Opret event

Offentlig innovation - udvikling eller afvikling?

  • Hvad: Kursus
  • Hvor: Aros Konference Kbh
  • Startdato: 08.05.14 09:00
Tilmeld

Vi gør offentlig innovation håndgribeligt, slagkraftigt og målbart. Du arbejder med konkrete cases, som du kan relatere til din egen virkelighed – uanset om du er kommunaldirektør, offentlig mellemleder eller arbejder som sosu-assistent.

Næste kursus i København

8. maj, kl. 9-16
Aros Konference Kbh

Næste kursus i Aarhus

2. juni, 9-16
Radisson Blu Scandinavian Hotel

Dette kursus i offentlig innovation skiller sig ud fra mængden. Det er udviklet af en iværksætter og innovationsekspert med over 15 års praktisk erfaring, som samtidig er din underviser og sparringspartner i løbet af dagen.  

Kreativitet i offentligt regi

Mange tror, at kreativitet og innovation er for de få, og hvis ikke så i hvertfald noget der ikke rigtig trives i offentlig regi - dette er ikke rigtigt. Dette kursus i offentlig innovation giver dig håndgribelige og slagkraftige værktøjer til at skabe en ægte innovationskultur i praksis. Kurset er en vekselvirkning mellem oplæg, dialog, erfaringsudveksling, praktisk træning og casestudies. Som deltager medbringer du egne udfordringer, så du med det samme kan implementere dine nye kompetencer!  

Lyt lidt mere
 
På kurset vil du blive introduceret for begrebet ”listen louder”, der betegner vigtigheden af at være åben for indtryk, anerledes indfaldsvinkler og løsningsmodeller på eksisterende problemstillinger. Du opnår grundlæggende en ny tilgang til dig selv, dine kolleger og borgerne og opdager, hvordan du lytter mere oprigtigt efter, hvad der bliver sagt til dig.
Offentlig innovation handler om målrettet træning og et ønske om at blive bedre!
 
Kursets underviser    
 
Jonathan Løw er en efterspurgt foredragsholder, konsulent og kursusleder inden for markedsføring, innovation, kreativitet og CSR. Han har på få år etableret sig som én af de mest anerkendte erhvervsfolk i Danmark inden for markedsføring og social ansvarlighed. Jonathan har en baggrund som succesfuld iværksætter, online marketingchef hos Bog & idé og marketingchef hos KaosPiloterne. Jonathan har modtaget e-handelsprisen og Computerworld’s Edison Award for sit arbejde, blandt andet med at starte en række forskellige virksomheder – herunder engodsag.dk, som var aktiv i 8 lande og betød millioner af kroner til hjælpeorganisationer over hele verden. Han er tidligere kåret som én af Danmarks 100 mest lovende ledere af Berlingske Nyhedsmagasin. Jonathan har derudover arbejdet med en række danske kommuner samt et utal af virksomheder i forhold til at gøre dem bedre indenfor innovation og innovativ ledelse.
 
Kursets form
 
Kurset er en vekselvirkning mellem oplæg, dialog, erfaringsudveksling, praktisk træning og casestudies. Der opfordres til, at deltagerne medbringer og inddrager egne udfordringer til gavn for holdets refleksion og læring.
 
Skræddersyet til deltagerne
 
Forud for kurset vil du blive bedt om at besvare nogle spørgsmål om dine forudsætninger, dine udfordringer og dine behov. Og du vil blive bedt om at tage en læringstest, der hjælper underviserne i deres tilrettelæggelse af kurset.  
 
Hvem bør deltage?
 
Kurset henvender sig til medarbejdere på alle niveauer og indenfor alle arbejdsområder og funktioner. Det vigtigste er, at du tager på kurset med et oprigtigt og modigt ønske om at blive mere innovativ - og at du og din kommune kan se udbyttet af at være front-runners, når det kommer til innovativ tænkning og praksis.

Få det maksimale ud af dit kursus!

Når du tilmelder dig et kursus hos Aros Kurser, sender vi dig gratis et lille e-learning-værktøj, der hjælper dig til at få størst udbytte af dit kursus. 

Bestil et kursus hos jer selv!

Kurset kan også afholdes som et internt kursus i offentlig innovation i jeres lokaler. Ring på tlf. 70 278 279 og hør mere.
 

Pris ekskl. moms
Kr. 5.500 / kr. 4.675 (med kollegarabat). Prisen er inkl. e-kursus om god læring.