Gymnasielærere til politikerne: Drop fokus på karakterkrav

Politik

13/01/2015 09:57

Suleman Haider

Drop det ensidige fokus på karakterer som adgangskrav til gymnasier, lyder budskab fra gymnasielærerne.

Politikerne skal droppe deres fokus på karakterer, når de tirsdag taget fat på forhandlingerne om regeringens gymnasieudspil.

Mens Venstre kræver karakteren 4 som adgangsbillet til gymnasiet, så ønsker regeringen blot karakteren 2 i dansk og matematik.

Og der er på forhånd udsigt til, at slagsmålet om karaktererne bliver en helt central knast i forhandlingerne, men politikerne burde slet ikke gå så højt op i den side af sagen, lyder det nu fra gymnasielærerne.

- Vores bud er: drop den snak om karakterer. Kig på vejledningen af de unge og på egnethedserklæringen og lad os så sørge for, at de unge kommer på den uddannelse, der passer dem, siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen. 

- Vi synes ikke, der skal være et karakter-adgangskrav. For os er det en helt forskruet diskussion. Vi synes i stedet, at man skal gøre det mere klart for de unge, hvad det er for nogle store krav, de skal leve op til i gymnasiet, siger hun.

Regeringspartierne har tordnet mod Venstres krav om karakteren 4 som indgangsbillet til gymnasierne med argumentet om, at det vil udelukke en meget stor del af de unge, hvorved de selv foreslår det halve.

Men ifølge Annette Nordstrøm Hansen er der forsvindende få elever, der kommer i gymnasiet med karakteren 2.

- Der er stort set ingen elever med karakteren 2. De er ikke fagligt dygtige nok, siger hun. Der er også elever med 4, der ikke er dygtige nok, siger hun.

- Så både 2 og 4 rammer ikke ind i den problemstilling, der i virkeligheden er. Der er elever, i gymnasiet i dag, der ikke bør gå der, og der bør man sætte ind over for med mere vejledning til de unge.

FAKTA: Striden om adgangskrav til gymnasierne

Folketingets partier er splittede i spørgsmålet om karakterkrav til gymnasierne.

Hvor gode karakterer skal elever i folkeskolen have i dansk og matematik for at blive optaget på gymnasiet? Det er et af de store stridspunkter i forhandlingerne om en ny gymnasiereform.

Regeringen vil indføre et karakterkrav på 02 i de to fag.

* Venstre og De Konservative: Fire

* Dansk Folkeparti: Højere end fire - for eksempel seks i snit

* Liberal Alliance ligger højest med et karakterkrav på syv.

* På erhvervsskolerne er karakterkravet 02.

* I øjeblikket er der ingen krav til karaktererne i dansk og matematik for at komme ind på gymnasiet.

Kilde: Jyllands-Posten.

 

Mest Læste

Annonce