Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Dansk webshop afslører: Dette er deres 5 mest solgte typer "voksen-legetøj"

Forbrug

10/09/2024 11:27

J. Bøgen

Vinderen slår de andre ting på listen med længder.

En ny opgørelse fra den danske sexlegetøjsbutik, Peech, der er baseret på egne salgstal, viser nye spændende tendenser, når der kommer til, hvilken type sexlegetøj som hitter hos danskerne.

De fem mest solgte produkter er:

  1. Clamy | Klitorisvibrator

  2. Bullie | Bulletvibrator

  3. Pawny | Vibrator

  4. Plum | Sanselegetøj

  5. Trainy | Buttplug 

Listen afslører Clamy – en diskret klitoris-vibrator – som det mest populære stykke sexlegetøj med længder.

Ifølge Clara Filippa D. Andersen, medstifter og adm. direktør i Peech, skal den store popularitet ses som et udtryk for en stigende opmærksomhed på orgasmekløften –  altså hvordan flere cismænd får orgasmer end ciskvinder i heteroseksuelle forhold.

"Når vi kan se, at Clamy er det bedst sælgende sexlegetøj, tror jeg helt klart, at det kan linkes til et opgør mod orgasmekløften. Personer med vulva vil også gerne have orgasmer, og selvom det både kan fikses med en tunge, finger eller andet, så er sexlegetøjet et godt redskab til at tale ud fra," siger hun.

Netop kommunikationen er utrolig vigtig, når man skal omlægge sine seksuelle vaner. Og her kan sexlegetøj som Clamy være med til at gøre den kommunikation nemmere.

"'Kan du lige rykke den lidt til højre' virker ikke lige så konfronterende, når man taler om en fin vibrator, som det måske kan gøre, når der er tale om sin partners fingre. Sexlegetøj kan på den måde give mulighed for at opdage, hvad der faktisk føles dejligt og være et redskab til både at lære sin egen krop at kende, men også sin partners," forklarer Clara Filippa D. Andersen.

Diskret og stilfuldt sexlegetøj bryder med stigma og fordomme

Undersøgelsen indikerer også en spændende tendens omkring æstetik og design, der viser, at de mest populære produkter er moderne og stilfulde i udtrykket, hvilket bryder med de klassiske fordomme om designet på sexlegetøj.

"Det spændende ved disse tal er, at de mest populære produkter er mindre vibratorer og produkter med en æstetik, der ikke nødvendigvis ligner de fordomme, man har om sexlegetøj. De er designet til at være diskrete og kan nemt blende ind i ens indretning, uanset om de ligger i natbordsskuffen, står på boghylden eller er placeret på badeværelset," udtaler Clara Filippa D. Andersen.

Denne udvikling afspejler ifølge Clara Filippa D. Andersen en bredere kulturel ændring mod en mere åben og afslappet holdning til seksuel sundhed og nydelse.

"Jeg har en tro på, at når sexlegetøj nærmest bliver skulpturelt, er det med til at normalisere det, fordi der ikke er samme behov for at gemme det væk," siger hun.

Mest Læste

Annonce

13/10/2024

Er din bolig opført før 1984? Så har du nu chancen for at få et gratis hustjek til en værdi af 3.000 kroner. Se nedenfor, hvordan du gør.