Herlev har fundet ny direktør i Hvidovre

Afløseren for Ulrich Schmidt Hansen, der rykkede til Holbæk, er nu fundet. Afdelingschef fra Hvidovre tager et trin op af karrierestigen.

Herlev Kommune ansætter 39-årige Mette Riegels som ny velfærdsdirektør med virkning fra den 1. juni 2017. Mette Riegels får ansvar for Center for Dagtilbud og Skole, Center for Børn, Familie og Handicap samt Center for Omsorg og Sundhed. 


Med sig bærer Mette Riegels stærke og brede ledererfaringer fra både Hvidovre og Københavns kommuner, men har også arbejdet i staten og i en forskerstilling. Hun fratræder en stilling som afdelingschef i Hvidovre Kommune for Ældre og Sundhed (siden 2014), og før det var hun afdelingsleder for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Købehavns Kommune (2008-2014). 

”Med visionen om et stærkere Herlev er der lagt en spændende og ambitiøs kurs for de kommende års udvikling af både velfærdsområderne og hele byen, som jeg blev tiltrukket af, da jeg søgte stillingen. Jeg ser frem til i samarbejde med politikere, medarbejdere, borgere og det øvrige lokalsamfund at gøre den politiske vision til sammenhængende og konkrete indsatser, til gavn for borgere i alle aldre”, siger Mette Riegels.

Valget af Mette Riegels som ny velfærdsdirektør falder ifølge borgmester Thomas Gyldal Petersen godt i tråd med kommunens vision om at gøre Herlev stærkere: 

”Det glæder mig, at vi med ansættelsen af Mette Riegels nu har sat holdet i direktionen med tre direktører. Mette Riegels vil som ny velfærdsdirektør få til opgave at stå i spidsen for en udvikling for børn, skole, ældre og sundhed, der løfter mere end i dag. Vores ambitioner er tårnhøje, og dem, deler Mette. Mette er kompetent og kan både bidrage strategisk og konkret i eksekveringen af opgaveløsningen. Jeg og den øvrige direktion ser frem til at begynde samarbejde fra 1. juni,” udtaler borgmester Thomas Gyldal Petersen.

Emneord: Mette Riegels, Herlev Kommune, Kommunaldirektører
Herlev Kommune på DenOffentlige.dk Herlev Kommune
Aktivitet: Artikler: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 24.09.20 Ledelse
    Lederne udsteder løfte om nultolerance over for sexchikane

    Lederne har i dag indrykket helsidesannoncer i en række aviser som led i en kampagne mod sexchikane. Ledere opfordres til at skrive under på et løfte om nultolerance over for sexchikane.

  • 13.08.20 Ledelse
    Giv nu mellemlederne plads til at lede!

    Mellemledere ender i stigende grad som administratorer af regler og retningslinjer i stedet for at udføre det, de egentlig er ansat til, nemlig: ledelse. Udviklingen gør dem til et unfair symbol på et voksende bureaukrati og går ud over alt fra medarbejdere til virksomhedens resultater, mener Henrik Jespersen, der har været leder og ledelseskonsulent i over 25 år og nu er aktuel med bogen ‘Kontrol er let, ledelse er svært – en håndbog til mellemlederen’.

  • 19.04.16 Velfærd
    Ny kulturaftale i hovedstadsområdet

    15 hovedstadskommuner er gået sammen om Kulturmetropolen.

  • 18.04.16 Velfærd
    Hvidovres første politikadetter starter til efteråret

    Kommunen underskriver aftale med Vestegnens Politi om samarbejde, der skal få udsatte unge på 12-15 år på ret kurs.

  • 13.08.14 Infrastruktur
    Vil samle hele Sjælland om international branding - og udfordre Europas metropoler

    Over 100 politikere og kommunaldirektører mødes til borgmestertopmøde om et nyt branding- og vækstinitiativ, der skal skabe vækst og job i det østlige Danmark. Fælles brand for de 46 kommuner og to regioner på Sjælland. Fælles besøgstjeneste for udenlandske delegationer. Og fælles investorportal, hvor udenlandske investorer fx kan finde attraktive byggegrunde. Det er bare nogle af de tiltag, som borgmestre, regionsrådsformænd, erhvervsudvalgsformænd og kommunaldirektører skal diskutere på borgmestertopmøde i morgen den 14. august i Roskilde.