Her er tre biblioteker med fremgang

Bibliotekar: Debat om bibliotekernes rolle skævvrides, hvis statistik om faldende udlånstal står alene

Selvom bogudlånet er faldet med 16 % fra 2015 til 2018, som Danmarks Statistik for nylig har opregnet med stor medieopmærksom til følge, gemmer der sig positive historier og succeser i de nedslående tal.

Bibliotekerne er ikke en homogen masse, og der er stor forskel på beliggenhed, indretning, betjening og tilbud. Derfor kan man ikke umiddelbart drage en entydig konklusion på, hvorfor udlånet falder nogle steder.

Dog synes der at være en række fællestræk hos de biblioteker, hvor udlånstallet stiger, for det gør det faktisk.

Her er tre eksempler.

 

Allerød – bibliotek 24/7

Spørger man Annette Wolgenhagen Godt, bibliotekschef for Allerød Biblioteker, om, hvad der gør Allerød til noget særligt, fremdrager hun det fokus, der fra bibliotekets side er lagt på at skabe læselyst. 

”Målet har været, at flere skal have læseglæde, og et af de parametre, vi måler på, er udlånstal – ud fra den tanke, at hvis folk ikke låner bøgerne, så læser de sandsynligvis også mindre.”

Allerød Bibliotek har 67 små og store tiltag, der holdes øje med, og som bruges til at understøtte og tilpasse indsatsen i retning af et borgerorienteret bibliotekstilbud. Godt fortæller: 

”Helt grundlæggende har vi forsøgt at arbejde med at flytte vores udgangspunkt fra et samlingsperspektiv til et borgerperspektiv. Forstået på den måde, at når vi taler om 'aktualitet, kvalitet og alsidighed', så er det den enkelte borgers oplevelse, der er i centrum, ikke samlingen.”

Her spiller det døgnåbne bibliotek en stor rolle. Ved at have døgnåbent bliver biblioteket mere tilgængeligt og mere lystpræget end en sur pligt, der skal planlægges. Kombineret med et stort udvalg af kviklånsfaglitteratur, har det gjort biblioteket relevant for grupper, der ellers ikke nødvendigvis ville være kommet i større antal eller helt så ofte.

”Vi har aldrig set så mange mænd i løbetøj,” siger Godt med et smil, ”for det er nemt lige at smutte forbi og hente reserveringer, når man er ude og løbe sin aftentur.”

Ønsket om at sætte borgerne og dermed brugerne i fokus gør sig også udslag i indkøbspolitikken. Annette Wolgenhagen Godt fortæller:

”Igen har vi fokus på, hvordan borgerne bruger bøger og biblioteket. Vi har ikke en samling, der skal være udtømmende – og vi er gået langt væk fra at købe ind efter et fast antal. Fra at kigge på en bog som et stykke materiale, er vi i stedet begyndt at se på, hvilket behov den enkelte bog dækker.”

Det er i sig selv en anderledes indgang til materialeindkøbet, hvor det de seneste år er blevet mere og mere centraliseret og i flere tilfælde ligefrem automatiseret.

 

Lyngby-Taarbæk - bøger og betjening

I Lyngby-Taarbæk har man ligeledes valgt at fokusere på bøgerne, og efter en tid med faldende udlånstal, har biblioteket fået vendt bøtten. Én af de ting, man gjorde i Lyngby-Taarbæk, var at lancere ’Bøger & Betjening’. Signe Amalie Svenningsen, vicebibliotekschef i Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne, fortæller:

”I praksis betyder 'Bøger & Betjening', at der skal være et stort og attraktivt udvalg af materialer i biblioteksrummet, og der skal helst være betjening i hele åbningstiden, så man altid kan få hjælp til at finde den rette bog.”

Det lå i konceptet, at de ansatte alle skulle involveres og komme med idéer, der skulle få udlånstallet op. Indsatsen dækkede udstillinger, kommunikation, arrangementer, indkøb og meget mere.

’Bøger & Betjening’ er et prioriteringsredskab og et strategisk værktøj, som der arbejdes med i den daglige drift. Formålet er groft sagt at låne flere bøger ud. Ikke fordi udlånstallet i sig selv betyder noget, men fordi der er en samfundsmæssig udfordring i, at folk læser mindre og mindre. Svenningsen uddyber:

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

”Vi satser på samtalen om litteratur ved at bruge Læserservice metoden, som alle personaler har været på kursus i. Og vi satser på et højt serviceniveau, hvor borgeren altid er i centrum.”  

