Stabschef for Strategi og Politik

Kategori: Ledelse
Jobniveau: Sekretariatschef

Stabschef, der tør tage skridtet

Når det passer med tidevandet, og når årstiden passer til de bare ben, kan du få en helt unik oplevelse i Nordfyns Kommune. Du træder ud i havet og vader de 1½ kilometer over til den ubeboede Æbelø. Det kan være en anelse angstprovokerende at stå dér med vand til lårene midt imellem fastland og ø, men belønningen er stor. Uspoleret natur og en udsigt, der strækker sig til Jylland og Endelave.

Det kræver, at du tør, men det kræver også, at du har planlagt turen godt. At du har styr på, hvor næste bundgarnspæl står. For tidevandet er ikke noget, man spøger med. Billedligt talt minder det om de krav, der stilles – men også om de muligheder, du kan få – som ny stabschef for Strategi og Politik i Nordfyns Kommune.

Du skal nemlig være en planlægger. Én, der kan læse konturerne i organisationen og se, hvordan du navigerer i den – og understøtter dens opgaver. Én, der kan forstå den politiske proces og dermed være katalysator for det gode samarbejde mellem politik og organisation. Du er en leder, der kan få det bedste frem i dine engagerede medarbejdere, og den type, der formår at spille din direktion god.

Til gengæld tilbyder vi en unik mulighed. Du bliver en helt central aktør i den kommunale organisation. Vi kan faktisk ikke undvære dig. Du kan hos os dygtiggøre dig i en karriere, der kan være på vej til noget stort. Og vi vil på samme måde, som du spiller os andre gode, spille dig god. Det manglede bare. Det bliver så meget lettere af, at du kommer ind i en organisation – politisk som administrativt – med en rigtig god grundstemning, højt til loftet og et godt tværgående samspil.

Så du kan få udsigt til noget stort – hvis du tør tage skridtet.

Stillingen besættes på overenskomstvilkår efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation med en forventet årsløn på ca. 650.000 kroner plus pension.

Yderligere oplysninger
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 eller hos Kommunaldirektør Morten V. Pedersen på tlf. 2031 2684.

Læs mere i den uddybende job- og personprofil 

og i nedenstående bilag

Ledelsesgrundlag
Organisationsdiagram
Vision 2021 - opdateret august 2018
Kodex

Ansøgning
Ansøgningen sendes via linket, så den er modtaget senest den 18. januar 2019 kl. 8.30.

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen på DenOffentlige.dk

Gå til joboversigt Ansøg

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Job inden for samme niveau

5 seneste artikler inden for samme kategori