Køges skolelærere og pædagoger er blevet rigtig gode til at støtte op om elever, som tidligere ville være blevet sendt videre til specialtilbud. Andelen af elever, som sendes videre til specialklasser og specialskoler, er faldet, og målt i kroner og øre har Køge Kommune sparet 6 mio. kr. på specialområdet i 2013, fordi langt flere børn nu kan rummes i almindelige klasser på den lokale folkeskole.
Nu har Køge Byråds skoleudvalg besluttet, at de 6 mio. kr., som kommunen har sparet på specialområdet, skal følge børnene og sendes ud på skolerne, hvor børnene er. Desuden tilføres skolerne et engangsbeløb på 2,4 mio. kr., som blev sparet på specialområdet sidste år. Disse penge lægges oven i de godt 15 mio. kr., som Køge Kommunes skoler og SFOer i forvejen har fået lagt ud til opgaven med inklusion.
Vejen til uddannelse og job
Det er flere års målrettet arbejde med inklusion, der for alvor begynder at giver resultat i Køge, fortæller formanden for skoleudvalget, Helle Poulsen. Hun glæder sig over, at det nu er muligt at styrke inklusionsindsatsen endnu mere:
”Hvis man sammenligner to forholdsvis ens elever, og den ene bliver inkluderet i sin klasse, mens den anden kommer til at gå i et specialtilbud uden for klassen, er der langt større chance for, at den inkluderede elev får en ungdomsuddannelse og senere en tilknytning til arbejdsmarkedet. Så både af hensyn til den enkeltes meningsfulde livsforløb og af hensyn til samfundet, er det fornuftigt at bruge pengene til at putte ressourcer ind i klassen frem for at tage eleven ud af klassen,” siger Helle Poulsen.
En fordel for alle
Køge Kommune har som målsætning, at 97 % af børnene i fremtiden modtager undervisning i kommunens folkeskoler. I september 2013 var tallet på ca. 95 %, og tallet er stigende som følge af satsningen på inklusion. Men Køge skal, siger Helle Poulsen, ikke inkludere alle børn i almindelige skoleklasser:
”Nogle elever har bedst af at få et specialtilbud, og det er en fordel af alle parter, at de får det. Men det spændende er at få flere af de børn, der ligger i midtergruppen, til at kunne blive i klassen. Dette gøres ved, at vi klæder lærere og pædagoger bedre på til opgaven, og ved at vi skridt for skridt ændrer skolens miljø og indstillingen hos alle parter. ”
Kommunens skolechef, Søren Thorborg supplerer:
”Vellykket inklusion er faktisk en fordel for alle. De øvrige børn lærer nemlig at omgås mange forskellige slags mennesker, og undersøgelser viser, at det er nyttigt for dem sidenhen. En enkelt mindre heldig inklusion kan desværre hurtigt tiltrække mere opmærksomhed end ti vellykkede forløb. Men efterhånden som skolerne bliver bedre til at vurdere mulighederne, vil der heldigvis blive færre af den slags oplevelser. Og nu er der i hvert fald endnu flere penge til at løse opgaven i de enkelte klasser,” siger han.
