LA Landsmøde: Rørt Samuelsen giver hug til pressen og nyt fokus på skatten

Politik

23/04/2017 14:12

Nick Allentoft

Rend mig et vist sted med jeres popularitetsmålinger, siger Anders Samuelsen, i forsvar for Thyra Frank på LAs landsmøde, hvor statsministeren talte om Stockholmsyndron og en ny kurs i skattepolitikken blev understreget.
Liberal Alliances stifter og partileder, Anders Samuelsen var tydeligt rørt, da han gik på talerstolen til partiets første landsmødet nogensinde som regeringsdeltagere. Han indledte således sin tale med en rørt stemme at takke sit parti for tålmodighed fra en start på nul opbakning i meningsmålingerne til nu at være et af tre regeringspartier.    Men Samuelsen gav også drøje hug til partiets kritikere, herunder den seneste tids stormvejr mod ældreminister Thyra Frank, der senest fik en bundplads i en popularitetsmåling op til landsmødet.   - Rend mig et vist sted med jeres popularitetsmålinger.   Sådan lyder partileder Anders Samuelsens (LA) opsang til pressen på Liberal Alliances landsmøde i Aalborg.   Beskeden var henvendt til mediers popularitetsmålinger af regeringens ministre. Her har ældreminister Thyra Frank (LA) ligget lavt efter fokus på sager fra hendes tid på plejehjemmet Lotte.

Ny regering

Vil du vide mere om den nye regering? Få overblikket lige her - og kig også tilbage på tidligere nye regeringer. 

Senest lå Thyra Frank helt i bund lørdag i en måling foretaget af Epinion for DR Nyheder. Socialdemokratiet har med ældreordfører Astrid Krag (S) i spidsen anklaget Thyra Frank for, at hendes plejehjem var en succes, fordi det var overbetalt i forhold til de kommunale plejehjem.

Desuden har der været fokus på udtalelser fra bogen "Thyra Frank – livsglæde & stjernestunder" fra 2010. Heri fortæller hun, at hun som forstander kopierede lovpligtige arbejdspladsvurderinger fra et andet plejehjem.   Hun har siden afvist, at kopieringen har fundet sted i praksis.   Men hos Liberal Alliance er Thyra Franks popularitet ikke til at tage fejl af. Samuelsens ros af Thyra Frank blev modtaget med stående applaus fra de fremmødte medlemmer.   - Vi har fået en minister direkte fra virkeligheden, siger Anders Samuelsen.   Løkke på LA-landsmøde: Stockholmsyndromet ramte mig Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dukkede uventet op på Liberal Alliances landsmøde i Aalborg lørdag. Her understregede han først og fremmest, at han er stolt over at være med på regeringspartnerens møde. Men i sin tale pegede han også på, at Liberal Alliance satte tingene på spidsen forud for regeringsdannelsen i november.   - I lænede jer ikke tilbage. I kravlede op og tog mig, Venstre-regeringen og dansk politik som gidsler med et krav om løsepenge af den store slags i form af en marginalskattelettelse hele vejen op, siger Lars Løkke Rasmussen til stor latter i Aalborg Kongres & Kultur Center.   Den politiske situation var på daværende tidspunkt kørt fast, konstaterer statsministeren. Og det stod klart, at "alting ville stoppe". Men det fandt Venstre, Liberal Alliance og De Konservative en løsning på.

Samskabelse er vejen til nye løsninger

Bestræbelsen på at forstå samfundets små og store problemer, udvikle nye og bedre løsninger, og gennemføre disse i praksis bliver bedre, hvis vi samarbejder på kryds og tværs.

Sammen er vi både klogere, mere nyskabende og i stand til at udrette mere, end hvis vi er hver for sig.

Læs mere om samskabelse her

- Undervejs i den gidselstagningsmanøvre blev jeg ramt af stockholmsyndrom, siger Lars Løkke Rasmussen.

