Afdelingsleder CFU

Kategori: Ledelse
Jobniveau: Afdelingschef

AFDELINGSLEDER CFU

Professionshøjskolen VIA University College søger til Center for Undervisningsmidler (CFU) en afdelingsleder, der vil tage del i arbejdet med at sikre og udvikle CFU’s pædagogiske, faglige og digitale tilbud.

VIA CFU er et ressourcecenter for lærere i grundskolen og ungdomsuddannelserne i region Midtjylland. Vi udlåner analoge og digitale læremidler til undervisningen, vi rådgiver og vejleder om læremidlers didaktiske anvendelse, og arrangerer lærerkurser. Herudover løser vi landsdækkende projekter og opgaver i samarbejde med CFU’erne og uddannelserne i de øvrige professionshøjskoler.

CFU er forankret i VIAs hovedområde Pædagogik & Samfund, og vi arbejder tæt sammen med professionshøjskolens læreruddannelse og pædagoguddannelse.

CFU udvikler sig lige nu hastigt både på det analoge område, men specielt på det digitale område, som samlet omfatter praksisnær pædagogisk-didaktisk rådgivning og vejledning, kursusområdet og læremiddelområdet. Vi understøtter en tidssvarende undervisningspraksis i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og peger samtidig fremad mod nye muligheder.

Afdelingsleder med visioner og undervisningsforståelse

Vi søger en ny afdelingsleder, der som en del af ledelsen ved VIA CFU kan indgå kvalificeret i arbejdet med den gode udvikling af CFU, så vi fortsat kan være den bedst mulige resurse og støtte for lærerne ved både at møde dem, hvor de er, og samtidig sætte en fremsynet retning for den gode udvikling.

Bliver du vores nye ledelseskollega, bliver dine arbejdsområder:

Daglig ledelse af CFU’s afdeling i Herning og samarbejde med ledelse og medarbejdere på tværs af afdelingerne
Personale- og procesledelse med ansvar for at udvikle og lede CFU’s pædagogiske konsulenter i både Herning og Aarhus
Spydspids for et samarbejde om CFU’s pædagogiske udvikling, så CFU står synligt og som en væsentlig samarbejdspartner i skolernes analoge og digitale pædagogisk-didaktiske udvikling med inddragelse af tidssvarende læremidler
Ansvar for udvikling, koordinering og samarbejde om CFU’s lærerkurser og rekvirerede konsulentopgaver
Projektledelse af udviklingsprojekter

Kompetenceprofil

Som person er du tillidsvækkende, motiverende og idérig, og du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, har indgående kendskab til især grundskolen, men også viden om ungdomsuddannelserne, suppleret af relevant lederuddannelse.

Du har erfaring med personaleledelse og har stærke samarbejdsevner. Din ledelsesstil er præget af dialog og respekt for både det individuelle og det grænsekrydsende ledelsesrum. Du arbejder altid aktivt med fokus på det gode arbejdsmiljø.

Du har gennem dit tidligere arbejde, som eksempelvis underviser eller leder fra grundskolen eller anden uddannelsesmæssig sammenhæng, oparbejdet en stærk didaktisk kompetenceprofil også på det digitale område. Det forventes, at du fra dit arbejde også har kendskab til de nationale digitale strategier inden for undervisningsområdet. Du er selvfølgelig dialogorienteret og besidder strategisk forståelse for arbejdet i en offentlig uddannelsesinstitution.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et lederteam, som samlet består af to afdelingsledere samt en centerchef. Du samarbejder også med ledere fra uddannelserne i VIA
Et attraktivt pædagogisk miljø med travlhed og godt humør og mulighed for faglig og personlig udvikling
Kompetente, ansvarsfulde og idérige gode kolleger og medarbejdere
Et godt arbejdsmiljø, hvor vi har øje for hinanden
Mulighed for at præge udviklingen på området
Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold ifølge gældende aftaler og overenskomster. Du arbejder som leder uden højeste arbejdstid.

Hvis ansættelsen sker i henhold til AC-overenskomsten, vil stillingen blive søgt klassificeret i LR 36.

Ansættelsessted er VIA University College med fast hovedarbejdssted ved CFU-afdelingen i Herning.

CFU har tre afdelinger i Herning, Aarhus og Viborg. CFU’s pædagogiske konsulenter arbejder primært fra afdelingerne i Herning og Aarhus. Din primære arbejdsadresse vil naturligt være i Herning, men der vil være ledelsesarbejde i begge afdelinger, hvorfor du også vil have ugentlige arbejdsdage i Aarhus.

Vi forventer, at du har egen bil og kørekort.

Tiltrædelse: 1. november 2018 eller efter aftale.

Første samtalerunde vil finde sted fra den 1. til den 3. oktober, og anden samtalerunde er den 9./10. oktober.

Personlighedstest må påregnes ved anden samtalerunde.

SØG STILLINGEN
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem Din ansøgning skal være os i hænde senest den 21. september 2018.

For yderligere information om stillingen, kan du kontakte centerchef Søren Grosen på telefon 87552815 eller pr. e-mail SG@VIA.DK

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link http://www.via.dk/da/om-via/job/personoplysninger

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om VIA CFU her: https://cfu.via.dk/
Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen på DenOffentlige.dk

Gå til joboversigt Ansøg

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Job inden for samme niveau

5 seneste artikler inden for samme kategori