Direktør


Jobniveau: Topchef

DIREKTØR DER VIL GØRE EN FORSKEL - SAMMEN MED OS

Vi oplever i denne tid den store glæde, at børnetallet stiger kraftigt i Solrød Kommune. Det siger noget om den optimisme, der hersker hos vores borgere generelt, men det er også et udtryk for, at der er solid tilflytning af familier, der kan se de mange fordele ved at være bosat netop her.

Gode daginstitutioner og skoler, vand, luft og natur tæt ved, og alligevel kun ½ time fra Hovedbanegården. Solrød Kommune er noget særligt. Der er en helt speciel identitet og tæthed, og dette har også positiv betydning for den måde, der arbejdes på i kommunen.

Der er, politisk og administrativt, skabt en flad organisation, hvor der er tæt kontakt imellem top og bund. Senest eksemplificeret ved, at det er med-arbejderne, der har defineret det fælles værdigrundlag under overskriften: ”Sammen gør vi en forskel”.

Kravene til dig er, at du, udover at du selvfølgelig elsker at arbejde på børne/unge-området, er lidt af en multikunstner.

Du formår på den ene side at være strategisk samarbejdspartner – politisk som administrativt – på den anden side er du også en god "håndværker". Det gælder dit ledelseshåndværk, hvor du formår at gøre dygtige ledere under dig endnu dygtigere. Det gælder i det faglige udviklings- arbejde, hvor du selv er en del af holdet, når projekterne skal virkeliggøres.

Det kræver af dig, at du har en fin fornemmelse for, hvad en organisation kan, og hvordan du selv bruger dine timer bedst muligt. Kan du det, får du en suveræn direktørplatform at bedrive ledelse på.

Der ønskes ansættelse på kontraktvilkår. Stillingen aflønnes med en årsløn i intervallet 920.000 - 950.000 kr. inkl. tillæg for kontraktansættelse, eksl. pension.

Yderligere oplysninger
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos adm. direktør Henrik Winther Nielsen på tlf. 2941 4814.

Læs mere i den uddybende job- og personprofil og på www.solrod.dk

Bilag
God ledelse i Solrød Kommune
Fortælling - Sammen gør vi en forskel 

Ansøgning
Ansøgningen sendes via stillingsmodulet så den er modtaget senest den 21. november 2018 kl. 8.30.

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen på DenOffentlige.dk

Gå til joboversigt Ansøg

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Job inden for samme niveau

5 seneste artikler inden for samme kategori