Hvad vidste regeringen om beskyttelsen af det jødiske mindretal forud for terrorangrebet i København i midten af februar? Og hvad vidste statsministeren personligt om beskyttelsen af synagogen i Krystalgade?
Læs også: Statsministeriet var oplyst om sen bevogtning
Alt sammen spørgsmål, som fylder væg-til-væg på Christiansborg i disse dage, efter at myndighederne nu har redegjort for deres ageren før, under og efter de dramatiske timer 14.-15. februar, og efter at Justitsministeriet tirsdag fremlagde en stribe interne mails om forløbet.
Men nu opfordrer Det Jødiske Samfund i Danmark politikerne til "at holde fokus" på det, man mener, er det vigtigste spørgsmål: Hvordan terrorhandlinger fremover bedre kan undgås.
Det siger formanden for det Jødiske Samfund, Dan Rosenberg Asmussen:
- Jeg forstår til fulde behovet for, at man tager en politisk diskussion af hvem, der vidste hvad hvornår efter så voldsom en hændelse. Det handler om politisk tillid, siger han.
- Men når det er sagt, så synes jeg, at man skal forsøge at holde fokus på det, der er sagens kerne, nemlig: Hvordan vi i fremtiden undgår terrorhandlinger med tab af menneskeliv, siger han og fortsætter:
- Jeg tror, at der ligger en svær diskussion foran os på det punkt, og den skubber man altså foran sig i øjeblikket.
Justitsministeren under beskydning
Justitsminister Mette Frederiksen (S) har i dag svaret på en byge af spørgsmål fra oppositionen om terrorangrebet i København, hvor gerningsmanden Omar El-Hussein nåede at dræbe to mennesker, før han selv blev skudt ned af politiet.
Spørgsmålene kredser især om, hvorvidt regeringen gjorde nok for at beskytte det jødiske samfund frem mod terrorangrebet i København i februar.
Det mener Christian Langballe (DF) på ingen måde, er tilfældet, og derfor er han også blandt de folketingsmedlemmer, der onsdag stiller spørgsmål til Mette Frederiksen.
- Det står jo klart, at man slet ikke har taget jødernes situation alvorligt. Jøderne henvender sig faktisk flere gange til Justitsministeriet med hensyn til bevogtning og forsikring om, at der er nogen, der passer på dem, siger han og fortsætter:
- Men der sker ingenting, og det, synes jeg, er rystende, når man tænker på angrebet i Paris, som jo også ramte jøderne, siger Christian Langballe med henvisning til det terrorangreb, der ramte den franske hovedstad 7. januar i år.
Justitsminister Mette Frederiksen afviser kritikken fra de borgerlige partier. På spørgsmålet om, hvorvidt regeringen har handlet resolut og effektivt i forhold til beskyttelsen af jøderne i Danmark, siger justitsministeren:
- Det er vigtigt at skille diskussionen i to afdelinger. Når det handler om at vurdere, hvilken type bevogtning der er brug for, så handler det om en politifaglig vurdering. Når det handler om ressourcer, så er det en politisk vurdering.
- Jeg har gjort det meget klart, at bevogtningen ikke må handle om ressourcer, siger Mette Frederiksen.
Hun leverer samtidig et kontant forsvar for politiet og PET, der ifølge justitsministeren udførte "et godt stykke politiarbejde".
- Jeg vil ikke deltage i det hylekor, der siger, at alt var galt. Det betyder ikke, at der ikke er blevet begået fejl. Det skal vi tage til efterretning og blive klogere af.
- Men at sige, at alt var galt, og at politiet ikke var forberedt, vil jeg ikke deltage i, siger Mette Frederiksen.
Hun fremhæver, at det på et halvt døgn lykkedes politiet og PET at lokalisere og skyde gerningsmanden og dermed forhindre ham i yderligere angreb.
Siden da har regeringen og Rigspolitiet fremlagt en redegørelse for forløbet, hvor man påpeger de "læringspunkter", der er efter terrorangrebet, og regeringen har handlet for at styrke myndighederne på de punkter, siger Mette Frederiksen.
