Økonomi- og ressourcedirektør

Kategori: Uddannelse
Jobniveau: Topchef

Syddansk Erhvervsskole søger en strategisk og resultatorienteret økonomi- og ressourcedirektør, der kan balancere mellem drift og udvikling og skabe de mest optimale rammer for medarbejdere og elever.

Syddansk Erhvervsskole er en ambitiøs erhvervsskole med et bredt uddannelsestilbud på både efteruddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet samt det erhvervsgymnasiale område. Skolen har en klar vision om at uddanne Danmarks dygtigste, og som økonomi- og ressourcedirektør skal du skabe de økonomiske, teknologiske og fysiske rammer, som gør det muligt at indfri denne vision.

Som økonomi- og ressourcedirektør får du ansvaret for skolens samlede ressourceudnyttelse og du forventes gennem et konstruktivt samspil med direktionen, cheferne, lederne og medarbejderne at koordinere og prioritere indsatserne samt sikre en tæt sammenhæng til uddannelsesområderne. Som en af flere strategiske indsatser har skolen valgt at investere i ny teknologi, som skal understøtte ambitionen om at skabe digitale uddannelsesmiljøer. Du vil få en central rolle i at sikre en succesfuld og harmonisk implementering heraf.

Du tilbydes et job med spændende ledelsesmæssige udfordringer i en organisation, der vægter udvikling af såvel de fysiske og teknologiske rammer som pædagogisk indhold, og du får en række engagerede og kompetente kolleger og medarbejdere på alle niveauer i organisationen - et godt fundament for at skabe unikke uddannelser.

Som medlem af direktionen får du i samspil med direktøren og vicedirektøren ansvaret for at fortsætte, støtte og styre skolen videre i forandringsarbejdet med at udvikle, optimere og harmonisere samt sikre, at skolen indfrier sine strategiske mål og ambitioner.

Den ideelle økonomi- og ressourcedirektør har:

væsentlig erfaring med og dyb indsigt i økonomi-, budget- og ressourcestyring af et stort driftsområde,
ledererfaring, herunder også erfaring med ledelse af ledere,
en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi, it, strategi og organisation, f.eks. cand.merc., cand. scient. pol. eller lignende,
gerne kendskab til erhvervs- og de erhvervsgymnasiale uddannelser, eller som minimum en stor sympati og interesse i sektoren.

Det forventes derudover, at den nye økonomi- og ressourcedirektør er analytisk begavet, strategisk og visionært tænkende, resultatorienteret samt en dygtig og troværdig kommunikator, der kan sikre følgeskab og engagement ved implementering af nye indsatser.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Syddansk Erhvervsskoles direktør Lars Bregnehøj på telefon 3043 3007 og/eller Mercuri Urval; Jesper Lund på telefon 4045 3435 og Anja Lange på telefon 4049 2026.

Læs mere om stillingen og ansøgningsproceduren i det uddybende notat samt bilag her: https://www.mercuriurval.com/da-dk/opportunity/?jobadid=55873&refno=DK-0...

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV via Mercuri Urval (referencenummer: DK-05492). Ansøgningsfristen udløber den 1. november 2018, kl. 10.00.

Om virksomheden

Syddansk Erhvervsskole udbyder 35 erhvervsuddannelser, den erhvervsgymnasiale uddannelse HTX med i alt 11 studieretninger samt en række kurser og efteruddannelser. Syddansk Erhvervsskole er mangfoldig i sammen-sætningen af medarbejder- og elevgrupper, og er en skole med fokus på at udvikle mennesker, nærmere bestemt 5.100 årselever og godt 800 medarbejdere, der dagligt er at finde på en af skolens matrikler i Odense, Vejle og Grindsted. Skolen har mere end 150 års erfaring inden for uddannelsesområdet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen på DenOffentlige.dk

Gå til joboversigt Ansøg

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Job inden for samme niveau

5 seneste artikler inden for samme kategori