Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ny SAS-strejke truer - kan betyde konkurs for selskabet

Forbrug

29/11/2022 09:14

J. Bøgen

Personalet risiker at nedlægge arbejdet har i december.

Det lyder som et deja vu.

I sommers blev SAS lammet af en omfattende strejke blandt piloterne, og nu er der en risiko for, at det sker endnu en gang.

Det er imidlertid ikke piloterne, der truer med at nedlægge arbejdet. Denne gang er det nemlig 500 kabinemedarbejdere, der i månedsvis har forsøgt at nå til enighed med ledelsen omkring lønvilkår.

Mandag blev der afholdt et frivilligt mæglingsmøde mellem parterne, men der er ikke kommet noget ud om, hvordan det gik endnu.

Det er ellers noget, der er værd at holde øje med: For hvis parterne ikke har fundet hinanden, er en strejke lige inden for rækkevidde.

Det vurderer luftfartsanalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen, overfor TV2.

Han forudser, at en eventuel arbejdsnedlæggelse kan ramme midt i december, og det kan dermed få store konsekvenser for rejsende, der skal nå hjem til jul.

Men konsekvenser kan blive langt mære vidtrækkende end det. Faktisk kan det ende med, at SAS simpelthen går konkurs.

Flyselskabet har nemlig lånt penge af den amerikanske kapitalfond Apollo, og i den aftale står der sort på hvidt, at aftalen ikke overholdes, hvis der opstår strejke.

Og hvis det sker, vil det økonomiske tæppe simpelthen blive trukket væk under SAS - og det betyder konkurs.

Det er imidlertid ikke det mest sandsynligt scenarie, hvis man spørger luftfartsanalytiker i Winair, Hans Jørgen Elnæs.

Han ser også stor konsekvenser for samarbejdet mellem Apollo og SAS, hvis personalet nedlægger arbejdet, men han tror ikke, det kommer så langt ud.

"Mit indtryk er, at begge parter (i forhandlingerne, red.) er meget orienterede mod at komme frem til en løsning. Og jeg tror, at man vil finde en løsning, så der ikke kommer en strejke," fortæller Hans Jørgen Elnæs til TV2.

Mest Læste

Annonce