Stockholmsyndrom er et fænomen, hvor en person, der bliver holdt fanget, begynder at få sympati eller forståelse for gidseltageren.   Det førte i slutningen af november til et regeringssamarbejde mellem de tre partier.    Små fem måneder inde i samarbejdet har det dog været svært for regeringen at skabe opbakning til flere af tiltagene i regeringsgrundlaget.   - Jeg vil gerne sige tak for den vilje til at gå på kompromis, som var til stede, da vi sad ved bordet. Den får vi brug for hele vejen, siger statsministeren.   Han mener dog, at regeringen skridt for skridt flytter Danmark i en bedre retning og nævner liberaliseringen af taxalovgivningen som et eksempel.   - Bliver det præcis, som vi foreslog fra starten? Nej, det gør det ikke. For vi har ikke 90 mandater, og vi lytter også til andre end os selv. Sådan må og skal det også være i et samarbejdende folkestyre, siger Lars Løkke Rasmussen.   Et af de områder, hvor det bliver svært at finde flertal, er på reformer af skattepolitikken. LA har trukket stor opmærksomhed på ønsket om at fjerne topskatten, men på landsmødet fremhævede partiformanden, at også skatten i bunden skal lettes markant.   LA vil kæmpe lige hårdt for skattelettelser i top og bund På Liberal Alliances landsmøde i Aalborg sagde Anders Samuelsen, at topskatten langt fra er LA's eneste fokus, når regeringen i efteråret ventes at indkalde til skatteforhandlinger:   - Vi vil kæmpe mindst lige så hårdt for skattelettelser i bunden som i toppen, siger Anders Samuelsen.   Han mener, at billedet af Liberal Alliance som et parti, der kun tænker på de rigeste, er forkert.   - Mange danskere fik den opfattelse, at Liberal Alliance kun er lig med lavere topskat. Men det er ikke kun det. Vi vil gerne have fjernet den tåbelige misundelsesskat (topskatten, red.). Men vi ønsker også at lette i bunden. 

- Vi skal ikke have så høje skatter på McDonalds-medarbejderen, som har brug for hver en krone. Ingen burde forsørge staten, før man kan forsørge sig selv. Derfor siger vi, at man slet ikke skal betale skat af de første 7000 kroner, man tjener, sagde Anders Samuelsen.

Det forslag har partiet tidligere fremført.    Men det har været topskatten, som har stået helt centralt i partiets skattepolitik. Ikke mindst fordi Anders Samuelsen så klart sagde, at en lettelse på 5,0 procent i topskatten var det mindste, Liberal Alliance kunne leve med.    Spørgsmål: Du siger, at du vil måles på skatten. Har du et minimumskrav for den skattelettelse, du vil måles på?   - Vi ved, at vi er ved at arbejde os frem til at have et rigtig godt råderum. Vi skal bruge så meget som muligt af det på at lette skatten, og det vil vi arbejde for.    - Når vi kommer frem til valget, så skal man måle os på, om Danmark er blevet mere socialistisk eller mere liberalt, mens vi var i regering. Blev skattetrykket lavere? Blev skatten på arbejde sat ned? Blev registreringsafgiften sat ned?   - Er svaret ja, så har vi været en succes. Så vil vi blive belønnet for det, og så vil vi få fremgang, siger Anders Samuelsen.   Dermed undlader LA-lederen at opstille et nyt minimumskrav. Meldingen kan også udsætte Samuelsen for kritik for at tage en gratis omgang hjem. Registreringsafgiften blev eksempelvis allerede sat ned, før LA kom i regering. Også når det gælder en lettelse af skatten på arbejde, kan Liberal Alliance føle sig ret sikre på at komme i mål.    Den tidligere Venstre-ledede regering har nemlig allerede lavet forarbejdet til en skattereform. Det skete ved at indføre det såkaldte kontanthjælpsloft, som skal skaffe penge til den lettelse af skatten i bunden, som Samuelsen nu taler for.   Med andre ord vil det være en overraskelse, hvis det ikke lykkes den nye VLAK-regering at sætte skatten på arbejde ned i en eller anden form i denne regeringsperiode.  

Mest Læste

Annonce