Det viser en ny stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt over 15.000 FTF'ere som sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere. FTF-grupperne oplever samlet set højere følelsesmæssige krav på jobbet end andre. Og de høje krav kan gå ud over helbredet.
I forhold til gennemsnittet fra andre grupper ligger FTF-grupperne 16 procentpoint over, når det kommer til følelsesmæssige krav i arbejdet. Dem med de største krav har 11 sygedage om året, mens dem med lave følelsesmæssige krav må melde sig syge 6,3 dage om året.
Ud over sygedage oplever hver fjerde med store eller meget store krav så stor stress, at de ikke kan sove om natten, er urolige, nervøse eller føler sig anspændte.
Resultaterne fremgår af den nye rapport om FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø "Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet".
Ifølge rapporten vil det for de fleste være hårdt at arbejde i tæt kontakt med mennesker - uanset om det er som elever, brugere eller klienter. To personer med nøjagtig de samme krav kan alligevel ende i hver sin situation.
Chefen kan gøre en forskel
Om det ender med sygemelding eller ej afhænger i høj grad af forholdene på jobbet. Det kan blandt andet være chefens opbakning, forklarer Vilhelm Borg, seniorforsker og ph.d. ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han understreger, at nogle job kan være hårde.
"Nogle følelsesmæssige krav kan man ofte ikke undgå helt. Der er umulige elever og umulige klienter. Det kan man som arbejdsplads ikke gøre så meget ved," siger Vilhelm Borg.
Han tilføjer, at ledelsen til gengæld kan støtte på en lang række måder. Blandt andet kan ledelsen klart signalere, at det for eksempel ikke er en lærers egen skyld, hvis en klasse er umulig.
"Jeg kan som eksempel også nævne en socialpædagog, der oplevede vold og trusler på arbejdet. Belastningen var ikke selve volden. Det var til gengæld meget belastende, at ledelsen og kollegerne ikke tog det alvorligt," siger Vilhelm Borg.
Derfor handler det ifølge ham om, at ledelsen får skabt nogle gode rammer. Høje følelsesmæssige krav betyder nemlig ikke nødvendigvis højere sygefravær eller ringere trivsel.
"Her er det afgørende, hvilke positive faktorer der findes på arbejdet - blandt andet god ledelse. Hvis der mangler støtte fra ledelsen, kan det være et problem," siger seniorforskeren og tilføjer:
"Ledelsen kan blandt andet støtte ved at have en klar politik i forhold til de belastninger, der kan være."
Gode erfaringer i psykiatrien
I Region Hovedstadens Psykiatri har ledelsen besluttet at gøre noget for bedre trivsel og lavere sygefravær blandt de cirka 4.500 medarbejdere.
Derfor har 87 mellemledere gennemført en uddannelse i blandt andet psykisk arbejdsmiljø. Kort efter nytår har 20 ekstra også været på uddannelsen, fortæller arbejdsmiljøkonsulent Lotte Bjerre Larsen.
Projektet har blandt andet fået sygefraværet ned, og der er ifølge arbejdsmiljøkonsulenten nu et helt andet fokus.
"Lederne nævner selv, at de reagerer hurtigere, når de oplever forskellige former for mistrivsel hos medarbejderne. De arbejder bevidst med at bevare en nysgerrig tilgang og være undersøgende, når de oplever stresssignaler, konflikter eller uhensigtsmæssig adfærd hos en medarbejder. I stedet for at dømme at det bare er brok, pjæk eller lignende," forklarer Lotte Bjerre Larsen.
Sygefraværet kommer ned
Projektet med efteruddannelse er døbt SNIP, der er en forkortelse for Sygefraværet Ned i Psykiatrien. Det begyndte, da det samlede sygefravær blandt medarbejderne rundede, hvad der svarer til 270 fuldtidsstillinger om året.
"Fokus har i høj grad været på det forebyggende arbejde ud fra en tese om, at tydelig og synlig ledelse er et af de vigtigste parametre for at nedbringe sygefraværet," fortsætter arbejdsmiljøkonsulenten.
Mellemlederne kommer på kursus og er ifølge Lotte Bjerre Larsen blevet bedre til selv at tage fat i problemerne.
"Mellemledernes egne ledere har meldt tilbage, at de oplever, at mellemlederne i højere grad selv tager sygefraværssager uden at søge støtte eller involvere niveauet over," siger hun.
Sygefraværet i Region Hovedstadens Psykiatri er blevet mindre, men Lotte Bjerre Larsen vil ikke pege på SNIP som den eneste forklaring. Sygefravær kan påvirkes af andre faktorer.
"Men at SNIP har haft en effekt, er vi ikke i tvivl om. Der meldes tilbage fra alle niveauer i organisationen, og det vidner den konstante efterspørgsel på nye forløb også om," siger hun.
Alle ledere skal på uddannelse i arbejdsmiljø
I FTF mener formanden Bente Sorgenfrey, at de gode erfaringer skal udbredes til alle ledere med ansvar for personale.
Som hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte i den offentligt og private sektor har FTF længe kæmpet for styrket indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø.
"Vi mener, at alle ledere med personaleansvar skal på tre dages obligatorisk uddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster hvert år både den enkelte og samfundet som helhed dyrt. Det skal vi blive bedre til at forebygge," siger Bente Sorgenfrey.
Hun peger på, at den nye rapport tegner et dystert billede for dem, der har en fraværende eller usynlig ledelse.
Ifølge rapporten oplever medarbejdere med gode ledere lavere følelsesmæssige krav. Samtidig medfører god ledelse også mindre risiko for at måtte skjule følelser på jobbet.
Se artiklen med grafer på FTF's hjemmeside
FTF/Jesper Egelund
