Man kan jo godt forholde sig ironisk til, at eksperter og topchefer mødtes om emnet politisk lederskab, uden at politikerne var inviteret med. Men arrangørerne opfattede det som et forberedelsesmøde til et udviklingsarbejde, som i næste faser gerne vil mødes med politikere. Og forberedelsen i et rum af eksperter og chefer uden politikere giver nok også en slags arbejdsrum for at så tvivl om politikernes rolle og kvalitet i dag.
Professor Eva Sørensen markerede den mest radikale tvivl om lægmændene. Hun har mange forslag til hvad der kan gøres bedre for og blandt lægmændene, men hvis ikke der sker noget radikalt tror hun ikke på at lægmandsstyret overlever. Hendes budskab var, at hvis ikke det politiske lederskab bliver en opgave som byrådene vil og kan løfte, kan man forudse at der indføres statslig dekoncentreret styring. De ellers så indarbejdede fagudvalg i byrådene "beskæftiger sig mest med at kommentere på hvad forvaltningens foretager sig", sagde hun.
Eva Sørensen vandt ikke mange tilhængere for det, men forsamlingens store opbakning til lægmandsstyret var noget postulatorisk, nærmest ubegrundet, med status af en selvindlysende ide. Men er det nu så indlysende, at lægmandsstyret vil overleve ?
Tag fx. gymnasiernes styring som eksempel. Fra hidtidig styring af amtsråd (og de så fremhævede stående udvalg) er gymnasierne i dag løftet ud af daglig politik, og den politik der skal til varetages direkte fra folketing og minister. Jeg hører udsagn fra gymnasieområdet om, at den daglige amtsrådspolitik er befriende at undvære - den var for lidt professionel.
Der var ordet - professionel -, er fremtiden måske professionelle politikere. Ikke Eva Sørensens dekoncentrerede statsforvaltning, men en politisk-professionel styring. Politikere der nok har et udgangspunkt som lægmænd, men via mere målrettet udvikling af rollen - og uddannelse ! - som politiske lederskab bliver professionelle over tid. Ikke kun borgmesteren, men også byrådspolitikerne.
På FORUM mødet var topscoreren af forslag til løsninger, at politikerne uddannes. Mere end den intro der i dag sker (såkaldte Kattegat kurser), en "rigtig" uddannelse over tid, så opbygning af oplevelser og erfaring kan kombineres med at tilegne sig viden og værktøjer. Jo ligesom alle andre professioner gør det, og at lokalpolitiker bliver en profession for sig.
Så den eenstemmige tilslutning til lægmandspolitikeren var i virkeligheden kombineret med at denne så også skiftede ham, om ikke på valgnatten, så over tid.
I diskussionen af udvikling af politisk lederskab var der på FORUM mødet fokus på alle byrådspolitikere. Der er en vis bekymring for, at borgmesterens magt er blevet lige lovlig stor. Og at borgmester og få andre politikere (som typisk også er udvalgsformænd) bliver et A-hold, der smelter for meget sammen med den forvaltningsmæssige ledelse og svigter det politiske lederskab. Bl.a. Ministeriets rejsehold har peget på disse tendenser.
Tager vi denne bekymring alvorligt, vil behovet for (mere) professionelle politikere ikke kunne løses ved kun at satse på nogle få på A-holdet, men B-holdet må også omfattes af kompetence- og rolleudviklingen.
Hvad er egentlig indholdet i et stærkere politisk lederskab ? Vi starter med Eva Sørensens bud på et indhold
- At kunne tilbyde problemdiagnoser der kræver politisk handling
- Anvise hvad der kan og bør gøres
- Kunne mobilisere det politiske fællesskab til støtte eller aktive bidrag
I mine videre blogindlæg om FORUM mødet vil jeg forfølge dette bud på politisk lederskab, og eftersøge - hvad er opgaverne i det politiske lederskab i kommunerne.
Præsentationer fra FORUM mødet 30.09. kan findes her :
http://www.forstyr.dk/cvl-arrangementer/materialer
