Direktør til Socialt Udviklingscenter SUS

Kategori: Social

Et stort socialt engagement, et stærkt fællesskab og viljen til at gå nye veje, der skaber muligheder for udsatte borgere, karakteriserer SUS, der er et socialt projekt- og konsulenthus. SUS søger en dynamisk og visionær direktør, der også brænder for at skabe social forandring og stærke alliancer.

OPGAVEN

SUS er en innovativ organisation, der kæmper for at skabe bedre livsvilkår og livskvalitet for udsatte borgere på et nonprofit grundlag. Direktøren skal fastholde og bidrage til en stærk, fællesskabsorienteret kultur med initiativrige, innovative og engagerede medarbejdere, der repræsenterer høj faglighed, samt bidrage til at sikre den fornødne økonomiske indtjening i SUS.

SUS arbejder på tværs af fagområder og sektorer og involverer borgere og professionelle i engagerende og udviklende processer. Resultater skabes ved at kombinere viden om, hvad der virker, med nysgerrighed og mod til at eksperimentere. SUS går gerne nye veje og er first movers på en række områder.

Direktøren skal stå i spidsen for udviklingen af nye og eksisterende projekt- og konsulentydelser samt skabe stærke alliancer og relationer til fonde, kommuner, styrelser og andre kunder. Et særligt fokus for den nye direktør skal være at styrke relationen til eksisterende og potentielle kunder og samarbejdspartnere samt bidrage til at fastholde en til stadighed bæredygtig forretning.

Direktøren skal have fokus på forretningsstrategiske prioriteringer af de eksisterende indsatser, så indtjening og omkostninger løbende evalueres og justeres. Med faldende puljemidler skal SUS have fokus på såvel udviklingsinitiativer, der styrker forretningen, og optimering af driftsomkostninger.

PROFILEN

Direktøren skal have et dybdegående kendskab til og engagement i socialområdet og være drevet af lysten til at forandre og skabe bedre livsvilkår for mennesker i udsatte positioner. Det forudsættes, at den nye direktør har et netværk til bl.a. bruger- og pårørendeorganisationer, hos nuværende og potentielle kunder og samarbejdspartnere. Erfaring fra samspil med styrelser og fonde er også relevant.

Den nye direktør skal være innovativ i tilgangen til forretningsudvikling og i relationen og samspillet med samarbejdspartnere. I rollen som ambassadør for SUS skal direktøren skabe tillid og legitimitet overfor potentielle kunder og de mange samarbejdspartnere rundt om i landet. På de indre linjer skal direktøren praktisere en åben og anerkendende ledelsesstil, hvor den stærke fællesskabsorienterede kultur bibeholdes og udvikles.

Der forudsættes ledelseserfaring, en relevant akademisk uddannelse og erfaring med socialt udviklingsarbejde.

YDERLIGERE INFORMATION

Læs mere om SUS på www.sus.dk og om stillingen på www.muusmann.com.

Kontakt gerne
Bestyrelsesformand, Ole Pass, tlf. 22 94 22 77
projektchef i SUS, Jørgen Anker, tlf. 40 49 42 14 eller
adm. direktør i MUUSMANN, Lars Muusmann, tlf. 40 76 72 27.

Ansøgningsfrist: Mandag den 1. oktober 2018.

Tiltrædelse: Den 1. januar 2019.

Løn efter aftale.

SUS er et socialt projekt- og konsulenthus, der er organiseret som en almennyttig forening. Vi samarbejder med og løser opgaver for et stort netværk af organisationer, kommuner, ministerier og fonde.

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen på DenOffentlige.dk

Gå til joboversigt Ansøg

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Job inden for samme niveau

5 seneste artikler inden for samme kategori