Foto: Shutterstock

Kommunaldirektør brugte kommunens kreditkort til privat brug

Kommunaldirektøren Claus Thykjær i Greve Kommune er blevet fritaget for tjeneste. Nu oplsyer DR at han har brugt kommunens kreditkort til privat MobilePay-brug, ishockey-billetter og private dagligvarekøb. Claus Thykjær erkender det private brug af kommunens midler og han har tilbagebetalt det skyldige beløb.

Claus Thykjær forklarer forbruget med, at det skyldes forglemmelser, samt at han forvekslede kommunens kreditkort med sig eget.  Som konsekvens heraf, er Kommunaldirektør Claus Thykjær blevet fritaget for tjeneste med øjeblikkelig virkning. “Begrundelsen er, at byrådet ikke længere har den fornødne tillid til kommunaldirektøren som overordnet ansvarlig for Greve Kommune.” skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Erkender forbruget
Claus Thykjær har tidligere overfor DR erkendt at han har gjort brug af Greve Kommunes kreditkort i private sammenhænge, herunder blandt andet til ishockey-billetter, en MobilePay-betaling og indkøb i blandt andet Rema 1000 og hos Cirkle K. DR oplyser at beløbet cirka er 2.300 kroner. Udover de førnævnte poster, har Claus Thykjær betalt en konferencebillet til sin hustru, til en konference afholdt i Nashville, USA. Her betalte kommunen 1.385 kroner for billetten. Claus Thykjær understreger overfor DR, at der i alle tilfælde er tale om fejl, da han i situationerne, har forvekslet eget kreditkort med kommunens. Alle udgifterne er nu betalt tilbage til Greve Kommune. 

Mangler bilag for 10.390 kroner
DR har gennemgået 87 af de transaktioner Claus Thykjær har foretaget med det kommunale kreditkort i 2019, den gennemgang viste at han aldrig afleverede bilag for 21 af indkøbene. Der mangler i alt bilag for 10.390 kroner. 

"Jeg beklager"
DR har snakket med kommunaldirektøren via chefjurist Trine Lund Hansen, der i et skriftligt svar skriver “Jeg beklager, at jeg selv, vores bogføring eller kommunens revision ikke har opdaget fejlen, og jeg har orienteret borgmesteren og viceborgmesteren herom.” 

Meget alvorligt
Ifølge eksperter er det meget alvorligt, hvis kommunaldirektøren bevidst har brugt kommunens penge til private formål. “Det er helt klart en skærpende omstændighed, at det er sket gang på gang på gang, altså det ser ud som om, at der et eller andet system i det. vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft der er jurist og partner i firmaet Fraud React, der arbejder med økonomisk kriminalitet. “Det er ikke acceptabelt, at der er nogen som helst slinger i valsen, og når vi snakker om topledere, så er det jo særligt bekymrende, fordi de er nødt til at sikre sig, at de kan følge de kommunale regler,” siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, 

Ny direktør på posten
Byrådet har i anledning af fritagelsen af Claus Thykjær indsat direktør Anne-Sofie Degn på posten som fungerende kommunaldirektør. Hun har indtil nu varetaget ansvaret for børneområdet samt teknik og miljø.

 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 11.06.21 Politik
    Skatteministerium lader svindelsager forælde

    Borgere og virksomheder kan med forsæt eller ved grov uagtsomhed afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen for at unddrage at betale skat eller afgifter. I så fald kan de straffes med bøde eller fængsel. Skatteministeriet har opgjort, at ca. hver 10. virksomhed bevidst angiver skat og moms forkert.