Hvem er kursisterne på VUC egentlig?

Uddannelse

18/03/2019 12:01

KVUC

Forbavsende få er klar over, hvem der får deres grundskole og HF i en voksen alder på landets VUC'er. Fakta er bl.a., at halvdelen har børn. Det viser nye tal rundsendt i forbindelse med høringen om VUC på Christiansborg den 13. marts.

Når landets voksenuddannelsescentre (VUC) er blevet diskuteret i forskellige sammenhænge i de senere år, har det i stigende grad været tydeligt, at mange ikke er klar over, hvem kursisterne på landets VUC’er egentlig er.

Læs også: Mød 25 kursister på KVUC og hør deres personlige fortællinger

KVUC’s rektor, Anita Lindquist Henriksen, vil gerne øge denne viden om landets VUC-kursister:

- ”Halvdelen af VUC’s kursister har børn, mange er eneforsørgere, størstedelen kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og flertallet har en afbrudt ungdoms- eller erhvervsuddannelse bag sig. De har ikke brug for en ungdomsuddannelse", pointerer hun.

Disse fakta om kursisterne på VUC kom frem i forbindelse med den høring om VUC, som GL og Uddannelsesforbundet afholdt den 13. marts på Christiansborg om VUC's fremtid.

I forbindelse med høringen rundsendte Danske HF & VUC et nyt faktaark med tal om, hvem kursisterne på landets VUC’er egentlig er.

Læs: Visioner og nyeste tal - halvdelen er forældre

Anita Lindquist Henriksen håber, at denne viden også kan være med at fremme forståelsen af, VUC’ernes mission, betydning og fremtidige rolle i det danske uddannelsessystem:

Voksenuddannelse deler viden - læs om KVUC

Københavns Voksenuddannelsescenter deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs flere af deres historier og cases her

"Ingen skal tabes på gulvet. Det er såre simpelt. Investering i uddannelse er en investering i samfundsøkonomi, social lighed, integration, dygtige hænder på arbejdsmarkedet, kompetente medborgere, dannelse og livskvalitet. Danmark har brug for en stærk uddannelsespolitisk vision, som gør, at vi også fremover sikrer adgang til uddannelse for den del af befolkningen, der ikke går den lige vej", siger hun. 

Læs også: Elevformand til ny rektor på KVUC – husk os, her bliver vi mødt med respekt

I forbindelse med høringen gav Danske HF & VUC, Uddannelsesforbundet og Gymnasieskolernes Lærerforening udtryk for bekymring for VUC'ernes økonomisk situation.

Efter høringen blev det således omtalt i mange medier, at den økonomiske situation er så alvorlig, at en række lokale VUC-afdelinger risikerer at lukke i de kommende år. Det fremgår bl.a. af en artikel i Gymnasieskolen den 14. marts.

Danske HF & VUC pointerer på sin hjemmeside, at det var godt, at der ved høringen på Christiansborg var bred enighed om, at VUC både har og fortsat skal have en central rolle, når det handler om at sikre lige adgang til uddannelse af voksne og livslang læring.

Af folketingspolitikere deltog Trine Bramsen (S), Jacob Mark (SF), Jacob Sølvhøj (EL), Anni Matthiesen (V) og Marlene Harpsø (DF) i høringen på Christiansborg. 

 

 

 

 

 

 

Mest Læste

Annonce