Foto: Shutterstock

Flere og flere elever dropper drømmen om at blive fængselsbetjent

Det går den forkerte vej i forhold til at fastholde eleverne på fængselsbetjentuddannelsen. Tre ud af ti springer fra. Også blandt transportbetjente er der stort frafald.

Tre skridt frem og et tilbage, sådan kan man kort sagt beskrive udviklingen på Kriminalforsorgens fængselsbetjentuddannelse.

For selvom optaget på uddannelsen er øget i de senere år, så gælder det samme desværre for frafaldet.

I 2016 blev der optaget 111 elever. Samme år var der kun syv, som stoppede.

I 2019 blev der optaget 173 elever, men der var 51 elever, som droppede ud.

Uddannelsen er treårig, så afgangstallene dækker over elever fra flere årgange. Ikke desto mindre er tendensen tydelig. Andelen af frafaldne er øget fra 6 procent til 29 procent i løbet af fire år.

Hvorfor?
Det gode spørgsmål er, hvorfor så mange elever dropper ud?

Desværre har Kriminalforsorgen kun fået input fra 17 af de over 100 elever, som er stoppet de seneste år.

I et svar fra justitsminister Nick Hækkerup til Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), peger han dog på de faktorer, som generelt er årsagen til, at fængselsbetjente fratræder: For det første manglende udviklingsmuligheder, for det andet økonomiske nedskæringer, for det tredje manglende tid til arbejdet med de indsatte, for det fjerde lønnen, for det femte det psykiske arbejdsmiljø og for det sjette dårlig ledelse.

De samme faktorer kommer også til udtryk i et spørgeskema, som Fængselsforbundet sendte til alle elever i slutningen af 2020. Her er der tale om elever, som stadig er i Kriminalforsorgen, men det fremgår af undersøgelsen, at 35 procent overvejer at finde en anden karrierevej.

En elev skriver i kommentarfeltet: ”Det er nok det mest utaknemmelige arbejde, jeg har haft. Alle de ting man skal kunne, og alle de ekstra timer man lægger i det. Og man får stadig dårlig løn, og der er alt for travlt, så det er et stressende job.”

Flere peger på løn og personalepleje som et problem: ”Der er alt for meget nedskæring på alt, både løn og goder. Mange andre jobs giver dobbelt så meget og har bedre arbejdstider,” skriver en elev.

En anden skriver: ”Vi bliver skåret ned konstant, og der er ringe anerkendelse i jobbet.”

Der er også flere, som er foruroliget ved personalemanglen, som trækker veksler på alle medarbejdere – også eleverne.

”Til tider er det rigtigt slemt på grund af det store overbelæg og stressede kollegaer,” skriver en elev. Mens en anden skriver: ”Elever er udelukkende her i fængslet for at dække vagter – det ses og mærkes tydeligt.”

Eftersyn af uddannelsen
Kriminalforsorgens HR-direktør, Mik Grüning, peger på to ting, som skal stoppe den store afgang:

En bedre uddannelse og en bedre praktikvejlederuddannelse. ”Det er afgørende nødvendigt, at vi er i stand til at kunne fastholde vores dygtige medarbejdere. Vi er i øjeblikket i gang med et eftersyn af fængselsbetjentuddannelsen.

Noget af det, der er helt afgørende er, at den læring eleverne har på skolen, svarer til den virkelighed, de møder på institutionerne.

Det betyder, at vi har rettet opmærksomheden skarpt på overgangen mellem skole og praktik, så denne bliver mere sammenhængende.”

”Vi beskæftiger os også med praktikvejlederordningen. Det gør vi, fordi vi skal have styrket og præciseret praktikvejledernes virke. Når man er elev, er man under uddannelse, og man skal derfor være en del af en uddannelseskultur. Det skal vi interessere os endnu mere for. For det er helt afgørende, at man som ny i Kriminalforsorgen bliver betragtet som ny. Det gør vi blandt andet ved at arbejde med mental parathed, ved at have øget fokus på praktikforløbene og ved løbende at sikre, at vi ledelsesmæssigt har fokus på elevernes trivsel,” siger Mik Grüning.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 04.03.21 Uddannelse
    Studerende får corona-hjælp: 100 millioner kroner til videregående uddannelser

    På grund af nedlukningen har mange studerende ikke fået undervisning i flere praktiske elementer af deres uddannelse. Problemet er særligt presserende for sidsteårsstuderende. Derfor afsætter regeringen og Folketinget nu 100 mio. kr. til ekstra tiltag og undervisning på praksisrettede uddannelser.

  • 26.02.21 Uddannelse
    Nu kan du få et forskerbesøg hjemme i stuen

    Invitér en forsker på besøg gennem skærmen og bliv klog på alt fra det ydre rum over søvn til den grønne omstilling. Du kan nu bestille et gratis foredrag fra en af de mere end 200 forskere, der stiller op via Bestil en Forsker-ordningen og fortæller om deres forskning og svarer på dine spørgsmål.

  • 19.02.21 Uddannelse
    Ungdomsliv i en coronatid – smertegrænsen er nået

    Nedlukningerne har forstærket de sociale uligheder i skolen markant, og mange unge mistrives både socialt og fagligt. Den gruppe af unge, som i foråret faktisk krediterede på onlineundervisningen, har med den anden nedlukning også passeret en smertegrænse. Det påpeger forskerne bag et omfattende DPU-forskningsprojekt om ungdomslivet under Corona.

  • 18.02.21 Uddannelse
    BUPL om trivselspakke: Skævt fokus på faglighed fremfor trivsel

    Der er for meget fokus på det faglige efterslæb og for lidt på trivselsarbejdet i den nye trivselspakke. Sådan lyder dommen fra BUPL.

  • 18.02.21 Uddannelse
    Regeringen ude med ny indsats: Skal styrke faglighed og trivsel

    Corona-krisen påvirker nogle elevers faglige niveau og trivsel. Derfor er et flertal af Folketingets partier enige om en række indsatser frem mod sommeren 2021. Med aftalen åbnes for kortere udendørs møder i faste trivselsgrupper med op til fire elever og en lærer/underviser/pædagog.