Det kan være en voldsom oplevelse at vågne op om natten med følelsen af, at man er ved at blive kvalt, og blive kørt med ambulance til det nærmeste sygehus. Det kan mange af de ca. 160.000 danskere, der er diagnosticeret med lungesygdommen KOL sikkert nikke genkendende til.
Derfor er det også et skridt i den forkerte retning, at antallet af KOL-patienter, som indlægges akut på sygehusene, er steget de senere år. I 2014 var der på landsplan ca. 634 indlæggelser pr. 1.000 borger. Det er en stigning på godt 7 pct. i forhold til 2010.
Sundhedsminister Nick Hækkerup ærgrer sig over udviklingen, som han nu vil forsøge at vende med en ny national satsning på lungeområdet og ved at give nogle af hårdest ramte KOL-patienter personlig støtte i dagligdagen:
"Vi kan se, at flere og flere danskere rammes af KOL, og det er vigtigt, at de får hjælp og støtte til fortsat at have et godt hverdagsliv og ikke fare ud og ind af hospitalerne. Derfor vil vi gerne give nogle af de hårdest ramte KOL-patienter tilbud om en fast tilknyttet sygeplejerske, der kan hjælpe dem med at finde vej igennem systemet og støtte dem i at håndtere deres sygdom, når de har brug for det", siger Nick Hækkerup.
Initiativet med at give bl.a. KOL-patienter, som risikerer at skulle ud og ind af sygehuset mange gange, aktiv støtte i hverdagen, er afprøvet med succes i Sverige. Her har patienterne fået tilknyttet en fast sygeplejerske, der i en periode rådgiver og vejleder patienterne, så de får styr på deres behandling og bedre kontrol med sygdommen.
Udover initiativet med aktiv patientstøtte, vil sundhedsministeren også sætte gang i en række initiativer, som gerne skal føre til, at lungesygdommen opdages tidligere hos flere patienter, og at de sikres en mere ensartet behandling. Målet er, at flere, der i dag lider af KOL, bliver opdaget og kommer i relevant behandling, så de kan leve et aktivt liv trods sygdommen. Mange danskere har nemlig lungesygdommen uden at vide det. Det anslås, at op mod 200.000 danskere har KOL uden at vide det.
"KOL kan desværre ikke helbredes, men det er muligt at leve et godt liv med sygdommen. Men det forudsætter, at man opdager sygdommen så hurtigt som muligt og begynder i den rette behandling. For problemet er ofte, at mange af patienterne har mistet store dele af deres lungefunktion, før de søger læger, og så kan det være for sent. Vi vil derfor give flere, der er i risiko for at have KOL, et tilbud om at få målt deres lungefunktion”, siger sundhedsministeren.
Læs 'Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet – synlige resultater, 2015' (PDF)
Fakta om regeringens initiativer på lungeområdet
Regeringen har sat 250 millioner kr. af til en national lungesatsning og 270 mio. kr. til aktiv patientstøtte i årene 2015-2018. Pengene skal bl.a. bruges til følgende initiativer:
Flere med lungesygdom skal opdages
I samarbejde med de praktiserende læger skal den tidlige opsporing af KOL styrkes. Lægerne skal foretage flere lungefunktionsmålinger blandt risikopatienter, og kommunernes tidlige opsporing skal styrkes.
Nye forløbsplaner skal give bedre behandling
Patienter, der netop har fået konstateret KOL, skal have forpligtende forløbsplaner hos deres praktiserende læge. Planen skal give overblik og beskrive standardforløbet for deres behandling. På den måde får patienterne klar besked om, hvad de kan forvente af forløbet.
Telemedicin skal hjælpe patienterne
KOL-patienter skal have bedre mulighed for selv at holde øje med deres sygdomme hjemmefra ved hjælp af telemedicin.
Aktiv patientstøtte af en særligt uddannet sygeplejerske
De svageste KOL-patienter skal have tilbud om støtte fra en fast, særlig trænet sygeplejerske, der bl.a. kan støtte dem med at håndtere deres sygdom i hverdagen og hjælpe med at kommunikere med sundhedspersonalet på sygehusene.
