Opret event

Fremtidens videndrevne produktionsarbejdspladser

  • Hvad: Konference
  • Hvor: Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V
  • Startdato: 10.10.13 09:00
Tilmeld
Kernen i dansk CSM er at tilføre virksomhederne forskningsbaseret viden som løftestang for produktudvikling koblet med en forretningsplan og dermed øge mulighederne for vækst. Dansk CSM er helt unikt og – et af de første steder i Danmark – organiseret i et forpligtende OPPsamarbejde (Offentligt-Privat-Partnerskab). Her høster vi konkrete erfaringer med, hvordan fremtidens arbejde med at sikre beskæftigelse og vækst i små og mellemstore virksomheder i Danmark kan formes. Med denne konference sætter vi fokus på vækst, arbejdspladser og videndreven innovation. Vi præsenterer de første erfaringer fra dansk CSM og perspektiverne for at forme et nationalt og ambitiøst projekt baseret på disse erfaringer. Konferencen falder i to dele. Deltagelse er gratis.
 
Konferencens første del
 
Hør den nyeste viden om fremtidens videndrevne virksomheder og få bud på, hvordan Danmark kan udnytte sit vækstpotentiale, fortalt af Dansk erhvervslivs og DTU´s topdirektører. Her præsenteres og debatteres fremadrettede perspektiver for at understøtte vækst og skabe arbejdspladser i små og mellemstore produktionsvirksomheder. Og konkrete erfaringer fra dansk CSM præsenteres.
 
Konferencens anden del – workshop
 
Formålet med workshoppen er at drøfte mulighederne for at etablere en partnerplatform med henblik på at skabe et nationalt projekt med et branchemæssigt bredere fokus, der viderefører og udvikler erfaringerne fra dansk CSM.
 
Et nationalt projekt vil kunne samle både det private erhverv, kommuner og statslige organisationer og førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner i et spændende samarbejde, som sikrer, at den forskningsbaserede viden udnyttes og konkrete virksomheders potentiale og konkurrenceevnen optimeres.
 
Vi vil blandt andet drøfte:
 
  • Mulige scenarier for at indgå i et partnerskab om et nationalt projekt
  • Hvad kunne være din interesse for at indgå i et nationalt projekt?
  • Hvilke perspektiver ser du for at din arbejdsplads vil vækste med i et nationalt projekt?
  • Hvad skal et nationalt projekt have fokus på, for at du kan opnå ejerskab til projektet?
  • De næste skridt hen mod et nationalt projekt