Kritikere: Støjberg vil lave regler med tilbagevirkende kraft

Politik

23/09/2015 13:49

Suleman Haider

Hvis et flertal af Folketingets partier bakker op om et 44 sider langt forslag til et nyt indfødsretscirkulære, som integrationsminister Inger Støjberg (V) har indledt forhandlinger om, kan resultatet blive regler med tilbagevirkende kraft. Sådan lyder kritikken af paragraf 33 i ministerens forslag fra flere ordførere i Indfødsretsudvalget.

Ekspert i indfødsret Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder kalder det for »dybt problematisk og yderst bekymrende«, at det nye indfødsretscirkulære får tilbagevirkende kraft.

Indfødsretscirkulæret udgør de regler, som ansøgninger om statsborgerskab skal behandles efter, og paragraf 33 i ministerens forslag til et nyt cirkulære fastslår, at alle ansøgninger om statsborgerskab skal behandles efter de nye regler, »uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse«. 
Dog skal ansøgninger, der er indsendt mere end 14 måneder forud for datoen for det kommende cirkulæres ikrafttræden, behandles efter de regler, der er beskrevet i det indtil videre gældende cirkulære fra juni 2013. 

Derimod skal alle ansøgninger, som er indsendt inden for de seneste 14 måneder og ikke er færdigbehandlede, altså behandles efter de kommende og skærpede regler bortset fra indfødsretsprøven, som først ændres til foråret. 

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten finder ministerens udspil dybt kritisabelt. 
»I praksis kan det ikke opfattes på andre måder end som lovgivning med tilbagevirkende kraft. Man bør behandle ansøgningerne ud fra, om de lever op til kravene på det tidspunkt, hvor de er indsendt,« siger hun.

Alternativets Ulla Sandbæk er ikke i tvivl om, at paragraf 33 af mange ansøgere, der har indsendt en ansøgning, hvor de lever op til de nugældende regler, vil blive opfattet som lovgivning med tilbagevirkende kraft. For konsekvensen er, at de skal starte forfra med deres ansøgning og nu leve op til en række skærpede krav, som ikke var gældende, da de indsendte ansøgningen.

»Ansøgninger, der er indgivet under et sæt regler, må også behandles efter disse regler. Alt andet ville være absurd og lovgivning med tilbagevirkende kraft, og det plejer vi ikke at betjene os af her i landet,« som Ulla Sandbæk siger.

Inger Støjberg har for nylig fået kritik for at ville lade sager om indfødsret gå om, selv om ansøgerne allerede havde fået brev om, at de var optaget på et kommende lovforslag om tildeling af statsborgerskab. 
I de pågældende sager var der tale om personer, der ikke levede op til de gældende regler, men som Folketingets Indfødsretsudvalg alligevel havde valgt at give dispensation og indstille til statsborgerskab. De sager, som det foreslåede cirkulæres paragraf 33 omhandler, omfatter derimod ansøgere, der levede op til alle krav, da de indgav deres ansøgning.

Jacob Mark fra SF kritiserer ligeledes ministerens forslag: »Regeringen vil stramme betingelserne for nogle, der allerede har opfyldt dem, og det synes vi ikke om,« forklarer han og oplyser, at SF som det første parti har forladt forhandlingerne.Seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder bakker kritikken op.

»Det burde være sådan, at de nye regler kun angik de ansøgninger, der bliver indsendt efter det nye cirkulæres ikrafttræden. En sådan løsning valgte den borgerlige regering sammen med Dansk Folkeparti i 2005 og 2008, og det burde man klart gøre igen for at beskytte ansøgernes berettigede forventninger. Det er meget problematisk, at man lader et nyt cirkulære få tilbagevirkende kraft i op til 14 måneder, som netop svarer til ministeriets gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgningerne,« siger hun.
Eva Ersbøll peger også på, at ansøgere har betalt omkring tusind kroner for at deltage i en indfødsretsprøve og dertil tusind kroner for at søge om statsborgerskab.
»Det har ansøgerne gjort ud fra en vurdering af, at de kunne opfylde de gældende krav. Blandt ansøgerne vil der være en del, som ikke kan opfylde de nye krav. At noget sådant kunne ske, har de næppe kunnet forestille sig. I forhold til almindelige retsprincipper er det dybt problematisk, at man så pludselig ændrer reglerne for dem,« mener hun.

Socialdemokraternes Astrid Krag vil ikke umiddelbart forholde sig til paragraf 33 og spørgsmålet om tilbagevirkende kraft.
»Vi har spurgt ind til, om det er praksis, og om det er sådan, man har gjort det tidligere. De nye regler bør træde i kraft på samme måde som hidtil, men vi har endnu ikke fået et svar. Jeg vil bede ministeren redegøre for, hvorfor overgangen er sådan, hvis der ikke er en klar præcedens, for det har jeg da hidtil antaget. Det undrer mig, hvis ikke der er en fast procedure«, siger Astrid Krag.

