
Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside: uvm.dk/bedreerhvervsuddannelser
