Det er en konsekvens af, at Finanstilsynet har bedt pensionsselskaberne om at hæve hensættelserne inden udgangen af 2018 med et milliardstort beløb, fordi danskerne bliver ældre.
Hensættelserne skal sikre, at opsparende kunder får det beløb, som de har krav på. Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie, finans.dk.
Årsagen er, at selskaberne bliver nødt til at tage højde for, at danskerne lever længere, end man hidtil har regnet med.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Det forklarer Søren Andersen, der er aktuar og rådgiver i FPension, der er en uafhængig rådgivningsvirksomhed.
- Det er et problem for den enkelte pensionsopsparer. Investeringsråderummet bliver snævret. Så selskaberne bliver tvunget til at investere meget, meget konservativt, siger han.
For den enkelte betyder det, at man nok skal få det, man er blevet garanteret i første omgang.
- Men man skal ikke regne med at få mere. Det bliver mere og mere tydeligt, siger han.
Det omfatter kun de garanterede pensionsprodukter, slår rådgiveren fast. Men ifølge ham dækker de traditionelle pensioner over halvdelen af pensionsformuen.
- Det er bare endnu et søm i den ligkiste, der er blevet bygget til de traditionelle garanterede produkter, siger Søren Andersen.
Samtidig vil kunderne i markedsrente med livslange pensioner få pensionskronerne udbetalt over flere udbetalingsår, fremgår det af finans.dk.
Ifølge Jesper Bjerre, der er direktør i AP Pension, vil de nye forventninger til levetid også få betydning for de kunder, der sparer op i markedsrenterne.
- Når levealderen stiger, spreder selskaberne pensionisternes penge ud over længere tid, så den årlige udbetaling bliver mindre, end man oprindeligt regnede med.
- Dermed kan pensionen blive sat ned, siger han til finans.dk.
Den nye opgørelsesmetode blev varslet allerede sidste år. Flere selskaber har allerede hensat større beløb.
/ritzau/
