Ikke-vestlig indvandring koster de offentlige finanser 33 milliarder kroner

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indebærer i 2017 en nettoudgift for de offentlige finanser på 33 milliarder kroner, viser en ny analyse fra Finansministeriet. Året før var udgiften 37 milliarder.

Dermed er nettoudgiften for denne gruppe faldet med omkring fire milliarder kroner i forhold til året før. Det skyldes blandt andet en stigning i beskæftigelsen og færre nytilkomne asylansøgere.

Der er store forskelle i nettobidraget blandt ikke-vestlige indvandrere på tværs af opholdsgrundlag og oprindelsesland.

Vestlige indvandrere og efterkommere bidrager positivt til de offentlige finanser med syv milliarder kroner i 2017 mod seks milliarder året før. Dermed indebærer indvandrere og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande samlet set en nettoudgift for de offentlige finanser på 25 milliarder kroner i 2017. Året før var tallet 32 milliarder kroner.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

”Jeg er glad for, at tallene bevæger sig i den rigtige retning. Men det går alt for langsomt. Vi hænger stadig på en gammel gæld, der er oparbejdet efter alt for mange års fejlslagen politik.

I kølvandet på flygtningekrisen i 2015 besluttede et bredt flertal i Folketinget at stramme op på asylpolitikken. Disse tal viser, at den politik har virket. Det er positivt.”

Læs publikationen ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017” på Finansministeriets hjemmeside (åbner i nyt vindue).

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også