Foto: Shutterstock

Kommune beder om hjælp: Vil kortlægge stier og ruter

Haderslev Kommune beder lokale om hjælp til at kortlægge så mange stier og ruter i kommunen som muligt, så alle kan få glæde af dem og komme ud i naturen.

Haderslev Kommune har et væld af gode stier og ruter fordelt over hele kommunen, men nogle af dem kendes kun af lokale. Derfor beder kommunen nu vandreglade borgere med lokalkendskab om hjælp til at registrere stier og ruter over hele kommunen.

”Målet er at få alle stier og ruter, korte som lange, i Haderslev Kommune registreret. Nogle af ruterne vil efterfølgende blive bearbejdet og lagt op på udinaturen.dk og VisitHaderslev.dk sammen med de ruter, der i forvejen er registreret”, siger Bitten Jensen, landdistriktskoordinator i Haderslev Kommune.

Nogle ruter er allerede almindeligt kendte, men der findes en del stier og ruter, som kun kendes og anvendes af den lokale befolkning. Derfor har Haderslev Kommune taget kontakt til borgerforeninger i landdistrikterne, der har været utroligt hjælpsomme.

”Landdistrikterne har været en stor hjælp allerede, og vi håber på, at endnu flere vil melde lokale stier og ruter ind frem til projektet afsluttes i august, så vi kan få flere ud at bruge ruterne i hele kommunen”, siger Bitten Jensen.

Ruter registreres med mobiltelefonen
For at bidrage til kortlægningen skal man blot gå den rute, man vil registrere. Mens man går ruten, skal man registrere den med app’en Ride with GPS på Haderslev Kommunes profil. Man får login til profilen og vejledning til at hente app’en ved at skrive til [email protected]. Derefter er det bare ud at gå turen med telefonen i lommen.

Vær opmærksom på, hvor du går
De stier og ruter, der registreres i app’en, bliver offentligt tilgængelige. Derfor er det vigtigt at overveje, om stien eller ruten kan tænkes at ligge på privat grund, og om brug af stien kan medføre klager fra ejeren. Man kan læse mere om, hvad man skal være opmærksom på, når man færdes i naturen, på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Vil man vide mere om projektet eller have vejledning til log-in og brug af app’en, kan man kontakte Haderslev Kommune på [email protected].

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Kommunalt
    Albertslund Kommune har ansat ny kommunaldirektør

    Albertslund Kommune har ansat Henrik Harder som ny kommunaldirektør. Han kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Dragør Kommune og tiltræder stillingen i Albertslund den 1.august

  • 25.06.21 Kommunalt
    Kommunerne kan få store gevinster ud af corona-krisen

    Der er mange gode erfaringer fra corona-krisen på sundheds- og ældreområdet, viser en ny rapport fra VIVE. Kommunerne kan få store gevinster ud af at arbejde systematisk med at fastholde og videreudvikle de positive erfaringer, de har gjort sig lokalt, mener formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Torben Hollmann.

  • 24.06.21 Kommunalt
    Første gang i 50 år: Særlig fisk fundet i dansk å

    For første gang i over 50 år er der fundet unger af den hvidfinnede ferskvandsulk. Det er sket i Susåen, hvor moder-fiskene blev sat ud for tre år siden efter at være importeret fra Sverige. Ulken er en del af et naturgenopretningsprojekt, der skal sikre bevarelsen af den tykskallede malermusling, hvis unger er afhængige af at kunne sætter sig på ulkens gælder.

  • 18.06.21 Kommunalt
    Dansk kommune ude med nyt initiativ: Nu bliver arbejdstiden røgfri

    Gældende fra 1. oktober bliver arbejdstiden røgfri for alle ansatte i Aabenraa Kommune.

  • 10.06.21 Kommunalt
    Nu kan sogn genåbne

    Dagens corona-tal fra Statens Serum Institut, viser, at Gellerup Sogn kan genåbne fra og med i morgen torsdag 10. juni 2021, da incidensen de seneste syv dage i træk har ligget under 600. Sognet har dog fortsat en høj positivprocent, som kan indikere, der er et relativt højt smittetryk i området - situationen følges derfor tæt, og særlige indsatser fastholdes.