Arbejdsmarkedschef til Kalundborg Kommune

Kategori: Ledelse
Jobniveau: Afdelingschef

Er du en chef, der kan tænke i Win-Win?

Kalundborg er på mange måder en atypisk kommune. Nok ligger vi inden for rimelig køreafstand af København, men det stærke erhvervsliv og ikke mindst det tætte – konkrete – samarbejde imellem erhvervsliv og kommune findes ikke andre steder på samme måde. Kort før sommerferien blev vi endnu engang hædret for det, der i dag bare hedder Kalundborg-Symbiosen, da bestyrelsen kunne modtage den hæderfulde WIN WIN Gothenburg Sustainability Award. En pris, der tidligere er blevet tildelt bl.a. Kofi Annan, Al Gore og Gro Harlem Brundtland. Når der tales om varm luft i Kalundborg, så er det nemlig kun i den helt fysiske form, hvor det kan anvendes andre steder i den private eller offentlige produktion. Handlinger i den virkelige verden er det, vi gør bedst.

Det er oplagt, at det for en arbejdsmarkedschef er et samarbejde af stor betydning. Rekrutteringsalliancen har allerede vist sit værd og skaffet specialiseret, uddannet arbejdskraft til egnen, så virksomhederne kan fortsætte udviklingen. Når mere end 35% af en ungdomsårgang får en erhvervsuddannelse, samtidig med at der etableres nye uddannelser i området, er det, fordi det netop er en win-win-situation.

Det er ikke det samme som, at der ikke er udfordringer. For mange af vores unge mennesker er for langt fra arbejdsmarkedet, og netop arbejdsmarkedsområdet er et felt, der er under massive forandringer. Regelforenklingsdagsordenen, ikke mindst, kommer til at ændre rammerne og incitamentsstrukturerne væsentligt. Og vi skal også være klar, når konjunkturerne ikke er med os på samme niveau, som de har været i de senere år.

Du har heldigvis en særdeles veldrevet organisation til at hjælpe dig, en rigtig god administrativ grundstemning, en garvet direktør i ryggen og et politisk miljø, der er konstruktivt engageret i den dagsorden, du er sat i spidsen for.

Du er en dygtig leder og en stærk strateg, der er nysgerrig i forhold til de udviklinger, der sker på arbejdsmarkedsområdet. Du er god til at få det bedste ud af andre, også fordi vi ved, hvor vi har dig. Din forgænger har gjort det rigtig godt og er, efter fem gode år hos os, blevet direktør i AMK Øst. Vi er glade for, at vi er en organisation, der kan være med til at gøre dygtige folk endnu dygtigere. Det kunne blive dig næste gang.

Lønnen udgør ca. 775.000 kr. årligt. Dertil kommer pension.

Yderligere oplysninger
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller direktør Søren Ole Sørensen, tlf. 2425 4270.

Læs mere i den uddybende job- og personprofil og på www.kalundborg.dk

Læs også mere i
Ledelses- og styringsgrundlag

Arbejdsmarkedspolitisk strategi 2018 - 2021 

Ansøgning
Ansøgningen sendes via stillingsmodulet så den er modtaget senest den 12. oktober 2018 kl. 8.30.

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen på DenOffentlige.dk

Gå til joboversigt Ansøg

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Job inden for samme niveau

5 seneste artikler inden for samme kategori