Chef for Misbrug & Socialpsykiatri

Kategori: Social
Jobniveau: Afdelingschef

Chef, der vil med, når vi investerer i fremtiden

Centerchef for Misbrug og Socialpsykiatri
Når man taler om fremtiden i forbindelse med kommunale strategier, kan der godt være berettiget grund til at være lidt forbeholden. Det er her, de gratis luftkasteller kan bygges og de nuværende udfordringer glemmes.

Sådan er det bare ikke i Kalundborg Kommune. På det specialiserede voksen socialområde er fremtiden ikke blot sat på papir, men også i drift. Området har stor politisk fokus, ambitionerne er store og der er afsat 100 millioner kroner og i 2021 står der f.eks. et helt nyt botilbud med 42 pladser klar, så vi kan tage godt hånd om de borgere, der har brug for os. Ord er fulgt af handling.

Og de nuværende udfordringer er heller ikke skjult. Centeret har været presset ledelsesmæssigt, økonomisk og samarbejdsmæssigt i den senere tid. Det vil vi ikke lægge skjul på. Økonomien er i bedring – og fremtidsperspektiverne er store – men vi har brug for en centerchef, der vil tage teten i den rejse der er påbegyndt.

Og alle er topmotiverede til at bidrage. Medarbejderne, teamlederne, kollegerne og din chef, der i parentes bemærket er kommunens kommunaldirektør. Du kommer i øvrigt til en rigtig god kommune med lav magtdistance og højt til loftet. Det er spændende og perspektivrigt på trods af de udfordringer, der også følger med, men som kræver en leder, der kan og vil.

Du er først og fremmest en dygtig leder og et rodfæstet menneske. Du kommunikerer godt, men du er også stærk i processerne, så alle – ideelt set – ved, hvor vi er på vej hen, både i.f.t. det spændende og det svære.

Du kan sammen med gode folk sikre, at vi fortsætter med at styre økonomien i den rigtige retning, så den opbygning – og oprustning – du kommer til at stå i spidsen for, er i gode hænder.

Du har noget at byde ind med rent fagligt, men hvorfra denne viden og erfaring stammer, er mindre vigtigt. Du anerkender, at vi har faglige holdninger – og ikke nødvendigvis de samme – men du tør gå ind i den dialog, der skal udvikle os alle sammen.

Lønnen udgør ca. 700.000 kr. årligt. Dertil kommer pension.

Yderligere oplysninger
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen, tlf. 2266 1236.

Læs i øvrigt mere i den uddybende job- og personprofil på www.lundgaard-konsulenterne.dk og på www.kalundborg.dk

Bilag
Ledeles- og styringgrundlag

Ansøgning
Ansøgningen sendes via stillingsmodulet så den er modtaget senest den 3. december 2018 kl. 8.30.

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen på DenOffentlige.dk

Gå til joboversigt Ansøg

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Job inden for samme niveau

5 seneste artikler inden for samme kategori