Haderslev Kommune spiller med åbne kort

Arbejdet med næste års budget er i gang. Det foregår naturligvis i fuld offentlighed. Kommunen har samlet al relevant materiale på hjemmesiden.

Går man i disse dage på Haderslev Kommunes hjemmeside, bliver man inviteret til at følge med i efterårets budgetplanlægning.

På Økonomiudvalgets møde den 12. august blev det første totaloverblik over kommunens økonomi 2014-2017 fremlagt.

Bilagene fra dette møde har hele tiden været tilgængelige på mødets referat, men nu samles alt budgetmateriale på ét sted, hvor interesserede også kan læse baggrundsmaterialet for den præsentation, Økonomiudvalget har fået. Senere følger Økonomiudvalgets budgetforslag, når det bliver fremlagt den 3. september 2013.

”I Haderslev Kommune prioriterer vi åbenhed, og det gælder også for budgetplanlægningen, som vi i år har gjort det nemmere at følge med i. Samlingen af alle dokumenter et sted på hjemmesiden, gør det let for borgere og andre interesserede at følge med i processen”, udtaler borgmester Jens Christian Gjesing.

Næste punkt i budgetplanlægningen er budgetseminaret den 20. august, hvor hele byrådet samt ledelsen i Haderslev Kommune får tallene præsenteret.

Emneord: Haderslev Kommune, Budget, Kommunalt budget, Åbenhed
Haderslev Kommune på DenOffentlige.dk Haderslev Kommune
Aktivitet: Artikler: 85 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også