Kan skolen forebygge radikalisering?

Velfærd

23/09/2014 15:43

Professionshøjskolen Absalon

Et nyt forskningsprojekt om demokrati, køn og udkant i Region Sjællands skoler går nu i gang med støtte fra Ligestillingsministeriet.

En af de opgaver, som folkeskolen varetager for staten, er at få eleverne til at forholde sig til demokrati og medborgerskab på socialt acceptable måder.

Opgaven lykkes ikke altid, og nogle elever lægger i ord eller handlinger afstand til demokratiet og støtter op om antidemokratiske kræfter af forskellig observans. Det kan komme til udtryk i holdninger, hvori andre dømmes som mindreværdige på grund af for eksempel deres køn, etnicitet, religion, handicap eller krop.

Det kan ligeledes komme til udtryk i handlinger, såsom målrettede voldelige aktioner mod ”systemets” repræsentanter, det være sig myndighedspersoner eller politikere, eller tage form af voldelige handlinger mod mennesker, der ikke anses for at være ligeværdige. Det kan foregå i skolens rum, og her kan det vise sig tidligt i fællesskaber, hvor man definerer sig i modsætning til skolen og markerer afstand til de øvrige elever i sprog, attituder og tøjstil.

I et nyt forskningsprojekt Forebyggelse af børns og unges radikalisering i folkeskolen” vil University College Sjælland nu undersøge processer i folkeskolens rum, der påvirker elevernes identitetsdannelse og motiverer til med- og modborgerskab. Blikket rettes mod 7. klasse, hvor det forventes, at eleverne er i gang med at positionere sig og er optagede af at skabe identiteter gennem holdninger, handlinger, attituder, stil og sprog.

Målet er at skabe et vidensgrundlag, hvorudfra der kan udstikkes en kurs, der forebygger radikalisering. Det ligger således inden for projektets ramme at udvikle konkrete tiltag for folkeskolens forebyggende praksis på området.

Overordnet sigter projektet mod at identificere skolens dannelsesbestræbelser og analysere de ”identitetslektioner”, som kan ligge heri, og som eleverne reagerer på og positionerer sig i forhold til. Hvilke bestræbelser udfoldes af skolen og den enkelte lærer for at skabe civiliserede elever, som anerkender demokratiets spilleregler og kan deltage i udviklingen af det civile samfund? Hvad er effekten af disse bestræbelser, hvordan responderer eleverne på dem og hvilke veje tager elevernes med- og modspil?

Særlige fokusområder i undersøgelsen vil være opfattelser af køn og udkant: Hvordan spiller forskellige måder at være pige og dreng på ind i elevernes opfattelse af sig selv og hinanden? - og i lærerens opfattelse af eleverne? Hvilken rolle spiller det sted, man vokser op og bevidstheden om at bo i et ”udkantsområde”? Hvordan indgår forskellige opfattelser af køn og sted i processer, der fører til radikalisering? 

Projektets empiri består i 3 casestudier på 3 skoler på forskellige lokaliteter i Region Sjælland. Metodisk indgår der deltagerobservation i klasserne og kvalitative interviews med lærere, elever og eventuelt forældre og socialarbejdere. Herudover ligger der i projektet en særlig ambition om at benytte og udvikle metoder til indfangelse af børnenes perspektiv ved hjælp af film, foto, spil osv.

Projektet vil blive formidlet direkte til praktikere i flere fora: Et specialiseringsmodul for studerende på UCSJ/Læreruddannelsen med fokus på metoder i indsamling af børns perspektiver, en masterclass for bachelorstuderende på lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen, hvor fokus er på køn og forebyggelse af radikalisering, og endelig et kursus i forebyggelse af radikalisering i skolen, som udbydes for regionens lærere. Desuden vil projektet blive formidlet skriftligt i et antal videnskabelige og populærvidenskabelige artikler.

Projektet er finansieret af University College Sjælland med medfinansiering fra Pulje til fremme af ligestilling, Ligestillingsministeriet.

Yderligere oplysninger:

Annette Haaber Ihle, tlf. 2192 9165,  [email protected]

Sigga Engsbro, tlf. 3195 8123

Lene Kofoed, tlf. 3029 9684

 

 

 

Mest Læste

Annonce