Institutionsleder

Kategori: Uddannelse
Jobniveau: Daglig leder

Motiveres du af at samle og forene det bedste af flere verdener - til glæde og gavn for unge, som skal kunne realisere drømmen om uddannelse og job?

Efter reformen af det forberedende område (Aftale om bedre veje til uddannelse og job) har Horsens, Hedensted, Odder, Skanderborg og Samsø Kommuner indgået et samarbejde omkring etableringen af den forberedende grunduddannelse – FGU Sydøstjylland.

FGU Sydøstjylland søger en institutionsleder til at stå i spidsen for opbygningen af den nye forberedende uddannelse i samarbejde med medarbejdere, der også brænder for målgruppen og for at gøre en forskel.

For den nye institutionsleder venter en række spændende ledelsesmæssige udfordringer, herunder fusion af en række eksisterende tilbud og medarbejderkulturer, etablering af nyt fælles pædagogisk didaktisk grundlag og en helt ny profession. Du får en afgørende rolle omkring udviklingen af vision og strategi for institutionen, og for etablering af forpligtende samarbejder med en lang række interessenter.

Der er markant samfundsmæssig og politisk bevågenhed omkring opgaven og et stort ledelsesmæssigt råderum for at realisere ambitionerne på en måde, der skaber værdi for mange unge.

For at lykkes med opgaven besidder du – foruden et brændende hjerte for målgruppen – en række erfaringsmæssige og personlige kompetencer, bl.a.:

- Har du erfaring med udvikling af uddannelse gennem inddragende processer
- Har du ledelseserfaring og erfaring med drift af en uddannelsesinstitution
- Er du visionær, pædagogisk inspirerende og modig.

Læs mere om stillingen og ansættelsesprocessen i det uddybende notat her: https://www.mercuriurval.com/da-dk/opportunity/?jobadid=56193&refno=DK-0...
Ansøgningsfristen udløber mandag den 19. november 2018 kl.10.00.

Referencenummer: DK-05763.

Alle, der på baggrund af stillingsopslaget overvejer deres interesse i stillingen, er meget velkomne til at kontakte Mercuri Urvals konsulent på opgaven:

Anja Lange på telefon 40 49 20 26 eller mail: anja.lange@mercuriurval.com
Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt, og FGU Sydøstjylland vil ikke blive orienteret uden forudgående aftale herom.

Om virksomheden

FGU Sydøstjylland får hjemsted i Horsens Kommune. Der oprettes derudover skoler i Skanderborg, Hedensted og Odder Kommuner samt etableres et mindre skoletilbud på Samsø. Institutionen etableres på grundlag af en sammenlægning af en række eksisterende tilbud samt ved udspaltning af dele af aktiviteten fra en række lokale uddannelsesinstitutioner. Elevgrundlaget for den nye institution bliver ca. 550 elever.

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen på DenOffentlige.dk

Gå til joboversigt Ansøg

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Job inden for samme niveau

5 seneste artikler inden for samme kategori