Her i eftersommeren har Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance i forbindelse med den føromtalte behandling af en række dispensationssager kraftigt kritiseret Inger Støjberg for at ville lade sagerne gå om, selv om ansøgerne allerede havde fået brev om, at de var optaget på et kommende lovforslag om tildeling af statsborgerskab.
Men Liberal Alliance er generelt tilfreds med ministerens nye forslag til stramninger, og Leif Mikkelsen mener ikke, at ministerens forslag til paragraf 33 i et nyt cirkulære vil være lovgivning med tilbagevirkende kraft:

»Man kan ikke sige, at sagerne skal gå om, når de ikke er behandlet færdig. Det er en væsentlig forskel sammenlignet med dispensationssagerne. Hvis man får vedtaget nogle ændrede regler, er det rimeligt, at de ikke færdigbehandlede sager behandles efter de nye regler. Der er ikke nogen, der har fået stillet noget andet i udsigt,« siger Leif Mikkelsen.
Heller ikke Venstres Jan E. Jørgensen mener, at paragraf 33 fører til lovgivning med tilbagevirkende kraft: »Det er sædvanlig praksis, at en ansøgning bliver behandlet efter de regler, der er gældende, når ansøgningen behandles, og ikke efter reglerne på det tidspunkt, hvor ansøgningen er indgivet,« siger han.

»Man har lov at mene, at det er urimeligt, eller at det burde være anderledes, men det er ikke med tilbagevirkende kraft. Det er det kun, hvis folk får frataget noget, som de allerede har fået,« fortsætter han og tilføjer:

»Konsekvensen ville jo være, at et flertal i Folketinget skulle stemme ja til en række ansøgere, selv om man har vedtaget, at disse ansøgere ikke skulle have det.«
Foreløbig er der kun holdt et enkelt møde mellem ordførerne om Inger Støjbergs forslag til et nyt indfødsretscirkulære, der direkte henviser til regeringsgrundlaget, hvori der står:

»Vi vil også stille nye og skærpede krav til udlændinge, der ønsker permanent ophold og dansk statsborgerskab.« De skærpede krav i Inger Støjbergs forslag er tidligere blevet omtalt i medierne. De omfatter blandt andet, at ansøgerne fremover skal have bestået Danskprøve 3 i stedet for Danskprøve 2.

Også kravet til ansøgernes selvforsørgelse vil blive strammet, således at en ansøger kun må have modtaget ydelser efter sociallovgivningen i seks måneder inden for de seneste fem år mod 30 måneder i det gældende cirkulære. 
Ligeledes er de karenstider, som ansøgere, der har fået en straf eller en strafferetslig sanktion, må vente, indtil de kan ansøge om et statsborgerskab på ny, over en kam blevet forlænget med 50 procent. 

Ifølge Inger Støjbergs forslag skal der eksempelvis gå tre og ikke bare to år, før en ansøger, der har fået en advarsel af politiet for besiddelse af hash, kan søge om statsborgerskab.

Derudover vil ministeren også afskaffe den mulighed, som SR-regeringen nåede at indføre i juni 2014, nemlig at unge ustraffede udlændinge under 19 år, der er født og opvokset i Danmark, kan få statsborgerskab ved erklæring, det vil sige uden at skulle gå til indfødsrets- og sprogprøve. 

Desuden skal den statsborgerskabsprøve om »det aktive politiske liv, som møder borgerne i det moderne samfund«, som SR-regeringen indførte, erstattes af en indfødsretsprøve, der »dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie«.
Endelig er ordlyden af den såkaldte loyalitetsforpligtelse, som ansøgere skal underskrive på tro og love, udvidet. 
Ifølge Inger Støjberg skal ansøgerne ud over troskab mod Danmark og respekt for danske retsprincipper i fremtiden også erklære, at de vil respektere »danske værdier«, herunder det danske demokrati.

Information har bedt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om at oplyse, hvor mange ansøgninger, der vil blive ramt af paragraf 33 i ministerens forslag til et nyt indfødsretscirkulære. Og tillige hvor mange ansøgere ministeriet forventer vil blive ramt af de skærpede krav, som ministeren lægger op med sit forslag, men ministeriet svarer pr. mail, at »eftersom der endnu ikke er en politisk aftale på plads, er det for tidligt at udtale sig om, hvordan en kommende aftale vil se ud og hvilke konsekvenser, den vil have.«
Inger Støjberg har ikke ønsket at kommentere kritikken fra medlemmerne af Folketingets Indfødsretsudvalg.

Mest Læste

Annonce