”Vores udlånstal har været støt stigende igennem en længere periode, og vi oplever en stor opbakning fra borgere og politikere. Vi oplever ganske enkelt at vores tydelige fokus på litteratur også betaler sig,” indskyder Svenningsen, men maner også til forsigtighed.

”Jeg tror, det er vigtigt, at folkebibliotekerne, som samlet sektor, fokuserer på at tale om udlånstallet på bøger, fremfor den uundgåelige tabsfortælling, som er en følge af musik- og filmstreamingens udbredelse.”

Samlet set bliver det svært at hæve udlånstallet, men udlånstallet for bøger kan med stor sandsynlighed øges de fleste steder.

 

Odense – det lokale touch

Odense Biblioteker og Borgerservice har en skjult succes, der drukner i fortællingen om faldende udlånstal, nemlig de ekstremt succesfulde lokal- og bydelsbiblioteker.

Dalum Bibliotek er et af disse, der med et udlånstal på 135.000 bøger årligt matcher et større hovedbibliotek som eksempelvis Ringsted. Karen Korntved, teamleder for Dalum, er ikke overrasket over, at de odenseanske lokalbiblioteker har solide og stigende udlånstal.

”I Dalum arbejder vi bevidst med at formidle litteraturen både i det fysiske rum og gennem arrangementer. Vi har stærke formidlere både på det skønlitterære og det faglitterære område, og ved mange af vores arrangementer sætter bibliotekarerne sig selv i spil som litteraturformidlere.”

”Dalum er, set med de store briller, et mindre sted, og derfor har vi også mulighed for personlig betjening af brugerne. Det gensidige kendskab til hinanden har helt sikkert en effekt i forhold til at knytte brugerne til stedet, og brugerne har tillid til de ansattes formidling af litteratur.” Her er det tydeligt, at den lokalforankring og kontakten med brugerne betyder noget.

Karen Korntved sætter fingeren på, hvad der for alvor adskiller Dalum Bibliotek fra andre, større biblioteker:

”Desuden bliver biblioteket omdrejningspunkt i skabelsen af lokale fællesskaber, noget som rigtig mange brugere efterspørger. Så vi går fra passiv formidling af trykte materialer til at understøtte interessefællesskaber inden for litteratur og viden – og det er da ret godt gået, at biblioteket stadig kan levere til sammenhængskraften i samfundet. Som udgangspunkt er facilitering fint, men vi skal ikke kun facilitere, vi skal kaste os ind i formidlingen med hud og hår.”

”Vigende udlånstal er ikke et argument for, at bibliotekerne er på vej til at uddø,” pointerer hun. ”Der er så mange andre måder at formidle litteratur, information og viden på, som ikke tager udgangspunkt i fysiske materialer.”

Det drejer sig i høj grad om fokus på bibliotekernes raison d’être, nemlig til at ‘fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet’, som sådan Kulturministeriet beskriver bibliotekernes rolle.

”Det kan vi gøre med progressiv litteratur- og vidensformidling både digitalt og fysisk, arrangementer med hovedfokus på formidling samt skabelse af fællesskaber, som inviterer brugerne indenfor,” slutter Karen Korntved.

 

Skal man uddrage en samlet lektie, så er det, at man skal løfte i flok, have fokus på sine brugere og sit lokalområde, samt at et klart fokus på bøgerne og på formidling er essentielt. Det gavner blandt andet de meget omtalte udlånstal.

 

Artiklen er lavet i samarbejde med BogMarkedet.

Emneord: Fremtidens Biblioteker, Biblioteker, 210819, Allerød Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Odense Kommune
Bogmarkedet - fagblad for den danske bogbranche på DenOffentlige.dk BogMarkedet er bogbranchens mødested på nettet. Vi skriver om, hvad der rører sig i branchen, og vi inkluderer alle led i bogbranchens værdikæde. Vi skriver om alle de driftige mennesker, der er ...
Aktivitet: Artikler: 5 | Kompetenceområder: 3

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også