FTF og LO undrer sig over, at man i en undersøgelse af virksomhedspraktik og løntilskud kun har spurgt jobcentermedarbejdere og virksomheder, men ikke medarbejderne og de ledige i ordningerne ude på virksomhederne.
"Både jobcentre og virksomheder har jo en klar egeninteresse i at få ordningerne til at syne succesfulde. Derimod er det medarbejderne på virksomhederne, som er i risiko for at mærke de negative sider af ordningerne - for eksempel at de tilskudsansatte fortrænger medarbejdere i ordinære stillinger", advarer Ejner K. Holst, der er LO's politisk ansvarlige for arbejdsmarkedspolitikken.
"Det er en ommer. Vi har brug for at vide, hvordan virksomhedspraktik og løntilskud virker i praksis på arbejdspladserne. Rapporten bekræfter desværre vores anelser om, at jobcentrene ikke rådgiver virksomhederne korrekt om merbeskæftigelseskravet, og at kvoteordningerne i idet offentlige betyder, at der finder misbrug sted", konstaterer formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Rapporten konkluderer blandt andet, at ikke alle jobcentre er i stand til at vejlede virksomhederne om merbeskæftigelseskravet, der skal sikre mod misbrug af ordningerne. Derudover er sagsbehandlerne usikre på, hvordan de skal forholde sig til kvoterne for løntilskud i det offentlige.
"Det er ledelsen i jobcentrenes ansvar, at sagsbehandlerne kender kvoteordningerne og er i stand til at vejlede om de regler, som ifølge loven skal håndhæves, når der indgås aftaler om virksomhedspraktik og løntilskud. Hensigten må være, at den arbejdsløse skal have tilbud om et offentligt løntilskud, når det vurderes at være det mest effektive redskab, og når virksomheden reelt er interesseret i at tilbyde den ledige en løntilskudsansættelse", lyder det fra Ejner K. Holst.
Tilfældigt og ukoordineret
Rapporten slår desuden fast, at jobcentrene ikke tjekker, om der ansættes flere i løntilskud, end reglerne giver mulighed for, fordi flere jobcentre ukoordineret sætter ledige i løntilskud på samme arbejdsplads.
Rapporten bekræfter også, at det kan være tilfældigt hvem, der udgiver sig for at være den medarbejderrepræsentant, der skal bekræfte, at tilskudsjobbet opfylder kravet om merbeskæftigelse.
"Vi har eksempel på, at skolesekretæren på en skole udgiver sig for at være medarbejderrepræsentant på lærernes vegne. Det kan vi ikke acceptere. Lovgivningen skal strammes op her, så det er en tillidsrepræsentant eller tilsvarende, der underskriver erklæring om, at reglerne er fulgt om merbeskæftigelse", siger Bente Sorgenfrey.
Tal fra jobindsats.dk viser, at næsten tre ud af fire dagpengemodtagere, som var i løntilskud i 2011, var det på en offentlig arbejdsplads. Dette på trods af, at undersøgelser har vist, at det primært er privat løntilskud, der øger sandsynligheden for at komme i beskæftigelse.
Offentlige løntilskudsjob har det modsat med at fastholde personer i arbejdsløshed længere, end de ellers ville have været.
Trænger til en grundig revision
"Det understreger med al tydelighed, at beskæftigelsessystemet trænger til en grundig revision, når samfundet bruger færre penge på det, der virker, og flere penge på det, der ikke virker. Problemet i det nuværende system er, at økonomien på beskæftigelsesområdet blandes sammen med kommunernes økonomi. Det tilskynder kommunerne til at tænke i, hvad der er billigst for den enkelte kommune, og ikke i hvilken indsats der er den bedste for den ledige og for de virksomheder, som mangler den relevante arbejdskraft. Der er med andre ord behov for at flytte fokus fra kommunernes udbud til arbejdsmarkedets efterspørgsel", fastslår både LO-sekretær Ejner K. Holst og Bente Sorgenfrey afslutningsvis.
